Bare et lille Indblik-En Fangirls dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2015
  • Opdateret: 4 jun. 2015
  • Status: Igang
Ja ehm det her bliver så det sted, hvor I forhåbentlig gradvist i løbet af det næste årstid og måske længere vil kunne lære mig lidt bedre at kende via små indblik i min dagligdag med, hvad den nu måtte indebære af frustrationer, glæder and so on. Læs med hvis du har lyst ^^

4Likes
13Kommentarer
608Visninger
AA

1. 10. Maj 2015

Eh....hvordan starter man sådan noget her, når nu alle kan se det? Jeg har aldrig været så glad for hele det der "Kære dagbog i dag skete der det og det og det skete sådan og sådan koncept. For et par år siden, da jeg skrev dagbog sidst skrev jeg det hele som breve til fiktive karakterer, fordi jeg syntes det var for sørgeligt at side og skrive til ingen. Yeah confession we love them don't we? *akavet latter, da man hører cikaderne i baggrunden*. Well ehm....for nu at få startet det her op vil jeg i stedet for at sige kære dagbog bare sige (i hvert fald for denne gang), hej velkommen til hvem end der sidder og læser det her lige nu, jeg håber, at du hygger dig, slå dig ned med en kop te eller what ever. Lad os komme i gang ikke?

 

Okay for at være ærlig er der sket NADA i mit liv i dag, nu er det jo desvære ikke sådan, at jeg går omkring og nedkæmper monstre eller smider verdensovertagende ringe ned i vulkaner til daglig.....eller er det?...Hmm så mystisk hun dog er hende forfatteren. Ej spøg til side, så har den her weekend generelt været sådan lidt småkedelig to be honest. Skulle have været til kagebuffet i går, men det blev desvære aflyst, da hende jeg skulle have været med'd søn var blevet syg (god bedring Bønne) (ja det kalder de ham spørg ikke er også selv pænt forvirret, men what ever, Bønnen er hyggelig og skal ikke have ondt i ørerne). Så i går fik jeg ikke udrettet ret meget andet end at spise Nachos og se "Kongen Vender Tilbage" gang mange (ved ikke hvor mange gange jeg har set den), sammen med min lillesøster og lillebror.

Så var der i fredags....der var jeg til galla....på gymnasiet....ahaahaha så fancy....nej. Det var virkelig noget af det mest ukomfortable jeg har udsat mig selv for i meget lang tid. Jeg ved ikke, men har det ikke så godt med min klasse eller skolens elever generelt, så det var ikke ligefrem en festoplevelse taget ud af en af de der teenagekomediefilm, der bliver genudsendt alt for mange gange. I stedet fik jeg nærmest vejrtrækningssproblemer og kunne ikke rigtig holde hænderne i ro. I ved de bevægelser man normalt ville lave for at vaske hænder ikke? Ja det var sådan cirka det jeg sad og lavede i to timer. Men hey jeg fik lov til at folk danse lancier og så spiste vi mega klam flyrejseagtigt mad (det var ikke de hundrede kroner vi blev bedt om at betale værd over hovedet). Dog skal det måske lige nævnes, at der faktisk var et mindre lyspunkt så det hele ikke bare bliver gråt og deprimerende.

Som et par stykker af jer nok ved, så har jeg Ceperal Parese (godt forklaret Em det ved folk hundrede procent sikkert, hvad er) nej det er et handicap jeg er født med, grundet en blødning der var i min hjerne (vi tror i hvert fald det var derfor), da jeg blev født meget for tidligt (to måneder give or take) er der åbenbart nogle "gåcentre" i min hjerne der er blevet beskadigede, så jeg ikke går så godt som andre.og derfor selvfølgelig heller ikke ligefrem er bedste venner med alle denne verdens trapper.

Nå tilbage til pointen. Efter, at de gående (Jeg realizer lige, at jeg kunne kalde jer allesammen Walkers uden at virke ond....nej....nej lad os hellere lad være med det, desuden er jeg nok den med den mest zombieagtige gangart af os så what ever), der havde lyst var færdige med at danse deres fødder i smader i en meget lidt elegant (burde jeg måske ikke sige) lancier, skulle vi op og spise mad (som jeg faktisk på daværende tidspunkt glædede mig til, da de havde fået det til at lyde lækkert i beskrivelsen, arme uskyldige mig) sammen med vores klasser. Nøjagtig som jeg plejer går jeg hen og stiller mig foran elevatoren fordi jeg jo ligesom har brug for den ikke? Dog er der allerede en gruppe piger i hæle, kjoler og hele det der gallapus, der står og venter. Dette ville sådan set havde fint, hvis det ikke fordi, der ikke ville være plads til folk i elevatoren. Så nu vil jeg lige give jer en opsumering af den samtale vi havde (synes selv den er ret sjov to be honest xD)

