If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6063Visninger
AA

19. Kapitel 19: Babysitter

I en måned havde Louis og jeg nu gået til fødselsforberedelse en gang om ugen regelmæssigt. Vi var stadig i optøjer over dit navn. Louis ville have du skulle hedde Celine eller Jennifer, hvor jeg bedre kunne lide de mere specielle navne, som Lucca eller Nellie. På det punkt var vi aldeles forskellige.

Det første sladderblad, havde idag spottet os. 'Hvem er Louis' gravide veninde?' De havde set os til fødselsforberedelse og set os holde i hånd.

Jeg havde selv cuttet kontakten til min mor. Hver dag snakkede jeg med Arthur og Josephine. De glædede sig til, at få en lille niece. Jeg glædede mig til, at få en lille datter og det samme gjorde Louis. Hans venner holdt sig heller ikke tilbage når det kom til navne. Niall foreslog Lea, Liam Heidi og Harry kom med Darcy, men trak det hurtigt tilbage, for det skulle hans egen datter hedde. Faktisk havde jeg aldrig et øjeblik alene. Noglegange satte jeg pris på at have folk omkring mig. Men jeg følte mig, som en flodhest og jeg havde det ikke så godt, med at vise mig for folk. Louis havde fået Alex til, at passe på mig, når han var væk. Så hver morgen vækkede Louis mig og informerede mig om, hvad der skulle ske, i løbet af dagen.

"Mor spørg til dig." Jeg sukkede og kiggede videre ud af vinduet og ned på den travle gade, med de mange mennsker, som fra 6 sal, blev så små, som de små bitte polly pockets, Josephine og jeg, nød så meget, at lege med, da vi var mindre. "Hvad har du fortalt?" Det ville ikke overraske mig, hvis Josephine havde delt alt, hvad hun vidste med vores mor. "At barnet har det godt og at du også har." Josephine var en rigtig mors pige. Så derfor var jeg glad for, at hun ikke havde fortalt mere. "Hun siger du ikke vil snakke med hende." Hoveddøren blev låst op og Alex' stemme kunne høres i gangen. Louis var i studiet, sammen med de andre til sent. Så Alex lavede mad og var sammen med mig, til Louis kom hjem. Eller som jeg kaldte det, var Alex en af mine mange Babysittere. "Det er vel rigtigt." Jeg rejste mig og gav Alex, et lille kram. "Hun vil dig altså rigtig gerne, Cassidy!" Klokken var 6:00 pm og Alex begyndte at lave mad. "Det er svært, at tro på! Hey Jose, jeg må smutte, Alex er min babysitter i aften." Alex brød sig ikke om, at blive kaldt, min babysitter. Men det var han jo. Han brugte selv udtrykket, at han bare var en hjælpsom ven. Men han var og blev, atter min babysitter. "Vi ses Cassi." Hun smækkede røret på og jeg lagde min mobil på bordet igen. "Jeg er ikke din babysitter! Jeg er bare sammen med dig, så du ikke skal være alene." Alex havde fuld gang i madlavningen. "På det seneste er jeg aldrig alene." Jeg mente ikke kun, at Louis konstant havde fundet nogle, som kunne passe på mig. Men jeg mente også dig. Dig havde jeg jo været sammen med konstant, de sidste 8 måneder. Hvor jeg dog glædede mig, til du kom ud. Så jeg kunne se dig og være sammen med dig. Men også så jeg kunne få min krop tilbage. Du havde ligesom lidt overtaget den. "Ved du hvornår, Louis kommer hjem?" Alex måtte vel vide, hvor længe han skulle holde mig underholdt. "Omkring klokken 10." Jeg satte mig ved aflange bord, foran det lange køkkenbord. "Hvad laver du til mig idag?" Alex var god, til at lave mad. Han skal lave mad til dig en dag! Han bliver jo nok også din babysitter. Det er jo ikke sikkert, at din far vil lade os være alene hjemme de første par måneder.

"Jeg sagde jo, hun ikke kan lide gyserfilm!" Alex grinede og lagde en hånd på min mave. Selvom jeg havde advaret Alex, om at hverken dig eller jeg, kunne lide gyserfilm. Havde han pisset på os og sat en klam thriller på. Er du gal, hvor du sparkede under den film! Men jeg vidste, at du var lige som mig på det punkt. Spørg mig ikke, hvordan jeg vidste det! Det gjorde jeg bare. Midt i en ulækker og uhyggelig scene, åbnede hoveddøren sig og Louis kom ind. "Hej!" Grinede jeg og lagde en hånd på min have, for at mærke dit lille elegante spark. Han så på mig, stift, men med et lille smil i mundvigen. "Sparker hun?" Louis hang sin jakke, på den sorte knage og satte sig ved siden af mig. Han lagde en hånd på min mave og smilede. "Hun kan ikke lide filmen!" Jeg pegede på fladskærmen og Louis grinede. "Det kan jeg da godt forstå." Den sluttende chokeffekt kom og jeg kastede let mine popcorn op i luften, som et resultat i mit chok. Jeg slukkede fjernsynet og samlede de få, faldne popcorn op fra gulvet. "Jeg smider dem lige ud!" Grinede jeg og rejste mig fra sofaen. Noget koldt, vådt og klamt væske løb ned af mit ben. Jeg stoppede op og kiggede ned af mig selv. "Louis?" Han nikkede kiggede på mig. "Vandet er gået!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...