Truth Or Die † 5sos

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2015
  • Opdateret: 30 maj 2015
  • Status: Igang
”Okay, lad os lege en leg. Den hedder truth or die. Enten gør I hvad jeg beder jer om, eller også dør I. Det er simpelt.” Charlie Johnson er med i spillet ’truth or die’. Hun er en rigtig bitch, og vil gøre alt for at overleve. I forhold til andre, tøver hun ikke før hun fuldføre sin mission, også selvom den er forfærdelig.
Charlie finder støtte i spillet, og hun ved, at uden det er hun ingenting. Spillet har taget hånd over hendes liv og hun er en af de bedste.
Efter en masse missioner, drab, fester og andre vanvittige ting, er Charlie stadig med i spillet - og hun er klar til at modtage den sidste mission.

13Likes
4Kommentarer
1058Visninger
AA

3. Chapter 2

 

”Jeg hader dig så fucking meget lige nu, Jeff,” sagde jeg med sammenbidte tænder, også selvom han ikke var til stede. Musikken bragede ud af højtalerne, der var sindssygt varmt og for at det ikke skulle være løgn, var der intet spor af Luke Hemmings. ”Hvordan fanden havde han tænkt sig…” jeg færdiggjorde ikke min sætning, da det var for underligt, at jeg snakkede med mig selv. Jeg kunne også bare tage fat i alle lyshårede drenge, en efter en, men det ville være lidt underligt, ”nå, du var vidst heller ikke Luke Hemmings, det må du meget undskylde,” det ville være pænt sært.

Efter tusind års søgen, besluttede jeg mig for at gå op til baren og få noget at drikke. For det første kunne jeg ikke gennemføre den her aften, uden at være fuld og så var det så helvedes varmt, at jeg var ved at dø. Måske skulle jeg bare have sagt nej til den her mission? Så kunne Jeff slå mig ihjel og jeg ville ikke dø af varme. Oh god, what a life.

”En Vodka Martini,” råbte jeg til bartenderen, jeg havde virkelig brug for alkohol. Jeg betalte bartenderen, da han rakte mig min drink og tømte hurtigt glasset. Da jeg havde stået og ventet på at alkohollet skulle virke, kunne jeg endelig mærke det i kroppen. Game on.

”Fuck!” halv-råbte jeg da jeg – uheldigvis – stødte ind i en, og havde spildt min drink ud over personen. ”Shit, det må du altså undskylde,” sagde jeg, jeg bandede altid når jeg havde gjort noget akavet. ”Husk at se hvor du går,” lød det fra personen, der havde en mandlig stemme. Jeg kiggede op og genkendte med det samme ansigtet. Luke. ”Jeg har måske fået liiidt for meget at drikke,” grinte jeg. Det var ikke løgn, jeg var ret fuld, ups. ”Jeg hedder Luke,” sagde han og rakte sin hånd frem mod mig. ”Charlie,” jeg tog fat i hånden og rystede den stille. Med det samme, som var det guds vilje, spillede min yndlings sang i højtaleren, og jeg trak ivrigt Luke med ud på dansegulvet. ”Charlie, hvad…” ”Bare shh, og dans,” grinte jeg.

***

”Så… Hvordan kan det være, at du er her helt alene?” spurgte Luke. ”Jeg kan meget bedre lide at snakke med fremmede,” grinte jeg, godt påvirket af alkoholen. Han begyndte også at grine, lad os være fulde sammen. Det sjove var, at der ikke var noget sjovt, derfor begyndte vi at grine. Og så var vi også godt fulde. ”Men helt seriøst, hvorfor er du her alene?” spurgte han og prøvede at være seriøs. Åh Luke, hvis jeg fortalte dig det, ville du tro jeg var en psykopat… ”Jeg er ikke særlig god til det med venner,” sagde jeg. Okay, det var ikke helt løgn. Jeg havde ikke særlig mange venner, mest fordi de fleste troede jeg var en bitch, men også fordi de fleste var døde. Jai for Truth or Die... Mærk ironien. ”Men det er du så nu,” smilte han. ”Det kan man vel godt sige.” Akavet stilhed.

”Har du også vildt lyst til at skride herfra?” Jeg ventede ikke på et svar, men greb fat i hans arm og trak ham med ud. Da vi var kommet udenfor, begyndte han at grine. ”Hvad?” spurgte jeg med et smil. Han rystede på hovedet.