 

Mig: *Så høfligt så muligt og en smule nervøst, da jeg altid er fucking bange for at lyde som en led egocentreret kost i de her situationer* "Eh hej, jeg har faktisk virkelig brug for elevatoren, da jeg ikke kan tage trappen og jeg har den her med," *ser ned på min ret obvious rollator som jeg ligesom bruger som støtte ved længere gangdistancer i indendørsmiljøer med mange forhindringer*, så hvis I kunne tage trappen så ville det være ret nice,"

Dem: *Ser hånligt på mig* (I ved de der øjne, der bare sidder "Ad dumme unge gå din vej"?)  "Ja men nu var det jo altså ret hårdt at danse Lancier i høje hæle og alting,"

Mig: *Indvendigt suk fordi jeg er så done med folks pis og det irriterer mig grænseløst, at folk synes de har mere ret til noget jeg HAR BRUG FOR og absolut ikke selv har valgt at have brug for, end jeg åbenbart har, fordi de selv valgte at have det sjovt og derved fik en smule  ondt i deres stakkels små fine porcelænsfødder*....*Ruller med øjnene*....Ja det må have været hårdt selv at have valgt at danse, eller at kunne gå i høje hæle

Dem: *akavet latter og blik sending der bare siger "Fuck fuck fuck guys vi screwede op nu er hun sur (elsker når folk det, like "Ja lille menneske jeg er faktisk sur og jeg gider ikke bare lege dørmåtte og skrubbe af så du kan få verden, som du vil have den)*   "Ja vi er vel ret dovne"

 

Ind kommer en af dem fra min klasse

Hende fra klassen: "Gider I godt skrubbe af, det kan simpelthen ikke være rigtigt, at en person der faktisk har brug for noget skal vente meget længere på det, bare fordi I ikke kan få jeres røve op af en fucking trappe,"

Dem: *løber nærmest væk *

Og det var så historien om, hvordan det gik op for mig, at jeg har i hvert fald en allieret i en klasse fuld af falsktlydende stemmevredende komplimenter og nedgørelse af andre.

 

Tilbage til i dag fordi vi mangler noget fangirling og vi ikke skal dvæle ved min klasse som er nedern.

Lige nu sidder jeg reelt bare og får mine hjerter (Time Lady xD) flået i stykker af "The Walking Dead" igen igen. Nogle gange forstår jeg ikke helt mig selv, for jeg syntes at falde for de serie, der ender med at få mig i stumper (så igen måske er det bare fordi, jeg er ekstremt følsom og i virkeligheden flår alle serier mig i stumper? det er sgu nok det) den serie er simpelthen så HJERTESKÆRENDE sørgelig, jeg kan slet ikke rigtig beskrive det for at være ærlig. Like mængden af blod, indvolde og vandrende døde mennesker, der ofte hånden er over det hele rører mig ikke rigtig mere. Derimod flår dynamikken mellem de overlevende mit hjerte (wow ental den her gang hva? må have været så følesesmæssigt oprevet, at det højre holdt op med at fungere i et par sekunder) ud og tramper det til små glassplinter, der så skal limes sammen. Men ærlig talt er det også det, som gør serien så interessant. Karakterene er ikke en flok overpowerede bitches der klare sig gennem alt og intet ved at nakke horder af walkers (det ord de bruger for zombier) med maskingevær, rullekanoner (er det faktisk noget der eksisterer? min ene lillebror havde en årgang, hvor han snakkede om rullekanoner 24/7) og what not. Karakterene virker menneskelige, troværdige og bliver påvirket af, hvad der sker omkring dem på en meget levende måde. 

Så jeg vil slutte dette dagbogsafsnit ved at sige, at hvis du der læser det her lige nu mangler en serie at se og ikke har noget imod måske at tude lidt/meget (Og ikke er sart overfor blod død og indvolde (søde små mennesker der læser det her LAD VÆRE MED AT SE DEN)) så se The Walking Dead det vil du ikke fortryde.

Okay, hvis nogen faktisk har læst så langt, vil jeg lige sige tak til dig læser fordi du læste det her stykke dagbog og jeg håber, at du vil følge med i fremtiden også. Hvis du har noget, du gerne vil spørger mig om eller bare fortælle mig er du mere end velkommen til at smide mig en kommentar.

Best Regards (uden sværdstik og død, fordi jeg holder af jer) hende der den skinnende Solprinsesse. The SunPrincess         

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...