Julies dagbog

Her følger du min kærlighed, mine venner, min skole, min fritid og alt andet, som der hører til i mit liv.
(Alle navne er ikke personernes rigtige navne, heller ikke mit eget)

3Likes
0Kommentarer
4513Visninger
AA

54. D. 23. oktober

 

23-10-2015

Fredag

Kære Dagbog

Lige nu sidder jeg her i skolen, og det er da meget fint. Mine tre bedste veninder ville igen have særbehandling, og de ville ikke følge med flokken, så jeg sidder fuldstændig alene, men ved du hvad - det synes jeg faktisk bare er helt fint. Jeg har lidt tid til at gøre noget af dem, som jeg gerne selv vil, og jeg bliver ikke forstyrret. Rigtigt så burde jeg forberede noget af mit nye materiale til mit danskhold, men det må vente til i eftermiddag og i weekenden. Bare lige noget side-info, så går det bare SÅ godt med mit danskhold. Det kan godt være, at jeg både er ung og kun går i folkeskolen, men jeg kan altså godt finde ud af at lære fire voksne piger dansk ihhhh.... det synes jeg selv er ret godt!!!

Jeg ved godt, at jeg ikke skriver så meget lige i øjeblikket, men det er simpelthen fordi, at jeg ikke har mere end 24 timer i døgnet. Jeg ved godt, at det bare handler om at prioritere, men der er bare så mange ting jeg efterhånden skal. Men jeg har alligevel besluttet mig for, at jeg vil begynde at prioritere mit skriveri mere og mere, fordi jeg vil altså super gerne have en fremtid i det her. Jeg begynder snart på mine julegaver, og jeg har lige valgt, at alle mine skrivelser, som jeg giver i julegave, vil jeg lægge ud her. Jeg ved ikke om nogen har interesse i at læse, hvad jeg skriver, men det betyder noget for mig at skrive det her. Jeg elsker virkelig at skrive, så det er også bare det jeg gerne vil gøre.

Men helt ærligt, jeg har virkelig ikke særlig meget tid til overs, og det er derfor, at jeg lige tager mig lidt tid til det nu!!! Jeg har ikke engang tid til at gå i bad end mere end en gang i ugen. JA, jeg går kun i bad en gang i ugen, men til gengæld tager jeg en masse tyrkerbade.....

Jeg bliver simpelthen lige nødt til at dele noget med dig, som jeg oplevede i går. Jeg tror nemlig, at jeg har fundet en super fantastisk vej i mine fremtidsplaner.

I går aftes var jeg til bogaften sammen med byens lokale boghandler, hvor jeg arbejder med at anmelde deres ungdomsbøger - og det job elsker jeg i øvrigt! Nå, men de havde så inviteret mig til at spise aftensmad sammen med dem, og til den middag skulle de to repræsentanter fra de to forskellige forlag også spise med. Så jeg mødte jo så begge forlagsrepæsentanter, og jeg fik talt rigtig godt med især den ene af dem.

Vi kom til at snakke om en af forlagets ungdomsbøger, som jeg lige har læst. Hun spurgte ind til, om jeg anmelder bøger for nogle forlag, og det sagde jeg selvfølgelig nej til, fordi det gør jeg ikke. Det kunne hun slet ikke forstå, fordi jeg virkede som en super spændende og dygtig pige, og jeg skulle da tage at komme videre med mit skriveri. Jeg fortalte hende, at jeg også selv skriver, og hun var virkelig imponeret. En medarbejder fra boghandlen fortalte selvfølgelig om, hvor godt jeg skrev, og hvor meget god respons vi får for mine anmeldelser, og hvor meget salg det giver. Det ender så med, at jeg får damens visitkort, og nu skal jeg så sende en mail for så muligvis at skulle anmelde forlagets ungdomsbøger. Hen på aftenen præsenterede damen  mig for hele forsamlingen, og hun fortalte om, hvordan vi er på vej til at blive gode veninder, og hvor dygtig en pige jeg er! Så hvis man nogensinde har nogle spørgsmål om ungdomsbøger eller har nogle spørgsmål mht. hvad unge læser, så skal man bare komme til mig! Det sagde hun til forsamlingen ordret, og det glæder jeg mig til, at folk begynder at gøre. 

Det var bare SÅ fedt, og det minder mig bare virkelig om, at selvom jeg er så begrænset i min hverdag pga. min dårlige fysik, så kan jeg stadigvæk godt gøre noget andet. Jeg kan faktisk mange tid. 

Og jeg bliver altså også lige nødt til at komme omkring min dårlige fysik. For eksempel lige nu, hvor jeg skriver her på min computer er mine fingre virkelig på overarbejde, men jeg gør det, fordi jeg elsker det altså virkelig, og jeg gider ikke altid at skulle begrænse mig bare fordi, at jeg får smerter af det ene eller anden. Mine kramper burde ellers ikke være så slemme mere, fordi jeg er kommet på det her nye medicin, og det burde forhindre min kramper i at opstå, men det gør det altså så ikke helt. Den medicin jeg har fået er rigtig noget man giver til epilepsi-patienter, og det tager virkelig hårdt på mig.

Faktisk for at være helt ærlig, så har jeg bare SÅ mange smerter i øjeblikket, og det tager meget hårdt på mig. I mandags da jeg ikke kunne være med til rundt-om-nettet i badminton, fordi jeg faldt, fik jeg en øjenåbner. Det gik lige op for mig, at jeg er så begrænset i min hverdag, så jeg lige nu ingenting kan fysisk, og hvor fedt er det lige når man er 15 år? Ja, det er ikke særlig fedt.

Men jeg har stadigvæk et smil plantet på mine læber. Jeg har mange nedture i min hverdag, men heldigvis er der også mange ting som jeg godt kan, og mange ting som jeg er god til. Mit smil er stadigvæk sandt plantet på mine læber, og det forsvinder ikke lige foreløbigt.

Jeg elsker virkelig mit liv, med alt hvad det indebærer <3

En masse kærlighed, knus, kram og kys fra Julie <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3

P.s. Det går super godt med basketball-klubben - den betyder så meget for mig og jeg elsker bare dameholdet i år. Jeg tror virkelig også, at især udlændingene er glade for mig.

Samtidig går det også super godt for det hold, som jeg træner, så det betyder virkelig også meget for mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...