If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6079Visninger
AA

16. Kapitel 16: scanning

"Han kommer om lidt, bare giv ham 5 minutter mere." Jeg holdet stift øje, med den trafikerede gade. "Han kommer ikke Cassidy." Arthur trippede utålmodigt. "Han skal nok komme." Bevarende ved modet, fortsatte jeg mit udkig. "Det er din tur nu." Josephine stod i døråbningen til klinikken. Jeg sukkede tungt og gik indenfor, i den rene klinik. "Cassidy Baxter?" Lægen så spørgende på mig. Jeg nikkede og hun rakte hånden frem. Jeg trykkede den let og gik ind på den lille hvide stue, med Arthur og Josephine i hælene. "Du er nu 4 måneder henne, ik?" Jeg nikkede stille og lagde mig op på briksen. Josephine og Arthur, satte sig på min højre side.

Jeg trak op i min trøje, så min efterhånden store mave kom til syne. Lægen puttede gele på og satte den kolde lille maskine, på toppen af min mave. "Ja hun ser jo rigtig fin ud." Lægen kørte maskinen lidt frem og tilbage. Jeg så på Arthur, han havde tårer i øjnene. Det samme havde Josephine.

"Jeg tror ikke jeg behøver kigge mere." Den kvindelige læge, slukkede maskinen og gav mig, et viskestykke til min mave. Jeg rejste mig fra briksen og lægen gav mig, en lille gul konvolut, som jeg straks lagde i tasken. Louis var det første jeg så, da døren til den lille hvide stue gik op. Han gik straks imod mig, med et undskyldende blik. "Undskyld, jeg sad i kø." Han så oprigtigt trist ud. "Ring næste gang." Arthur sendte ham, et blik af afsky, så jeg slog ham småt, men hårdt på hans overarm.

Jeg gav Louis den lille kvadrate gule konvolut. "Det er de første billeder af hende." Han smilede stille og proppede konvolutten i lommen. "Skal vi ikke tage hjem til mig?" Jeg nikkede af Louis' spørgsmål. "Arthur, Josephine. Tak fordi i tog med." Vi gik alle ud på gaden. Jeg sagde farvel til mine, nu støttende søskende. Louis og jeg gik hånd i hånd, over til Louis' bil. Derefter kørte vi mod hans lejlighed.

"Der er noget du skal se." Louis tog min jakke og hængte den op, på sin knage. Han fulgte mig ind til en hvid træ dør, tog i håndtaget og åbnede. Lyserøde vægge, en hvid tremmeseng, fyldt op med bamser. Et lille puslebord. Han havde lavet et børneværelse. "Kan du lide det." Jeg sprang i armene på ham, som et ja. "Hvornår har du lavet det?"

Jeg kiggede rundt på det fine lille værelse. "Idag, eller i nat. Jeg vågnede op og havde lyst, til at lave et børneværelse." Louis lagde sin hånd på min mave. "Cassidy, jeg vil spørge dig om noget. Hvad siger du til, at flytte ind her?" Jeg fik store øjne. "Selvfølgelig vil jeg det." Svarede jeg, efter lidt tids tænkning.

En måned efter flyttede vi sammen. Jeg var ked af, at skulle flytte fra min far igen. Men nu boede jeg trods alt, tættere på ham end før. Arthur havde efterhånden accepteret Louis. Han havde også accepteret dig. Og det var vist meget godt. For han, endte med, at blive en stor del af dit liv. Alex og jeg var også blevet meget tætte venner. Han kom tit og besøgte mig. Et par måneder efter, blev jeg sikker på, at han skulle være din gudfar. Louis var heldigvis enig, med mig i, at Alex skulle stå fader. Alex var med til alle mine scanninger. Han sagde altid, at det ville være synd, hvis jeg skulle gå alene. Louis havde meget travlt, så han nåede faktisk aldrig, at være med til en scanning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...