Familie

Der er gået 5 år siden Helene og Chris blev gift. Deres kærlighed er lige så stor, som da de blev gift, men familielivet har store problemer. Chris arbejde holder ham væk, i længere tid ad gangen, og Helene var ved at være færdig på The Academy Of Art University. Alt i mens er deres søn, startet i børnehave, og bliver hentet og passet af Augusteen og Ted. (Chris' forældre)

Info: Dette er 2'eren af En Udvekslingsstudent. Så læs den først, og få mere ud af denne :D god læseslyst.

5Likes
3Kommentarer
5420Visninger
AA

8. Fredag aften (Helene)

Vi havde gået rundt om hotellet i 20 minutter. Set solen minimale bevægelse hen over den lyseblå himmel. Jeg kiggede op på ham. Han så stolt ud. Der var endnu ingen af de andre gæster, som havde spurgt ham. De lod ham for en gangs skyld være. Det var som om, de var bange for, at komme for tæt på. Men jeg nød det. Nød at have ham, for mig selv. Ikke at skulle dele ham med nogle. Og i dag, var vores dag. Bare ham og mig. Eller hvert fald indtil vores venner kom.

”Hvad er klokken, Chris?”
”Er det ikke lige meget skat?”
”De kan være her når som helst, og jeg ligner noget der er løgn.”

Han kiggede på mig. Fangede mit blik, og fastholdte det.

”Nej du gør ej.” sagde han bestemt.
”Hvad er klokken, skat?”

Han tog sin telefon, og kiggede på et øjeblik.

”Den er  16:45.”

Jeg kiggede lidt på ham. Tænkte lidt over det. Regnede på det.

”Vi går op. Inden du er færdig med, kan de allerede være kommet.”

Jeg slog han fornærmet på armen, og gik hen mod hoveddøren, men min mand lige i hælende. Han tog fat om mit håndled, og kyssede mit hoved.

”Jeg driller bare skat.”
”Det ved jeg godt, søde.”

Jeg kiggede på ham, med de sødeste øjne. Han var købt på stedet.

”Vi skal også have snakket med Dylan.” sagde han.
”Gud ja.”

Jeg kiggede chokket op på ham.

”Hvad er der skat?”
”Jeg lovede din mor, at ringe til hende, når vi stod op.”
”Vorherre bevares. Hun ved, vi har det godt. Og så skrev jeg til hende mens du sov, for at høre til Dylan. Og han havde det allerede meget bedre.”

Jeg slappede af igen, og smilte til ham.

”Hvad skal jeg dog gøre uden dig?”
”Det ved jeg ikke skat.”

Han lagde sine store hænder om mit hoved og kyssede mig. Elevatoren bevægede sig op til vores etage, og stoppede. Døren åbnede, og jeg blev nærmest revet ud af den. 4 store hænder holdte stramt om mine overarme. Et kort sekund blev jeg grebet af panik. Jeg faldt til ro igen, ad jeg hørte de velkendte grin, og grebene om mine arme blev løsnet. Det var Chris H og Michael, som havde revet mig væk fra Chris. Isabella og Jessica stod nede ved vores værelse, og ventede på os. Jeg gik ned til dem, mens Chris tumlede lidt med sine venner.

”Arh. Tænk det er 5 år siden.” udbrød Jess.

Jeg gav dem et knus, og låste op med kortet.

”Ja, er det ikke vildt? Jeg forstår det heller ikke.”

Døren lukkede sig stille efter Isabella, og jeg gik ind i soveværelset.

”Føj for pokker.” udbrød vi i kor.
”I må da have gået til den i nat.” sagde Jess drillende.

Jeg blev ramt af usikkerheden. Den kom med et hårdt slag. Jeg kiggede på dem, og satte mig på sengen. Mit hoved faldt ned i mine hænder. De havde fanget det. Hurtigt sad de på hver side af mig. Hver lagde de en arm om mig, og satte sig helt ind til mig.

”Fortæl os, så det hele.” sagde Jess.
”Jeg er gravid.”
”Hvad?” udbrød Isa.

