Familie

Der er gået 5 år siden Helene og Chris blev gift. Deres kærlighed er lige så stor, som da de blev gift, men familielivet har store problemer. Chris arbejde holder ham væk, i længere tid ad gangen, og Helene var ved at være færdig på The Academy Of Art University. Alt i mens er deres søn, startet i børnehave, og bliver hentet og passet af Augusteen og Ted. (Chris' forældre)

Info: Dette er 2'eren af En Udvekslingsstudent. Så læs den først, og få mere ud af denne :D god læseslyst.

5Likes
3Kommentarer
5406Visninger
AA

2. Hjemkomst (Chris)

Den stille brummen fra radioen, var den eneste lyd i taxaen, da den kørte op foran huset. Jeg kiggede træt ud af vinduet, inden jeg åbnede døren ud til den milde forårsluft. Chaufføren var hurtigt henne ved bagagerummet, og var i gang med at hive mine kufferter ud. Jeg smilede kort som tak for hjælpen, da jeg betalte. Jeg trak mine to kufferter op ad den lille sti, som førte op til døren. Jeg tog i håndtaget, bare for at være sikker på at den var låst. Døren gav sig ikke, og jeg låste den op. Der var helt stille i gangen. Hele huset var stille. Jeg kiggede op ad trappen, men hun stod ikke bag vægen og ventede på mig. Jeg var 3 timer forsinket. Døren til soveværelset gik, og lette fodtrin gik hen over gulvet. Hun kom til syne. Kiggede træt ned på mig. Kiggede underne på mig, inden hun opfattede, at det virkelig var mig. Jeg smilede til hende. Glad for endelig at være hjemme ved familien.

”Hej skat.” hviskede jeg.
”Hej.” svarede hun søvnigt
”Gå bare ind og læg dig igen, jeg komme lige om lidt.”

Men som så mange gange før, var hun allerede på vej ned ad trappen. Jeg gik hen til hende, og kyssede hende, da hun kom ned til foden af trappen. Hun lagde hånden på min kind, og kiggede op på mig. Hun kunne vist ikke forstå at jeg endelig var hjemme. Jeg lagde mine arme om hende, og trak hende ind til mig. Hun lagde sine arm op langs min ryg, og hendes fingerspidser lagde sig ved mine skuldreblade. Hun tog en dyb indånding.

”Det er dejligt du er hjemme igen Chris. Dylan har sådan savnet dig.”
”Sover han?” spurgte jeg, inden jeg kyssede hende en gang mere.
”Ja.”
”Ligesom du gjorde?”

Jeg strøg let min pegefinger hen over hendes trætte ansigt, og skubbede let en vildfarende tot hår til side.

”Det er okay. Jeg er bare glad for, at du er hjemme.”

Vi gik sammen op ad trappen, og lod kufferterne stå til i morgen. Jeg gik hen for enden ad gangen. Åbnede døren ind til Dylans værelse, og der i sengen, lagde han og sov så fredfyldt. Jeg kunne ikke nænne at vække ham. Jeg lukkede stille døren, og gik ned til soveværelset. Helene havde allerede lagt sig i sengen. Jeg viste hun kiggede hen mod mig. Hurtigt kom jeg op i sengen til hende. Lagde mig helt ind til hende. Min arm fandt vej under dynen. Ind under hendes arm, og lagde sig ind til hendes krop. Jeg kyssede hende en enkel gang i nakken, inden jeg faldt i søvn ved hendes side. Hun flettede sine fingre i mine.

 

Døren til soveværelset blev åbnet, og et par små fødder løb hen over gulvet. Helene havde sluppet min hånd, og bevægede sig under min arm. Hun satte sig op ad væggen, imens Dylan kravlede op i sengen til os. Hans små hænder lagde sig på min nøgne skulder, og skubbede lidt til mig, indtil jeg åbnede øjnene. Jeg kiggede lige ind i et par store blå øjne.  Jeg lagde en arm om ham, og trak ham ind til mig, mens jeg lagde mig om på ryggen. Glæden stålede ud ad den lille dreng.

”Far.” sagde han glad  ind mod mit bryst.
”Hvor har jeg dog savnet dig.” sagde jeg.
”Jeg har også savnet dig far.”

