Julies dagbog

Her følger du min kærlighed, mine venner, min skole, min fritid og alt andet, som der hører til i mit liv.
(Alle navne er ikke personernes rigtige navne, heller ikke mit eget)

3Likes
0Kommentarer
4514Visninger
AA

18. D. 14. juni

 

14-6-2015

Søndag

Kære Dagbog

Så tager jeg hul på min sidste "rigtige" skoleuge i morgen. I næste uge skal jeg have en del vikar, så det bliver nok ikke helt så seriøst eller en hård uge. Vi skal færdiggøre en del, og så skal vi til at sige farvel til seks fra min klasse. Vi skal godt nok lige have en uge med bridge i ugen inden sommerferie. Den dag vi får sommerferie (d. 26. juni) skal vi have en afslutningsfest, hvor vi skal sige rigtigt farvel til de seks fra min klasse, som tager afsted på efterskole. Til hverdag kan jeg virkelig have svært med nogle af de seks, men nøj, hvor kommer jeg til at savne dem.

I dag skriver jeg nogle breve til dem, som tager afsted. De breve er lidt svære og hårde at skrive, fordi det bliver så følsomt. Jeg håber virkelig, at jeg ikke kommer til at græde, når jeg skal sige farvel til de seks. Forhåbentlig ser jeg nogle af dem i sommerferien.

Men ellers glæder jeg mig VIRKELIG MEGET til sommerferien. Min bedsteveninde og jeg skal lige om lidt lave nogle lister, så vi ved, hvad vi skal lave. Vi laver en hver og en fælles. Vi konkurrerer så om, hvem der når flest af sine punkter på sin personlige liste. Jeg glæder mig SÅ meget til at være sammen med hende. Og så glæder jeg mig helt vildt utrolig meget til, at jeg skal til Tyrkiet med min familie. Det er så mærkeligt, at om en måned sidder jeg i Tyrkiet.

Nå, men ellers så har jeg det pt. lidt svært med nogen fra min klasse. Nogle af drengene skulle simpelthen lige pilles ned, så de forstår, hvordan man skal behandle andre og opføre sig. En af mine bedstevenner svigter mig gang på gang. Han er gået ud i en krig uden nogle bag sig, og det er ikke mig, som står der når han får skubbet.

Jeg bruger nok lige lovlig meget tid på i øjeblikket at irritere mig over en del fra min klassen, men hvad nytter det? Nu har jeg snart sommerferie, og så kommer jeg nok til at savne dem..... ej, hvor er det bare mærkeligt, at jeg lige om lidt skal sige farvel til nogen. Det er jeg SLET ikke klar til. 

Jeg har sådan en mærkelig følelse om alt lige i øjeblikket. Fordi på den ene måde glæder jeg mig helt vildt til sommerferie, og jeg ved også godt, at jeg virkelig har brug for den. Men samtidig vil jeg bare heller ikke undvære mine lærere eller mine venner/veninder. Jeg kan faktisk godt lide, at tingene bare er, som de plejer at være! Men sommerferie, det skal nok blive godt! Det må bare gerne lige blive lidt varmere....

I går aftes var jeg sammen med min bedste veninde, og det var bare SÅ hyggeligt. Hun er virkelig bare den bedste, og hvis hun tog afsted på efterskole nu her, så ville jeg da gå helt ned med flaget. Hende har jeg virkelig i klassen, og så har jeg vist heller ikke rigtigt brug for så mange andre... Jeg kan snakke med alle, og jeg kender ikke nogen i klassen, som ikke vil snakke med mig. Jeg tror alligevel, at dem i klassen har en del respekt for mig. Min bedsteveninde var så sød i går, og sagde også, at dem fra klassen burde få øjnene lidt mere op for alt det jeg gør for klassen. Hun er bare den bedste. Jeg elsker hende virkelig. Og forresten så gør jeg VIRKELIG meget. Bare lige i øjeblikket skal jeg have styr på gaver til dem, som tager afsted på efterskole, og det har været lidt stresset at stå for. 

I dag skal jeg lave lidt lektier, læse, slappe af = se serier og måske en film, skrive, måske gå en tur, og så skal jeg virkelig bare hygge mig med min familie.

Jeg elsker virkelig mit liv, og i sommerferien kommer der virkelig en helt ny Julie. Hun er allerede ved at komme nu.

En masse kærlighed, knus, kram fra din Julie <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...