Familie

Der er gået 5 år siden Helene og Chris blev gift. Deres kærlighed er lige så stor, som da de blev gift, men familielivet har store problemer. Chris arbejde holder ham væk, i længere tid ad gangen, og Helene var ved at være færdig på The Academy Of Art University. Alt i mens er deres søn, startet i børnehave, og bliver hentet og passet af Augusteen og Ted. (Chris' forældre)

Info: Dette er 2'eren af En Udvekslingsstudent. Så læs den først, og få mere ud af denne :D god læseslyst.

5Likes
3Kommentarer
5402Visninger
AA

38. Mislykket jobsamtale (Helene)

På en eller anden måde, havde jeg det altid dårligt når han skulle starte på en ny film. Jeg viste godt, at vi sammen havde taget beslutningen, men jeg viste også bare hvor  svært det var for Dylan at sige farvel. Det tager altid 4 dage inden han ikke græder hele tiden. Alligevel tænker vi ikke på ham, når vi tager beslutningen.

 

Jeg var alene i lufthavnen for at sige farvel til ham. For første gang græd jeg ikke da han kyssede mig. Jeg smilede opmuntrende til ham, og fortalte ham alt hvad han behøvede at vide om Paris. Han havde været så omsorgsfuld inden han tog afsted, så nærværende. Nu havde jeg kun Dylan. Min lille dreng, som endnu ikke svigtede mig. Jeg var på vej hjem.

 

Dylan blev stadig hos Ted og Agusteen, og tog i børnehave derfra. Jeg skulle til jobsamtale på The Broad i Downtown. De sagde i telefonen, at der ikke havde været så mange ansøger, så der var gode muligheder. Jeg tænker nok, at det er mit efternavn, som giver mig muligheden. 

 

Jeg parkeden bilen på den næsten tomme parkeringsplads. Idet jeg steg ud, kom en ung mand ud på trappen. Da han fik øje på mig, smilede han og vinkede kejtet til mig. Jeg smilede og vinkede. Det måtte være ejeren Zach. Hurtigt var jeg henne ved trappen og var næsten halvvejs oppe, da han stod foran mig.

 

“Hej. Du må være Helene Evans?” sagde han venligt.
“Ja. Det er mig.” smilede jeg
“Jeg er Zacharias. Men alle kalder mig Zach. Vejret er så dejligt i dag, så jeg tænkte, at vi skulle tage jobsamtalen på terrassen?”
“Okay. Lad os det.”
“Godt. Hvornår er du sat til?”
“Slut december.” svarede jeg.
“Hvorfor vil du så gerne arbejde?”
“Jeg har en mand der er halvt gift med mig, og halvt gift med sit arbejde. Så når jeg er alene, mangler jeg noget at lave.”
“Så det her, er en form for adspredelse fra det trivielle stjernefrue liv?”
“Ja på en måde. Vores søn har også brug for, at jeg har noget at stå op til.”
“Det er rigtig. I har allerede en søn.”
“Ja Dylan.”
“Hvordan har han det med, at Chris rejser så meget?”
“Det er rigtig svært for ham.” svarede jeg med en klump i halsen.
“Er der noget galt?”
“Nej slet ikke.”

 

Jeg kunne mærke hvordan jeg mistede kontrollen. Jeg greb ud efter rækværket, for at genvinde balancen. Jeg tog en dyb indånding. 

 

“Ved du hvad. Jeg tænker, at vi måske bare skal tage denne her samtale på et andet tidspunkt. Du har brug for at hvile dig. Kom nu skal jeg køre dig hjem.”
“Det er slet ikke nødvendig. Jeg har det fint.”

Han havde allerede fået mig vendt, og trak mig tilbage mod trappen og bilerne. Han havde ikke i sinde og gennemføre den samtale i dag, og jeg måtte vel bare acceptere det, uden yderligere protest. Da vi kom ned til bilen, gav jeg ham bilnøglerne, og satte mig ind på passagersædet. Jeg lagde hovedet mod den varme ruden, og lukkede øjnene. 

 

Bilen stoppede blidt, og jeg slog øjne op, og så at jeg var hjemme. Jeg steg ud, og Zach gik rundt om bilen. Jeg kiggede lidt på ham, inden han gav mig nøglen og gik ned ad fortovet. Jeg gik op ad stien og låste døren op. Hurtigt fik jeg den låst igen. Bilnøglen kom på plads. 

 

Jeg gik direkte op i soveværelset. Hans duft var her endnu. Så havde jeg da stadig noget af ham. Hans maskuline duft. Jeg gik ud på badeværelset, og fandt en af hans parfumer. De duftede alle af ham. Alle de små ting, som gjorde savnet mindre. Om et par dage ville det næsten være væk, og følelsen ville være til at bære. 

 

Nu havde jeg bare alt for meget tid, til at tænke på at han ikke var hjemme. At han var på vej til romantiske Paris med Emma. De skulle opleve den magiske by, som kan få en ikke-eksisterende kærligheden til at blomstre.

 

Hvad der var sket ved samtalen i dag, viste jeg ikke helt. Jeg havde så meget lyst til at ringe til Chris. Fortælle ham, at jeg nok ikke havde fået jobbet, og at jeg ikke viste hvad jeg skulle gøre ved mig selv. Mest af alt manglede jeg en til at nusse om mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...