Han havde lagt sine korte arme om min hals, mens hans kind lagde mod mit bryst. Jeg kiggede op på Helene. Der sad hun. Kiggede glad ned på mig, mens jeg havde vores 4 årig søn i armene. Jeg havde været i New York i 3 uger, for at lave nogle optagelser til den næste film. Jeg havde været en del væk, men vi viste begge to, at det var sådan, det var. Det var bare svært at acceptere. Hun var ved at studere, og passede et barn samtidigt, mens jeg rejste verden rundt, og lavede film. Jeg satte mig op, og kyssede hende på kinden. Jeg var kommet hjem den sidste lørdag i maj. Helene lagde sin hånd i mit hår, og kørte den gennem det et par gange. Hun smilede til mig, mens hun kiggede på Dylan og mig. Hun lagde sig ind til mig. Jeg lagde min arm om hende, mens Dylan lagde sig mellem os. Han lagde sin lille arm hen over mine ben. Helene fangede mit blik, hvorefter hun kyssede mig. Dylan begyndte at grine.

”Ha, ha, I kysser.” sagde han og pegede.

I en hurtig bevægelse havde Helene fanget ham, og kyssede ham på kinden. Han lagde sine arme om hendes hals, og hviskede noget i hendes øre. Hun kiggede på han, og satte ham derefter ned på gulvet igen. Han løb ud på gangen, og ned ad trappen.

”Hvad skulle han?”
”Han ville gerne se fjernsyn.” svarede hun.

Hun lagde sig helt ind til mig. Jeg lagde mig ned på siden, og kiggede hende lige ind i øjnene.

”Jeg elsker dig stadig, ualmindeligt højt, Helene.”
”Det ved jeg Chris. Det ved jeg.”
”Går jeg stadig glip af noget?”
”Ja. Især når du er væk i længere tid ad gangen.”

Jeg nikkede trist.

”Jeg ville ønske, du kunne være lidt mere hjemme nu her, hvor han stadig har brug form, at vi er der begge to.”
”Ja, men det kan jo ikke lade sig gøre, det ved du også godt.”
”Ja. Men man har vil lov at håbe.”
”Der kommer en lidt længere periode når denne her film er færdig, hvor jeg ikke skal arbejde så meget. Så der regner jeg med at jeg er lidt mere hjemme der.”
”Skal du arbejde på fredag?” spurgte hun, ud af ingenting.
”Nej, jeg har fri hele ugen.”

Jeg kiggede på hende, og smilede.

”Jeg har spurgt dine forældre, om de ikke ville passe ham på fredag.”
”Har vi planer?” spurgte jeg drillende.
”Nej ikke de helt store, bare en 5-års bryllupsdag.” sagde hun.

Hun kiggede ligegyldigt op på mig. Hun fik det til at lyde, som ingenting.

”Nå ja, det er jo allerede 5 år siden.” grinede jeg.

Hun kyssede mit bryst, og kørte hånden lidt op og ned ad min mave. Mine mave begyndte at knurre. Jeg kunne høre, at fjernsynet blev tændt nede i stuen. Jeg kiggede kort på Helene. Hun nikkede, kom ud af sengen. Hun havde en silkenatkjole på, som sad let hen over hendes bryster. Hun gik ind i walk-in-closet, for at få noget andet på. Jeg kom ud ad sengen, og gik ind til hende. Hun var ved at tage en bh på. Hun stod med siden mod mig, og hendes ansigt var halvt skjult af hendes lyse manke af hår. Hun vendte ansigtet mod mig. Jeg gik hen til hende, og hjalp hende med at lukke den. Hendes figur, var kommet sig fint efter graviditeten for 5 år siden. Jeg fandt et par træningsbukser og en hvid T-shirt. Jeg kyssede Helene på kinden, hvorefter jeg gik ned. Jeg gik direkte ind i stuen, og satte mig ved siden af Dylan. Han satte sig tæt op ad mig.

                      ”Har du gaver med hjem?” spurgte han.
                      ”Det kan du lige tro jeg har. Men vi skal lige spise først.”
Han kiggede glad op på mig.

”Har du passet godt på mor, men jeg har været væk?”
”Ja, det har jeg.”
”Har i været henne med bedstemor og bedstefar?”
”Ja. Men de har også været her et par gange. Men mest mens mor har været til forelæsninger om aftnen.”

Han tog blikket fra fjernsynet, og kiggede op på mig. Glad for at jeg endelig var hjemme igen.

”Jeg har sådan savnet dig, far.”
”Jeg har også savnet dig.”

Kort tid efter kom Helene ind i stuen. Hun stod i den franske dør, med en arm op ad døren. Hun smilte til os.

”Så er der morgenmad drenge.” sagde hun.

Dylan fløj op ad sofaen, og løb klodset ud i køkkenet. Jeg fulgte efter. Lige inden jeg gik ind i køkkenet, kyssede jeg Helene på kinden. Hun greb fat i min hånd, og gav den et lille klem, inden hun slap den igen. Vi gik hen til spisebordet, hvor der var boller og pålæg. En klassisk morgenmad, til en lørdag morgen.