Hun fløj op ad sengen. Jeg kiggede udtryksløst op på hende. Nikkede et par gange.

”Er det hans?”
”Selvfølgelig er det hans. Hvem skulle det ellers være? Jeg har jo ikke været sammen med andre.”
”Men du havde da sagt, at i altid har brugt kondom, efter Dylan.”
”Det var en smutter. Han havde ikke flere, og jeg kunne ikke huske hvornår, jeg sidst havde det, så vi tænke, at der ikke var en chance.”
”Jeg håber seriøst for dig, at det lyder lige så dumt i dine øre, som det gør i vores.” sagde Jessica roligt.
”Jeg ved det godt.”
”Ved han det?” spurgte Isa, efter en lille pause.
”Ja. Jeg fortalte ham det i går.”
”Og?”
”Han tog det meget godt. Jeg havde faktisk tænkt, at jeg ville have fortalt ham det i aften, men jeg kunne ikke.”
”Hvor langt er du henne?”
”8. uge.”
”Ved han det?”
”Nej. Ikke endnu.”
”Har du tænkt dig at fortælle ham det, eller skal det være en overraskelse.”
”Lad vær med at bebrejde mig. Det var ikke planlagt, og det er forsendt at gøre noget. Jeg har brug for jer venner. Please.”

Jeg kiggede bedene på dem. De rystede begge opgivende på hovedet.

”Okay. Men du skal sige det til ham. Hurtigt muligt.”
”Ja. Det skal jeg nok.”

Døren blev åbnet, og Chris og drengene kom ind. De kiggede alle lidt forlegent på mig. Mine øjne søgte hurtigt hen mod Chris. Han smilte stolt til mig. Han havde altså sagt det. Jeg smilede til dem, og rejste mig fra sengen.

”Er du okay skat?” hviskede han, da jeg kom hen til ham.
 ”Ja. Helt fint.”

Han lagde armen om livet på mig, og trak mig helt ind til sig.

”Ikke for noget, men I skal måske lige overveje, at få luftet ud.” sagde Jamie.
”Ja ikke.” sagde Jess.
”Bestemt.” svarede han.

Michael gik hen til vinduerne, og åbnede dem. Jeg stod lidt, og kiggede mellem dem alle sammen. Chris kunne mærke min usikkerhed.

”Skal vi ikke gå ind ved siden af. Jeg tror faktisk kun det Helene og mig, der mangler at blive færdige.” sagde Chris
”Jo. Lad os gøre det.” sagde Isa hurtigt.

Hun kiggede truende på mig. Jeg blev stående.

”Skat.” sagde jeg.
”Ja.” han kiggede strålende på mig.
”Luk lige døren.”
”Hvad er der?” spurgte han, og lukkede den.
”Jeg blev ikke helt færdig i går.”
”Med hvad?” han kiggede underne på mig.
”Jeg er gravid i 8. uge.”
”8. uge? Hvad vil det sige?”
”Det er 7 uger siden jeg blev gravid.”
”Det er lang tid.”
”Og dog alligevel.”

Jeg kyssede ham. Men han svarede ikke igen.

”Jeg går i bad.”
”Vent lidt.”
”Hvad?”
”Hvad mener du med det?”
”Tiden går hurtigere end man regner med. Sidste gang, var vi sammen hele vejen igennem, men det er vi ikke denne gang, og jeg tror det godt kan komme til at virke meget overvældene, når du er væk så meget.”
”Du tror ikke jeg kan klare det?”
”Jo selvfølgelig Chris. Spørgsmålet er, om jeg kan.”
”Det kan du da. Du kan alt.”
”Jeg går i bad.”
”Okay.”

