If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6053Visninger
AA

22. kapitel 22: A week!

En uge. Vi havde ligget på hospitalet, i en uge nu. Det så lyst ud. Hvis lægen godkendte dig, kunne vi tage hjem imorgen. "Ja du har nogle fine fødder prinsesse!" Du havde smækket dine fødder i hovedet på Louis, for 3 gang nu. Men hans elskede stadig, at skifte dig. Han ville ikke give slip på dig igen. "Louis, kampen starter nu!" Doncaster rovers skulle spille idag. Arthur havde ikke været meget, for at gå tidligt. Han havde været her hver dag, i denne uge. Faktisk var det første gang i denne uge, Louis og jeg var alene med dig. Det føltes rart, når det kun var os 3. Der var helt roligt og stille. Louis lagde sig op i min hospitalsseng, hvor vi lige akkurat kunne ligge. Men selvom det var trængt, var det hyggeligt. Døren til stuen åbnede sig og lægen, som idag hed Shirley, kom ind på stuen. "Hej, nej, hvor ser det dog hyggeligt ud." Hun smilede og gik over til min side af sengen. "Jeg skal bare lige tjekke til hende." Jeg gav dig fra mig og hun holdt dig, med stor forsigtighed. Shirley lagde dig, på puslebordet og tjekkede din hjertebanken. Hverken Louis eller jeg, fulgte med i fodboldkampen lige nu. Vi holdt skarpt øje, med at lægen behandlede dig ordentligt. "Hun ser fin ud!" Jeg rakte ud efter dig, og lagde dig igen i mine arme. "Det ser ud til, at i kan tage hjem imorgen. En anden læge, skal lige kigge på hende imorgen tidlig og give grønt lys, til at i kan blive udskrevet. Men det bliver nok ikke noget problem." Vi nikkede og hun forlod stuen. I mellemtiden, havde Doncaster rovers scoret til 1-0. Ingen af os fulgte rigtig med i kampen. Vi var stadig så betaget af dig. Du greb fat i Louis finger og holdt let om den. Han grinede kort og jeg syntes jeg så et lille smil, på dine læber. "Hey, var det et smil?" Sagde Louis med sin faderlige, fjollede, men omsorgsfulde stemme. "Det var lige det første smil det der!" Du smilede igen. Louis tog hurtigt et billede af dit smukke smil. 'Se fars lille pige, hun smiler allerede til mig, tror jeg er inde i varmen! Jeg er nærmest forelsket i min lille charmetrold!😍' Så jeg, han skrev på Twitter. Ville han virkelig gøre det? Offentliggøre os. Offentligøre dig. Ja, det ville han. Han trykkede på den blå 'TWEET' knap og opslaget var oppe. Jeg kyssede ham blidt på kinden og lagde mit hoved på hans skulder. Vi så lidt af kampen i stilhed, indtil Louis sukkede, greb fjernbetjeningen og slukkede. "Vi finder resultatet senere!" Han hoppede ned fra sengen. "Skal jeg ikke synge lidt for hende?" Han tog sin guitar og satte sig på sengen. Jeg satte mig, sådan så du kunne se din far. Han spillede et lille forspil på guitaren og begyndte så, at synge.

"Hey Jude, don't make it bad

Take a sad song and make it better

Remember to let her into your heart

Then you can start to make it better

Hey Jude, don't be afraid

You were made to go out and get her

The minute you let her under your skin

Then you begin to make it better

And anytime you feel the pain, hey Jude, refrain

Don't carry the world upon your shoulders

For well you know that it's a fool who plays it cool

By making his world a little colder

Nah nah nah nah nah nah nah nah nah."

En Beatles sang, var lige hvad jeg havde brug for lige nu. Louis spillede sangen færdig og du kiggede på, med dine små, blå, smukke øjne. Han satte guitaren og tog dig i sine arme. Du gabte let og han smilede endu større end før. "Der er vist en, som er træt, var?" Jeg grinede og han rejste sig fra sengen, stadig med dig i armene. Han lagde dig, i din lille seng, i midten af Louis' og min seng. Der gik ikke mange sekunder, før du lukkede dine øjne.

Louis tændte for fjernsynet igen. Kampen stod nu 2-1 til Doncaster rovers.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...