If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6061Visninger
AA

17. kapitel 17: 18 years!

"Idag er det Cassidys fødselsdag. Hurra, hurra, hurra...." Louis vækkede mig, fra min dybe søvn. Det er jo rigtigt. Jeg blev 18. Louis satte sig roligt på sengen og uglede mit hår. "Du skal op nu." Jeg sukkede dybt og vendte mig om. "Mine venner er her og Alex." Søvnigt, satte jeg mig stille op og kiggede træt på Louis. "Kom i tøjet." Han gav mig et kys på kinden og forlod værelset. Jeg steg op af sengen og åbnede, vores store skab. Efter, at have fundet noget behageligt tøj, som også passede mig rundt om maven. Gik jeg ud i det store køkken. Skønt! Det var vel ikke en overraskelse, at jeg var den eneste pige. Igen. Eller, man kan vel ikke rigtig kalde Alex for hunkøn. Eller kan man? Nej, det kunne man ikke tillade sig! Trods hans feminine udstråling og væremåde. Var han, når alt kommer til alt, en dreng. Hvorfor havde jeg ikke nogle veninder? Tja, jeg havde en, Rose. Men hun flyttede til Ungarn, for et par år siden. Så hende så man ikke meget til. Resultat, jeg har ingen veninder. Men jeg har nok tøsefnidder i Alex. Han blev ellevild, da han hørte, at Louis og jeg skulle flytte sammen. Så han kunne møde sine drømmefyre. One direction. Han havde da udnyttet fordelen til fulde. "Jeg har lavet morgenmad!" Udbrød Louis, da jeg åbnede den hvide dør. "Du, har lavet mad?" Jeg løftede mistroisk mit øjenbryn, Louis nikkede stolt. Foran den tomme plads, som jeg regnede med var til mig. Stod en hvid tallerken, fyldt til renden med bacon og en lille smule røræg. Louis vidste, at jeg nu her i min graviditet. Fik en sær lyst til bacon. "Tak skat." Jeg kyssede blidt Louis, og gik så ellers igang, med min bacon. "Ehm...vi har købt en fødselsdagsgave til dig." Liam skubbede en lille aflang pakke over mod mig. Den var pakket ind i mint grønt papir, havde et guldbånd rundt om sig og et lille kort sad fast i båndet. "Happ birthday adult!" Stod der med pink glitter. Jeg åbnede kortet og læste det inde i hovedet.

Kære Cassidy.

Stort tillykke med de 18 år.

Håber dagen lever op til dine forventninger.

Vi glæder os til, at fejre den med dig.

Knus og kram Niall, Harry og Liam.

Kortet, lagde jeg stille på bordet og pakkede min pakke op. "Wow...Ehm....tak drenge." Jeg læste bag på pakken af den lille Channel parfume. "Har den ikke været ret dyr?" Hvordan kunne de kende min yndlingsparfume? Og hvordan, kunne de vide, at jeg lige var løbet tør? Normalt, købte jeg kun den lille billigste. Men de havde givet mig den største og så sjovt nok, også den dyreste. "Det er ikke noget. Du bliver jo 18, det er da noget særligt!" De havde vel spurgt Louis til råds. Men, hvordan kunne han vide, at jeg lige var løbet tør? "Jeg har også købt en gave!" Sagde Alex jublende. Han rakte mig, en lille rektanglet pakke. Indpakket i rosa papir og hvidt bånd. Jeg åbnede forsigtigt gaven. "Hvordan har du haft råd til den?" Udbrød jeg overrasket, jeg havde så længe, ønsket mig den Mac palette og nu havde Alex givet mig den. "Jeg havde overskud." Wow, dyre gaver! "Du mangler stadig min gave." Louis overrakte mig, en lille, firkantet gave. Pakket ind i hvidt papir, med sølvfarvet bånd. Et stort kort, som lå under pakken, fangede min opmærksomhed. Jeg læste roligt det aflange kort.

Kære Cassidy.

Tillykke med dine 18 år.

Nu bliver jeg ikke smidt i fængslet,

for at være sammen med dig!

Elsker dig af hele mit hjerte.

Kys og flere kys din Louis.

Mit smil over Louis' kort, lyste mit ellers så søvnige ansigt op. Jeg pakkede papiret af gaven, og en lille, blå smykke æske, kom mig for øje. Jeg åbnede den lille mørkeblå æske og lyste op i et endu større smil. "Hvordan kunne du vide det?" Jeg tog det lille guldarmbånd, med de små diamant vedhæng op af æsken. Jeg havde kigget på det armbånd i måneder, siden jeg så det i vinduet hos en lokal guldsmed. Men det var så dyrt, at jeg ikke havde råd til bare en brøkdel af det. "Jeg så dig kigge på det." Han tog armbåndet ud af min hånd og åbnede låsen. Under 1 minut efter, sad det på mit lille, tynde håndled. Det passede godt der. Det passede perfekt. Midt i det perfekte øjeblik. Fik jeg en hård trykken på maven. "Oh my god Louis, hun sparkede." Råbte jeg nærmest og pegede på min efterhånden store mave. Louis lagde en hånd på min mave og nikkede. "Jeg kan også mærke det!" Den dag. Den dag, var første gang vi hørte liv fra dig. Et tegn, som gjorde mig lettet. Jeg var nu 6 måneder henne og det var rart, endelig, at høre noget fra dig. Lægen havde sagt, at vi nok skulle være tålmodige, med at høre livstegn. Men jeg var og er utålmodig. Du gav den gas den dag. Og så lige på min fødselsdag! Det endte med, at du holdt så meget fest inde i min mave. At Louis måtte aflyse sin reservation, på den romantiske restaurant, han havde bestilt bord på, til denne ifølge Louis, særlige lejlighed, min 18 års fødselsdags middag. Men vi blev, som sagt hjemme. Mest for at undgå, at jeg skulle få krampe på restauranten. Det var nu også hyggeligt, at blive hjemme. Louis bestilte sushi og vi så en romantisk kærlighedsfilm. Eller jeg overtalte ham til, at se; The fault in our stars, med min overtalende sætning. "Det er min fødselsdag, så jeg vil vælge filmen." Den sætning går aldrig af mode! Husk, hvis du nogensinde skal overtale far, så sig det er din fødselsdag, eller at der er kort tid til din fødselsdag. Det med fødselsdage bukker han altid under for! Eller sig noget, som du har lavet, som han sikkert vil blive stolt over. Så skal du nok få lov til, at se lige den film du vil.

Jeg vil rigtig gerne høre jeres mening om historien! Er der noget, jeg kunne gøre bedre? Har i nogle forslag til, hvad der kan ske? (Bare til lidt inspiration til mig.) Kan sige, at jeg allerede har skrevet det sidste kapitel, (ikke at den er slut, for det er den overhovedet ikke endu!) Det sidste kapitel er fra Louis synsvinkel og der får i også at vide, hvorfor hele historien er skrevet i Cassidys synsvinkel!! Hvordan tror i den slutter? Alt i alt, vil jeg bare gerne høre jeres mening! Jeg nyder virkelig, at skrive denne historie og jeg håber også i nyder, at læse den!!😁😘

Please kommenter din mening, det ville gøre mig super glad❤️

Kh Liva❤️❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...