Han kyssede mig, og gik ind i stuen. Jeg gik ind på badeværelset. Jeg skyndte mig at blive færdig, og viklet et håndklæde om mig, og gik ud i soveværelset. Der var blevet helt stille inde i stuen. Mit blik søgte hen mod det lille ur. 17:15. Så var de nok gået ned i baren. Jeg skiftede til en lang lyseblå kjole, med hjerteudskæring, ingen stroppe og et lille stenbælte. Den sad stramt til om brystet, og faldt ellers løst ned. Jeg tog et par højhælede sko på, som passede i farven. Så gik jeg ud i stuen. Der var ingen. Chris havde lagt en seddel på bordet.

’Hej skat. Vi er gået i baren, for at vente på dig. Tænkte at du ikke ville have noget. Elsker dig.’

Jeg gik ned til elevatoren, og kørte ned til stueetagen. Da jeg kom ud, kunne jeg allerede høre dem. De hyggede sig. Der var lidt flere nu, end da vi havde været nede og spise. Jeg kunne mærke mange af mændenes blikke, da jeg gik forbi dem. Det gjorde næsten ondt. Jeg kom hen til det lille område, omkring baren. Der sad i. Helt henne i det fjerneste hjørne. Jeg gik derhen, og satte mig, ved siden af Chris. Han lænede sig ind mod mig. Kyssede blidt mit øre.

”Hvor er du smuk, skat.” hviskede han.

Jeg drejede hovedet, og kiggede lige ind i hans store blå øjne. De strålede i det lille mørke rum. Jeg smilede til ham, og lagde min hånd på hans stenhårde lår. Snakken fortsatte og tiden gik.

”Vi glemte Dylan.” hviskede han.

Den dårlige samvittighed ramte mig. Chris mærkede det, og kyssede mit hår.

”Det er okay. Vi ser ham i morgen.” hviskede han.
”Er du sikker?” spurgte jeg.
”Ja. De skulle på heldagsudflugt, så de havde alligevel ikke tid.”

Jeg smilede som svar, og vente tilbage til samtalen, der kørte hen over det lille bord. Ved 7 tiden gik vi hen til en nærliggende restauranten, hvor vi havde bestilt bord. Stedet var helt tomt. Chris kendte vist ejeren, og fået ham til at holde lukket i dag, så vi havde stedet for os selv. Vi havde spist her, hvert år siden bryllupsdagen, og som de andre år, skulle vi alle have det samme. Kedeligt ville mange mene, men det pudsige ved det var, at vi alle faktisk altid havde bestilt det samme, så kunne vi lige så godt bare bestille på forhånd. Vi spiste og tiden forsvandt ud i ingenting. Klir, klir. Chris havde slået på glasset, og rejste sig.

”Hvor er det dejligt, at I, kære venner, vil bruge jeres fredag aften sammen med os.” startede han.
”Det er vi rigtig glade for, for vi har faktisk ikke andre end jer.”

Vi grinte og Chris var lettet over, at de forstod det.

”Nå men, for mit vedkommende handler denne dag, faktisk kun om, at give Helene en fantastisk dag, så hun kan holde mig ud et år mere.”

Vi grinte igen.

”Helene, elskede skat.” han kiggede på mig.
”Nu er det fem år siden, at du gav mig dit ja. Det har på mange måder været 5 hårde år, især for dig. Du har stået alene, med Dylan. På de gode dage, og de dårlige dage. Ja, min mor snakker meget. Hun ved hvordan man skal drejede tingene, så jeg kan forstå det. Jeg kan se på dig, hvor meget du kæmper, hvor hårdt du prøver på, at få så stabil en hverdag bygget op omkring ham. Men det er svært. Hver gang jeg kommer hjem, skal du starte forfra. Når jeg tager afsted, skal du trøste ham. Du skal være stærk for hans skyld. Men hvem tænker på dig? Hvem er der for dig, når du har det svært? Det skulle jeg. Jeg skulle trøste dig, holde din hånd når du havde brug for det. Det gør jeg, når jeg er hjemme, men så er der de lange perioder, hvor jeg ikke er hjemme. Hvem er der så for dig? Jeg håber virkelig for jer piger, at I er der. For ellers skal jeg nok komme efter jeg.”

