Julies dagbog

Her følger du min kærlighed, mine venner, min skole, min fritid og alt andet, som der hører til i mit liv.
(Alle navne er ikke personernes rigtige navne, heller ikke mit eget)

3Likes
0Kommentarer
4544Visninger
AA

25. D. 5. juli

 

5-7-2015

Søndag

Kære Dagbog

Ja, så har jeg jo lige sagt det med, at jeg ville have en masse tid til at skrive i sommerferien, men det har jeg så ikke. Jeg har virkelig meget at se til, men det er også fint nok! Med fødselsdag, arbejde, terapeuter, gæster, gaver, flyskræk, familie og meget andet har jeg meget at se til - HELE tiden! Jeg vil kort fortælle om de sidste par dage og de næste par dage, og så vil jeg smutte tilbage og følge 100% med i min serie; The OC.

I fredags(d. 3) var det min fødselsdag. Normalt er jeg ikke hjemme på min fødselsdag. Jeg har været så utrolig mange forskellige steder på min fødselsdag. Jeg har været på Kreta, på et fly hjem fra Tyrkiet, i Tyrkiet, i sommerhus på Sjælland, andre sommerhuse andre steder rundt om i landet og nogle andre steder jeg ikke kan huske. Men i år var jeg hjemme. Jeg fik en helt "almindelig" fødselsdag. Jeg fik en lækker morgenmad, gaver, jordbærtærte og lækker hjemmelavet aftensmad. Jeg var på arbejde og min farmor kiggede forbi. Det var en super hyggelig dag! En bonus var selvfølgelig, at jeg fik så mange søde hilsner og beskeder på facebook/messenger.

I går fejrede jeg så min fødselsdag for fulde brag. Vi fejrede min fødselsdag i min farmor og farfars sommerhus, og det var bare SÅ hyggeligt. Vi var seksten gæster og der var bare ikke noget galt overhovedet. Vi spiste god mad, spillede sjove spil, gik en tur ved stranden, grinte og bare nød hinandens selskab. Jeg har fået nogle super gode gaver, så det er bare virkelig dejligt. I går var uden tvivl en af de bedste aftner i mit liv. Det er en aften, jeg aldrig vil glemme. Vejret var fantastisk både fredag og lørdag. Jeg skal vist begynde at være hjemme lidt oftere på min fødselsdag! I gave har jeg bl.a. fået to body scrups, en masse tøj, spray-deodorant, æsker, margueritring, digitalt armbåndsur, gavekort til itunes, en læbepomade og et gavekort til matas. Jeg er så glad for alle mine gaver!!!!

Så de sidste par dage har været helt fantastiske, så det er bare super dejligt. Jeg har også fået min menstruation. Det er selvfølgelig aldrig fedt at få sin menstruation, fordi den kan føre en masse smerter med sig. Jeg har selvfølgelig lige netop denne her gang fået en masse smerter, men sådan er det! Det er rigtig dejligt, at jeg nu har fået min menstruation så har jeg den nemlig ikke rigtigt på min ferie til Tyrkiet. 

Og nu hvor jeg nævner Tyrkiet, så vil jeg da lige sige, at i overmorgen sidder jeg i Tyrkiet. Jeg skal så bare lige have lært at bruge en tampon i aften, så jeg kan hoppe i poolen på tirsdag. Hvis jeg så ikke lærer det, så må jeg bare slikke sol indtil min menstruation er færdig. 

Jeg glæder mig SÅ meget til Tyrkiet. Jeg kan virkelig mærke det i min krop nu. I morgen aften kører vi til lufthavnen, fordi vi skal flyve virkelig tidligt tirsdag morgen. Det er dejligt nok, nu hvor jeg har flyskræk, men det skal nok gå! Jeg sætter en film på når jeg er kommet ind i flyet. Måske falder jeg i søvn - det ville nemlig være dejligt. Jeg tager to piller en halv time inden flyet letter, og så vil jeg være dejlig døsig i luften! Jeg glæder mig især til når vi lander i Antalya og jeg har klaret flyveturen! Jeg læser en bog, som kan hjælpe mig med min angst, og det skal nok hjælpe mig med flyveturen.

Nu skal jeg snart sydpå og jeg glæder mig virkelig.

Jeg elsker virkelig mit liv.

Lige om lidt skal jeg have styr på mit værelse. Jeg skal også have pakket til Tyrkiet og ellers skal jeg bare slappe af.

En masse kærlighed, knus og kram fra din Julie <3 <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...