If this was a dream

17 årige Cassidy Baxter, lever i skyggen af sine populære søskende. Hendes forældres skilsmisse, er lige gået igennem og hun skal nu vænne sig, til et liv som skilsmissebarn. Men der hun med sin mor flytter til byen Doncaster, begynder tingene, at lysne. Hun møder Louis, som hun på et splitsekund forelsker sig i. Men kan en forelskelse vare evigt? Hvad sker der når hun begår, den måske største fejl i hendes liv? Og, hvad sker der når ingen slankekur kan stoppe en fra, at blive tyk?


9Likes
10Kommentarer
6062Visninger
AA

11. Kapitel 11: Positive!

Uden at spørge en medarbejder af bare flovhed. Ledte jeg forvirret rundt efter det jeg var kommet efter. Apoteket var stort, så jeg kunne let fare vild. DER! Jeg gik stift over imod, det jeg var kommet efter. Jeg kiggede på prisen 6£, det kunne jeg vist lige klare. Jeg tog den lille aflange pakke og fortsatte mod kassen. "Næste!" Råbte ekspedienten, jeg gik stille over mod disken, uden at få øjenkontakt, lagde jeg graviditetstesten på den gennemsigtige glas disk. "6£ tak." Jeg gav hende pengene. Hun puttede testen ned i en lille hvid pose. Jeg tog posen og nikkede, som tak. Nu skulle jeg bare ikke møde nogen jeg kendte. Og med det mente jeg; Louis, Arthur eller Josephine. "Hej, Cassidy ik?" Jeg vendte mig om, det kunne have været værre. "Hej Alex." Han trak mig ind i et kort kram. "Hvad har du købt?" Han kiggede på min lille hvide pose. "Bare nogle ansigtsmasker." Alex fik store øjne. "Hvilke? må jeg se?" Udenvidere tog han den lille pose og kiggede derned. Men det var ikke ansigtsmasker. Han tog graviditetstesten op og kiggede underligt på mig. "Er du gravid?" Hviskede han. Jeg rev hurtigt testen til mig og puttede den hastigt ned i den lille pose. "Jeg ved det ikke." Hviskede jeg lavere tilbage. "Er Louis faren?" Jeg kiggede mig omkring, for at være sikker på ingen så mig. "Ja selvfølgelig er han det." Alex stillede sig i feminin position. "Hvor er det sødt." Han lod sine fingre stryge igennem sit hår. "Vil du ikke nok holde tæt? Jeg skal lige være sikker først." Alex nikkede. "Du kan tage testen hos mig, så er der ikke nogen, som opdager dig." Jeg smilede over Alex's gæstfrihed. "Mange tak." Alex fulgte mig, med hjem til hans lejlighed. Han viste mig toilettet og jeg gjorde det, som man nu skulle gøre.

Jeg lagde den lille pind på håndvasken og forlod spændt toilettet. "Det er et virkelig fint sted du bor." Jeg kiggede mig rundt omkring, i den lille vel møblerede lejlighed. Alex sad i en lille aflang sort læder sofa. Tv'et var tændt og viste en musikanal, siden der nok ikke var noget spændende på de andre kanaler, denne tid på døgnet. "Hvor længe skal testen ligge der?" Jeg dumpede ned i sofaen ved siden af Alex. "5-10 minutter tror jeg." Jeg nær studerede One direction musikvideoen de viste på kanalen. "Kan du heller ikke komme dig over deres hotness?" Alex havde opdaget mit interesserede blik. "Jeg har bare aldrig set en musikvideo, med Louis før." Han lignede en, som ikke troede på mig. "C'mon, alle har da set en One direction musikvideo." Det var vel ikke en selvfølge, at være opdateret på One direction musikvideoer. Eller var det? "Jeg tror testen er klar nu." Jeg skyndte mig ud på badeværelset. Rigtigt nok. Spændt tog jeg testen op. Et lille plus, kom til syne på den hvide aflange test. Jeg gik med testen ind i stuen til Alex, som spændt ventede på svar. "Når! Hvad siger den?" Jeg gav ham testen og han kiggede nøje på den. "Tillykke!" Udbrød han og trak mig ind i et stort kram. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg var gravid. Gravid. Der lå en lille baby inde i min mave. Louis havde gjordt mig gravid. Havde vi virkelig ikke været mere forsigtige? "Hvad er der galt?" En tårer forlod mit øje. Jeg satte mig brat ned i Alex's sofa. Han satte sig ved siden af mig og lagde en arm om mig. "Jeg er gravid." Jeg lagde opgivende, mit hoved i mine hænder. "Vær glad." Alex's positive mine, smittede lidt af på mig. "Hvordan skal jeg dog sige det til Louis? Og Arthur!?" Hvad skulle jeg gøre? Nu ville Arthur finde ud af, at jeg havde løjet ham, lige op i ansigtet de sidste 2 måneder.

Min telefon ringede brat. "Det er Louis, hvad skal jeg sige?" Jeg sad kort, med den ringene telefon i hånden og overvejede om jeg skulle tage den, eller bare lade den ringe. "Tag den!" Jeg gjorde, som Alex sagde. "Hej Louis." Jeg tørrede de værste tårer af mine kinder. "Hej Cassidy, græder du?" Louis havde nok hørt mit korte snøft. "Nej. Hvad er der?" Jeg smed graviditetstesten på bordet og koncentrerede mig om samtalen, med Louis. "Jeg ville bare høre, hvad du skal senere. Vi kunne lave noget?" Alex kunne tydeligvis godt høre, hvad Louis sagde. Han nikkede i hvert fald i ivrige bevægelser. "Hvad skal vi lave?" Jeg smilede stille. "Vi kan leje en film og se den, hjemme hos mig. Min familie er ikke hjemme." Alex nikkede stadig. "Skal vi mødes foran blockbuster, om et kvarter?" Man kunne høre en dør blive smækket i baggrunden af Louis. "Super, vi ses." Han lagde hurtigt på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...