If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6053Visninger
AA

15. Kapitel 15: See you again

Tænk, at 3 måneder uden Louis, kunne være så svært. Jeg havde kun skrevet med ham de sidste måneder. Men jeg savnede at høre hans stemme. Hans beroligende toneleje og fine facetter.

Menneskerne vrimlede omkring mig. At være tilbage på Oxford street var en fantastisk følelse. Jeg hørte ikke til i Doncaster. Jeg hørte til i London. "OMG, du er Harry Styles fra One direction!!" Jeg stivnede, da teenagepigen nævnte One direction. En fyr med langt mørkt hår, tog billeder med de hysteriske piger. Jeg rejste mig og gik stift derover. Da den høje fyr, som åbenbart hed Harry Styles, var færdig med pigerne fik han øje på mig. "Vil du også have et biled?" Han smilede venligt, men undrende da jeg rystede blidt på hovedet. "Er Louis her også?" Spurgte jeg stille. "Kender du ham?" Havde Louis ikke fortalt hans bandmedlemmer om mig. "Jeg er Cassidy Baxter." Han lyste op, så Louis havde fortalt om mig. "Jeg skal besøge ham i hans lejlighed nu, du kan komme med." Jeg nikkede stille og fulgte med Harry, gennem den befolkede gågade. Jeg vidste godt, at han havde en lejlighed i London. Men hvor den lå havde han ikke sagt. "Har du været der før?" Harry låste en stor sort bil op. "Nej, han har ikke givet mig adressen." Jeg satte mig ind ved siden af Harry. "de andre drenge er der også, bare lige så du ved det." Harry startede bilen og forlod parkeringspladsen. "Er det en pige eller en dreng?" Harry så ned på min mave. "En pige." Jeg var til scanning i sidste uge og fik kønnet at vide. "Ved Louis det?" Jeg rystede stille på hovedet. "Han snakker ikke om andet end den baby." Harry grinede lydløst for sig selv. Det var godt og høre han tænkte på det lille liv, inde i min mave.

Harry drejede ind til en lille parkeringsplads og fandt hurtigt en fri plads. "Det er lige deroppe." Vi steg begge ud af bilen og Harry pegede mod, hvad der så ud, som en dyr luksuriøs lejlighed. Jeg gik bagved Harry hen til opgangen. Han ringede stille på der, hvor der med store bogstaver stod, 'LOUIS TOMLINSON'. "Det er Niall." Sagde en venlig stemme. "Det er Harry." Sagde Harry og grinede. "Jeg havde nu heller ikke regnet med andre." Døren blev låst op og Harry holdt den for mig.

Døren til Louis lejlighed var åbnet og stod stille på klem. En lyshåret fyr kom til syne i døren. Han gav stille Harry et kram og så derefter underligt på mig. "Har du fået pige Styles?" Harry rystede kraftigt på hovedet. "Det her er, Cassidy Baxter." Fyren, der nok hed Niall, eftersom han havde den samme stemme, som drengen i dørtelefonen. Fik store øjne. Men rakte derefter hånden høfligt frem. "Jeg er Niall, en af Louis gode venner. Han er lige her inde." Niall fulgte mig ind i et stort køkken, hvor en velkendt dreng stod bøjet indover et sort stenbord. "Lou?" "Nej, Niall jeg har ikke mere pizza og heller ikke flere...." Han så op og standsede, da han så mig. "Cassidy?" Han kom gående hen til mig, med åbne arme. "Hvor har dig savnet dig." Han lagde arme om mig og sådan stod vi længe. Indtil en 4 fyr kom ind i køkkenet "hvad er jeg gået glip af?" Harry hviskede hurtigt noget til ham og han nikkede. "Hvordan har den det?" Han lagde med stor forsigtighed, sin hånd på min mave. "Hun har det fint." Jeg lagde ekstra tryk på hun. Louis fattede vist godt mit lille hint. "Er det?" Jeg nikkede og et stort smil bredde sig på Louis' læber. "Hej, jeg fik ikke præsenteret mig." Den sidste fyr jeg manglede, at hilse på rakte venligt hånden imod mig. "Jeg er Liam Payne, eller...du kan vel bare kalde mig Liam." Jeg smilede og trykte hans hånd. "Cassidy Baxter. Men kald mig bare Cassidy." Liam smågrinede af min efterlignende kommentar. "Har du snakket med Arthur?" Louis gav mig et høj spinkelt glas, med vand. "Ja, han sender mig numre til abortklinikker, hvis jeg nu skulle ombestemme mig." De andre drenge fniste af min sætning. "Han har fortalt alle på holdet, at jeg har bollet hans søster tyk." Tænk at Arthur kunne finde på sådan noget. "Personligt, snakker han ikke til mig." Det så ud til, virkelig at gå Louis på. Jeg vidste, hvor meget han elskede at spille på det hold. Så han måtte ikke droppe det, på grund af Arthur. "Hvad siger de andre på holdet?" Jeg tog Louis' hånd og aede den mod hårene. "Ikke så meget, jeg spiller kun deltid. Så det kan ikke varer længe, før træneren smider mig af." Jeg var nødt til, at ringe til Arthur. Det var uretfærdigt, hvis han skulle ryge af holdet, bare fordi jeg var gravid og Arthur, havde fundet ud af, at jeg havde løjet. Idet jeg tænkte tanken, ringede min telefon. "Hej Arthur." Sagde jeg, med væmmelse i stemmen. "Hej søs, jeg skulle bare høre..." "Louis bliver ikke smidt af holdet, vel?" Der blev stille i den anden ende efter min afbrydelse. "Ikke, hvad jeg ved af." Svarede Arthur, efter et minuts stilhed. "Du skal ikke vende hele holdet mod ham, bare fordi jeg løj for dig!" Louis' venner, så forskrækkede til, mens jeg konfronterede Arthur. "Han løj også for mig Cassidy." Det var den laveste stemme, jeg nogensinde havde hørt. Arthur lød helt trist. "Jeg skulle bare høre, om du havde fået min besked om, at jeg kommer med til din næste scanning?" Den triste lave stemme vendte tilbage. "Gør du?" Jeg smilede stille for mig selv. "Ja, jeg skal vel se min niece eller nevø, på et eller andet tidspunkt. Josephine har også sagt hun gerne vil med." Ville de virkelig gøre det for mig? Støtte mig? Være som søskende nu er? "I kommer bare, jeg sender dig adressen. Men Louis er der også." Louis kiggede forvirret på mig, da jeg nævnte hans navn igen. Vi havde faktisk ikke aftalt han skulle med. Men jeg regnede lidt med, at det vel var en selvfølge. Jeg mener. Det er jo hans datter. "Det havde jeg godt regnet ud. Cassidy, jeg er nødt til at smutte, vi ses ik?" Jeg nikkede, selvom Arthur ikke kunne se det. "Vi ses, hey." Jeg lagde på og puttede telefonen i min baglomme.

"Hvor er jeg også?" Louis satte hånden i bordet og kiggede afventende på mig. "Til min ultrascanning i næste uge." Han tog sin mobil på bordet og gik ind i kalenderen. "Torsdag." Jeg havde et smil på læben, da jeg så den tomme side. 'Se min datter for første gang, med Cassidy.' Skrev han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...