If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6057Visninger
AA

4. Kapitel 4: The kiss that change everything

Waterstones bookstore, det måtte være her! Jeg havde søgt hele morgnen på en boghandel i Doncaster, så det var en befrielse da min søgning gav pote. Jeg åbnede de tykke glasdøre og gik ind til et idyllisk syn. Jeg hev et par bøger ud af de enorme hylder. Der var et par bestemte bøger, jeg var sikker på, at jeg skulle købe. Men en uventet bog kom mig for øje. 'One direction Who we are'. Jeg tog et af de mange eksemplarer og læste på bagsiden. "Denne bog, du i dette øjeblik står med, er faktisk super god. Jeg kender flere af forfatterne!" Jeg kiggede op og så Louis stå foran mig. "Den har fået super gode anmeldelser!" Fortsatte han. Jeg lagde den til min egen store overraskelse, ned i min kurv, det var ellers ikke meningen at købe bogen. Men jeg gjorde det alligevel. "Hej!" Louis stod og afventede mit svar. "Hej." Jeg vendte tilbage til en ny bog jeg lige havde fået øje på. "Du virker afvisende!" Sagde Louis ligeud. "Jeg kan bare godt lide bøger!" Jeg havde ikke lyst til, at holde mig fra Louis. Jeg fandt ham derimod, virkelig charmerende, men for ikke, at falde for ham. Var det nok bedst jeg holdt mig væk. "Jeg mener det!" Louis tog fat i min arm og kiggede mig i øjnene. Jeg kom ud af hans greb og bevægede mig mod kassen. "Cassidy, jeg kan virkelig godt lide dig!" Jeg prøvede at undgå øjenkontakt ved, at kigge ned i gulvet. Der det blev min tur ved kassen, betalte jeg med et smil og gik ud af butikken. Louis fuldte desvære med, lige bag ved mig. "Hvorfor vil du ikke snakke med mig?" Louis lød ikke det mindste opgivende. Derimod fuld af gå på mod. "Jeg har lovet Arthur, at jeg ikke bliver set med dig!" Jeg begyndte, at gå mod min bopæl. "Hvorfor må du ikke blive set med mig?" Louis var fuld af spørgsmål. "Du er lige kommet ud af et forhold og bladene nu til dags, misforstår så let alt." Louis så ikke ud til, at forstå min forklaring. "Men, hvad nu hvis jeg gerne vil ses med dig?" Jeg stoppede op og vendte mig mod Louis. "Det er bedst for alle, hvis vi ikke bliver set sammen!" Uden tøven tog Louis fat i min hånd og løb afsted, med mig på slæb. Jeg kiggede mig flere gange tilbage, for at se om der var nogen der så os. Jeg endte under et stort træ i en stor skov. "Louis, hvad laver vi her?" Han svarede mig ikke. Han pressede sine læber mod mine og håbede det var svar nok. Hvorfor trak jeg mig ikke? Jeg kunne jo ikke. Men alligevel var det den rareste følelse. Jeg tabte de poser jeg havde med bøger, ned på den kolde, hårde jord. Sprang op og satte mine ben i lås om Louis hofte. Han lagde sine hænder på min bagdel for, at holde mig oppe. Vi stod sådan længe, med vores læber presset mod hinanden. Små regndråber begyndte blidt, at falde og før jeg vidste af det. Blev de bløde dråber, til hårde tunge stråler. Jeg trak mig pludseligt fra kysset og hoppede ned fra Louis. "Åhhh, jeg håber ikke mine bøger er helt ødelagt!" Udbrød jeg og bukkede mig ned. "Undskyld, jeg skal nok hjælpe dig." Louis satte sig på hug foran mig og begyndte, at pakke bøgerne ned i en af de to hvide, våde poser. "Jeg må hellere følge dig hjem!" Louis rejste sig og gav mig posen. "Det er okay, jeg finder en bus!" Mine fødder begyndte, at bevæge sig mod det nærliggende busstoppested. Hvordan kunne jeg? Jeg havde lovet Arthur, at jeg ikke ville snakke mere med Louis. Der var sikkert allerede en fotograf der havde taget et biled og så var jeg færdig. Jeg kendte ikke Louis. Men alligevel var jeg forelsket i ham. Jeg var forelsket i den ældre, venlige fyr. Ham der hjalp mig, med at flytte. Ham der kyssede mig under det store nåletræ og hjalp mig med, at rede mine ellers fortabte bøger. Han stod der stadig, selvom jeg var gået 50 meter, stod han der stadig. Han kiggede på mig. Drivvåde mig, som lige nu bare ville hjem under min dyne og tænke det hele igennem. Men jeg gik tilbage til ham. Nærmest løb over den trafikerede gade for at nå hans arme. Hans varme arme der allerede var strakte, 2 meter før jeg nåede dem. "Skal jeg følge dig hjem?" Louis bekymrede og omsorgsfulde toneleje fik mig til, at føle mig tryg. Jeg nikkede stille og vi begyndte, at gå. Louis havde stadig sin ene arm om mig og jeg havde mit hoved på hans skulder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...