Snakken gik hen over, hvad der var sket de sidste 3 uger, hvor jeg ikke havde været hjemme. Dylan fortalte, hvem han havde leget med, hvem der havde været her, og hvor han havde været henne. Han fortalte hvad han havde lært henne i børnehaven. Han fortalte, at der igen havde været folk med kamera for, at få nogle billeder af ham og Helene, mens de havde været ude og handle. Jeg kiggede forundret op på Helene, men hun trak bare på skuldrene, og så lignede en der havde vænnet sig til, at det var, sådan det var. Jeg tog hendes hånd og gav den et klem, mens Dylan snakkede videre.

”Vil du med i parken i dag far? ” spurgte Dylan.
”Ja, selvfølgelig vil jeg det.”
”Kan vi tage en bold med?”
”Hvorfor ikke?”
”Vil du med mor?”
”Jeg tror det er bedst, hvis I klare boldspillet selv.”

Hun kiggede smilende til mig. Jeg viste udmærket, hvad hun havde tænkt sig.

”Jeg tror hun har ret Dylan. Kvinder kan ikke finde ud af, at bruge en bold rigtig.”
”Nej.”
”Jeg kan komme ned med, noget frokost til jer, på et tidspunkt.” sagde hun.
”Ja. Jeg vil gerne have en sandwich med kylling.” sagde han.
”Så får du det. Hvad skal jeg lave til dig, skat?”
”Det samme tror jeg.”

Hun smilede som svar. Hun rejste sig, og begyndte at tage af bordet. Det var tegn til, at jeg skulle finde gaverne til Dylan. Han fulgte efter mig ud i gangen, hvor mine kufferter stadig stod. Vi væltede dem, og åbnede dem. Vi satte os ned, og kiggede i de store kuffeter.

”Nå. Hvor var det nu, jeg lagde dem?”
”Jeg tror de ligger der?” sagde han.

Han pegede på en stor hvid plasticpose. Jeg tog posen og kiggede undersøgende ned i den.

”Jeg tror minsandten du har ret.”

Jeg gav ham posen, og han gik i aktion med papiret. Helene kom ud i gangen til os, og satte sig ned på knæene ved siden af Dylan. 

”Hvad er det du får?” spurgte hun.
”Det er en den sidste nye action mand. Lige den jeg har ønsket mig.” udbrød han.
”Tusind tak far.”

Han rejste sig, og gav mig et knus. Jeg lagde mine arme om han, og holdt lidt om ham. Nød hans nærvær. Jeg gav slip på ham, og kiggede ham lige ind i øjnene.

”Skal vi ikke få dig i noget park tøj, og så tage hen i parken?”
”Ja.” jublede han.
”Du skal give mig tøj på far.”
”Okay. Hvad vil du have på?”

Jeg tog hans hånd, og gik op ad trappen.

”Jeg vil have mit blå sæt på.” sagde han bestemt.
”Det er til vask skat.” sagde Helene, og kiggede op på os.
”Så tager jeg det grønne.” sagde han ligegyldigt.

Han var blevet en underlig miks af os. Flabet og seriøs på en gang, som Helene, og dygtig til alt som mig. Han havde mine blå øjne, og Helenes skandinaviske udsende, lysebrunt hår. Han voksede hurtigere end andre drenge på hans alder, hvilket vis kom fra mig. Mor sagde hvert fald, altid til mig, at jeg voksede meget hurtigere end andre.

Jeg fandt hans grønne sæt. Et par sorte bukser med tre mørkegrønne striber i benene, og en mærkegrøn t-shirt, med sorte striber på ærmerne, og en langærmet sort sweater, med en diagonal mørkegrøn stribe, hen over maven. Kan kom hurtigt i det, og var allerede nede, inden jeg nåede at give ham strømper på. Jeg var hurtigt efter ham, og greb ham i gangen inden køkkenet. Han satte sig ned på de kolde klinker, og fik strømperne på. Vi rejste os, og kom  i skoene.

”Hvilken bold vil du have med?”
”En amerikansk fodbold.” sagde han.

Det var altid det han ville spille, når vi skulle i parken. Jeg tog dog altid en baseball med for en sikkerhedsskyld. Helene kom ud i gangen, og kyssede os farvel. Hun havde sat sit blonde hår op i en hestehale. Det åbnede hendes ansigt så smuk op. Hun kiggede bekymret efter os. Vinkede da vi satte os ind i en taxa.  Da taxa satte i gang, lukkede hun døren og forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...