Vi gik og snakkede, mest om Lukes liv - hvordan det var at være totalt kendt. Jeg blev ved med at spørge ind til hans liv, i håb om, at han ikke begyndte at spørge mig om noget. Tro mig, hvis jeg ikke havde været med i et spil, der gik ud på, at gøre sindssyge ting, der kan slå dig ihjel, ville jeg med glæde have snakket om mit liv. Men hallo, der var jo en grund til at jeg snakkede med ham. ”Hvad med dig?” spurgte Luke pludseligt. Jeg kiggede forvirret på ham. ”Hvad mener du?” Hver sød ikke at spørge ind til mig. ”Fortæl mig noget om dig selv.” Jo nu skal du høre… ”Der er ikke så meget at fortælle,” begyndte jeg. ”Hvad med din familie?” afbrød han mig. ”Jeg har ingen. Eller jo, det har jeg, men jeg snakker aldrig med dem. Mine forældre og jeg, havde en kæmpe diskussion for et år siden, så jeg stak af hjemme fra. De har aldrig ledt efter mig, eller kontaktet mig. Det siger vidst alt…” ”Hvem bor du så hos?” spurgte han. ”Jeg boede hos en god ven, nu bor jeg alene,” sagde jeg. Sasha hed hun. Vi var begge to med i Truth or Die fra starten af, men Jeff havde hans regler, ligegyldigt hvor meget man var imod dem.

Vi gik i stilhed et stykke tid, indtil jeg begyndte at snakke. ”Mine forældre havde deres eget firma sammen, så man kan vidst godt kalde dem rige. De var meget imod min måde at være på, for jeg var tydeligvis ikke som dem.” Jeg stoppede op, tænkte lidt over hvad jeg skulle sige og begyndte så at gå igen. ”Så en dag da jeg kom hjem og var fuld, tændte de helt af på mig og jeg begyndte selvfølgelig at råbe tilbage,” jeg holdte en pause. ”Dum idé,” grinte jeg. ”Og det var derfor du skred?” spurgte Luke og kiggede på mig. Jeg nikkede. ”De har det sikkert også bedre uden mig,” jeg stoppede. ”Jeg har det i hvert fald bedre uden dem.” Vi fortsatte med at gå. ”Fortæl mig om din gode ven,” sagde han lidt efter og jeg kiggede igen på ham. ”Vi gik i skole sammen, var altid sammen. Lidt ligesom søstre. Sasha hed hun, hun var fantastisk,” sagde jeg med et trist smil. ”Var?” Det spørgsmål jeg hadede mere end noget andet. ”Ja… Hun blev fundet død for nogle måneder siden. Efterlod lejligheden til mig.” Jeg kiggede ned i jorden. ”Normalt snakker jeg ikke om det. Jeg mener selv, at hvis jeg ikke siger det højt, er det ikke sandt,” fortsatte jeg. ”Hvordan døde hun?” spurgte Luke. ”Selvmord… Hun hængte sig selv.” Det var ikke helt løgn. Det var sådan jeg fandt hende, dagen efter Jeff havde slået hende ihjel. ”Jeg fandt hende,” sagde jeg lidt efter. ”Åh gud, den her samtale har taget en sørgelig drejning. Kan vi ikke snakke om noget andet?” spurgte jeg og grinte svagt. ”Jo… Hvad er din livret?” spurgte han og jeg grinte højere end før, på grund af hans lamme emneskift. ”Pizza, helt klart!” Luke grinte højt med mig. ”Okay, jeg inviterer dig med ud for at spise pizza en dag,” grinte han. ”Det vil jeg huske.”

***

”Ses vi igen?” spurgte Luke om da vi var noget til min lejlighed. ”Selvfølgelig gør vi det, du slipper ikke for mig nu. Det sjove er kun lige begyndt. Plus du skylder mig pizza,” grinte jeg og han rakte mig sin telefon. Hurtigt skrev jeg mit nummer ind og sendte en besked til mig, så jeg fik hans nummer. Skills.

”Jeg havde det sjovt,” sagde Luke lidt efter. ”Også selvom jeg hev dig med udenfor? Og fortalte dig om mit sindssyg triste liv?” spurgte jeg grinende. ”Også selvom du hev mig med udenfor. Og fortalte mig om dit sindssyge liv.” Vi stod og kiggede på hinanden med et smil. ”Jeg havde det også sjovt,” sagde jeg lidt efter. ”Det er første gang i lang tid, at jeg har haft det så sjovt.” Jeg trak ham ind i et kram. ”Vi ses Luke,” sagde jeg da jeg havde trukket mig ud af krammet igen. ”Vi ses Charlie,” sagde han med et smil, vendte rundt og gik sin vej.

Sød var han, men jeg havde lidt ondt af ham. Han fortjente ikke, at jeg skulle lyve over for ham i to år.

 

A/N: Endelig et nyt kapitel. Der var meget snak i dette kapitel, men kun fordi de skal lære hinanden at kende.

- Emma xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...