Kære dagbog(10-31 maj)

Dette bliver ligesom en dagbog, så jeg skriver om de ting der sker i mit liv, og de tanker jeg har haft i løbet af dagen :-D Jeg har lavet denne for maj, så kommer der en ny en hver gang vi kommer ind i en ny måned, da der ellers kommer til at være rigtig mange kapitler i en historie, og det er jeg bange for skræmmer folk væk, hvilket jeg jo ikke ønsker.❤️

6Likes
8Kommentarer
1106Visninger
AA

14. 23.05.2015: Dårlige ting med operationen

Kære dagbog!

Idag har jeg igen ikke lavet noget, så ja. Men der er noget jeg vil sige, der kommer nok til at være meget fokus på min operation, fordi jeg har meget fokus på den, jeg kan lave alt muligt, have det rigtig sjovt, grine, synge, lave sjove ansigter, og alt muligt, men indeni er der heletiden fokus på den operation, selvom jeg ikke er meget for at indrømme det. I starten var jeg meget sådan 'Jeg har gjort det 4 gange før, jeg tror nok lige at jeg kan klare en gang til' og det var virkelig det jeg følte, det var ikke bare noget jeg sagde, det var det jeg følte, men så kom vi til lægen og han fortalte at han ville lave ca. det som han lavede sidste gang, og så lige en ting mere, og der er det der har fået mig til at blive lidt nervøs, for jeg kan jo huske sidste gang, jeg kan huske at jeg havde ondt, jeg kan huske hver nat på hospitalet, jeg vågnede midt om natten, vækkede min mor og sagde jeg havde ondt, så skulle jeg have medicin, noget der bedøvede mit ben så det ikke gjorde lige så ondt. Jeg blev også vækket midt om natten nogle gange for at få min medicin, jeg forstår bare ikke hvorfor de skal vække mig for det, for når de vækker mig gør det ondt, og så skal jeg have medicinen og indtil det virker gør det jo ondt, hvorfor venter de ikke bare på at jeg vågner og så giver mig det der? Jeg kan desuden også huske at jeg ikke må spise fra midnat og til jeg er blevet opereret, jeg må heller ikke drikke noget, og det er såååå hårdt! Det er virkelig svært, man har bare lyst til at spise, selvom jeg ikke plejer at spise meget morgenmad, så når man ikke må bliver man automatisk mere sulten end normalt. Men det mærkelige er at når man vågner igen er man ikke sulten, man har ikke lyst til mad faktisk. Jeg kan også huske når familien og så noget kommer derud er det lidt akavet, jeg synes egentlig bare altid det er akavet når familie er på besøg, også derhjemme, og så på hospitalet er det enu værre, for der ser man ikke så pæn ud, og det er bare ikke så fedt. Jeg havde også den her veninde derude sidste gang, Lilly, hun havde nogle ting med til mig, og det var selvfølgelig ret sødt, men det var bare også ret akavet, i det mindste gik vores forældre ud så vi kunne være alene, men det var bare stadig akavet, fordi jeg ligesom bare lå der og ikke rigtig kunne gøre noget. Den her gang ved jeg så ikke om der kommer en veninde derud, måske, men måske ikke. Sidste gang havde min bror's klasse også lavet sådan en tegning og så havde alle skrevet deres navn på den, det er så min gamle klasse som jeg flyttede fra, og min egen klasse havde vidst ikke lavet noget til mig, lidt komisk faktisk. Der er også den ting at når jeg først vågner er jeg sur og så noget, dog kan jeg ikke selv huske det, så jeg vågner ikke helt, jeg kan først huske fra når jeg kommer ud fra stuen, men jeg vågner åbenbart inden det, uden jeg selv ved det, og der er jeg sur. Alt i alt er det svært at finde noget godt ved dette, det er egentlig bare ikke så godt. Jeg kunne nok blive ved med dårlige ting, men det gør jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...