If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6083Visninger
AA

14. Kapitel 14: Going home.

Bilen holdt parkeret ude foran huset. Jeg forlod stille mit værelse, med min kuffert i hånden. Man kunne tydeligt høre, Arthur, Josephine og min mor. Rejse sig fra sofaen. "Cassidy, du behøver ikke flytte!" Min mor havde stadigvæk tårer i øjnene og hendes mascara, løb ned af hendes kinder. "Det fungerer ikke, mor." Uden at vise følelser, tog jeg mine sko og min jakke på og åbnede døren. Min far vinkede der han så mig og jeg vinkede glædeligt tilbage. "Ring, når du kommer frem!" Min mor trak mig ind i et følelsesladet kram. Jeg gik videre og gav stille Josephine et kram. "Jeg kommer snart, jeg har et job i London! Du kan jo tage med!" Jeg nikkede stille. Derefter kom jeg til Arthur. "Jeg vil savne dig søs!" Han lagde sine arme om mig og jeg indså, hvor meget jeg havde savnet og have ham her, som min bror. Jeg gik ud på den mørke gade og mod min fars sorte Audi. "CASSIDY, VENT!" Jeg kiggede imod stemmen. Louis kom løbende imod mig. Jeg ventede på at han kom. Vi lagde blidt vores læber mod hinanden og mine tårer begyndte igen og løbe. "Jeg kommer og besøger dig snart!" Jeg så Arthurs mistroiske øjne bag os. Men jeg ignorerede ham. "Jeg elsker dig, Louis." Hans læber bredte sig til et stort smil. "Jeg elsker også dig, Cassidy!" Vi stod med armene om hinanden, hvad der føltes, som minutter. Timer. Dage. År. Uheldigvis, varede det kun et par sekunder, før min far dyttede kraftigt fra bilen. Jeg satte mig ind og klikkede min sele fast. "Vi ses!" Min far startede bilen og vi begyndte at køre. Louis vinkede. Han stod stille. Blev mindre og mindre. Men han var der. Han var hos mig.

"Han virker sød." Efter at have drejet om et hjørne, hvor jeg ikke kunne se Louis mere. Kunne jeg så småt begynde, at snakke med min far. "Det er han også." Jeg bed mig i læben, for at stoppe tårerne der stadig strømmede ud. "Er han faren?" Jeg kiggede på min far, der stift holdt øje med vejen. "Har mor fortalt dig..." Hans nikken afbrød mig. "Har du overvejet konsekvenserne, ved at få et barn?" Jeg troede ærligtalt min far ville forstå mig noget mere. Min mor og ham, var selv 20 år gamle, da de fik Arthur. "Du er ligesom alle de andre!" Jeg sukkede og kiggede stille ud af vinduet. Vi kørte nu forbi, det velkendte, "wellcome to Doncaster" skilt. "Det er din egen beslutning. Hvis du vil have et barn, så støtter jeg dig!" Efter Louis, var min far den anden der sagde det!

"Tak!" Jeg havde savnet min far. Han plejede altid og være der. Men så begyndte mine forældre, at skændes. Far fik et drikkeproblem. Og før jeg vidste af det, besluttede retten, at give forældremyndigheden til min mor. Min far var kommet sig. Han drak ikke længere. Han var den samme gamle far, som han altid havde været.

Jeg undskylder for det meget korte kapitel. Der skal nok komme et længere snart!

Kh Liva❤️❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...