Han kiggede læreagtig på Isa og Jess. De grinte lidt ad ham og nikkede så.

”Vi holder skarpt øje med hende.” sagde Jess.
”Det ved jeg i gør. Og jeg er jer, så taknemlig for, at I passer på hende, når jeg ikke er hjemme. Og jeg håber, at I vil fortsætte når den næste kommer, for der har hun virkelig brug for jer, når jeg ikke er der. Helene skat. Du kan overraske mig hver dag. Bare ved at slå øjnene op om morgen. Den måde du kan kigge på mig. Du kan få min verden til at trække sig sammen til ingenting. Til bare at være dig. Det troede jeg ikke, at nogen ville kunne gøre. Men du er overalt. Du har ødelagt en lillebitte del af mig, som jeg ikke kan bygge op igen. Og hver gang jeg prøver, så kigger du på mig, og det falder til jorden igen. Du er den mest uvurderlige ting i mit liv. Hvis jeg ikke havde dig, ville jeg ikke være den mand, jeg er i dag. Jeg elsker at være mig, og jeg savner dig, når jeg arbejder, for så er du ikke i nærheden. Jeg lover dig, i vores venners påhør, at en dag vil jeg tage dig med. En dag vil jeg vise dig hele verden. Vise dig, hvordan min verden, og hvorfor jeg ventede med at vise dig den. Jeg elsker dig, mere end noget andet, som dette liv kunne give mig. Kun fordi du er dig. Du er stærk, du er stædig, og du hviler i dig selv. Mere end jeg gør. Så synes jeg at vi skal skåle for mit livs kærlighed. Kvinden som har givet mig alt, og vil give mig endnu mere. Skål skat.”
”Skål.” sagde de i kor.
”Jeg elsker også dig skat.”

Jeg rejste mig, og lagde mine hænder på hans kinder. Han lagde sine om mine hofter. Kyssede mig blidt og hårdt på samme tid. Jeg trak mig væk, og kiggede op på ham. Når jeg havde høje sko på, var hans ansigt ikke helt så langt væk. Men han var stadig højere end mig. Inden vi forlod stedet, havde klokken for længst passerede midnat. De havde alle sammen lejet et værelse på hotellet, så de ikke skulle til at køre. Jeg havde taget mine sko af, da vi gik tilbage til hotellet. Chris og jeg gik lidt bag de andre. Vores fingre var flettet, og svingede lidt frem og tilbage. Jeg tror vi lignede at helt almindeligt kærestepar, lige der i skjul af natten. Vi gik ind på værelset og på bordet stod en lille pakke. Jeg kiggede op på Chris. Han smilte, og trak mig hen til det lille stuebord. Han tog den op og holdte den i sine store hænder.

”I New York, er livet stresset og barsk. I Los Angeles er livet stille og roligt. Vi lovede for 5 år siden, min familie i New York, at vi ville besøge dem, sammen med Dylan. Det har vi endnu ikke gjort. Men det synes jeg vi skal lave om på. Så jeg fandt den her, og tænkte på dig.”

Han gav mig den lille æske. Jeg pakkede den op, og indeni var der 3 billetter til New York.

”Vi rejser lige efter du er færdig på skolen.” sagde han stolt.
”Du er utrolig.”
”Det passer med, at der er en lidt længere pause med filmen. Så jeg har 2 ugers ferie.”

Jeg viste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg skulle endelig til New York. Og så sammen med min familie. Det var fantastisk.

”Jeg elsker dig virkelig skat.”
”Jeg elsker også dig.”

Han tog den lille æske ud af mine hænder, og lagde den tilbage på stuebordet. Han kiggede på mig. Han lagde sine arme om mig, trak mig helt ind til sig. Kyssede mig. Jeg lagde mine arme om hans hals. Roligt begyndte han at dreje rundt. Jeg fulgte han, og dansede rundt i den lille stue. Bare rundt. Jeg lagde mit hoved ind til hans bryst. Lyttede til hans bankende hjerte. Jeg lagde mine hænder på hans skulderblade. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...