Familie

Der er gået 5 år siden Helene og Chris blev gift. Deres kærlighed er lige så stor, som da de blev gift, men familielivet har store problemer. Chris arbejde holder ham væk, i længere tid ad gangen, og Helene var ved at være færdig på The Academy Of Art University. Alt i mens er deres søn, startet i børnehave, og bliver hentet og passet af Augusteen og Ted. (Chris' forældre)

Info: Dette er 2'eren af En Udvekslingsstudent. Så læs den først, og få mere ud af denne :D god læseslyst.

5Likes
3Kommentarer
5427Visninger
AA

36. Film valg(Chris)

Det var nok et af de sværeste valg jeg skulle træffe. Valget mellem mit arbejde som jeg elskede, og de personer som jeg elskede. Jeg viste at Helene ønskede at jeg skulle være hjemme til fødslen, men det var også bare lang tid at gå og ikke lave andet end småjobs. Det var måske bare det bedste at gøre, men jeg kunne ikke helt affinde mig med det. Hun forstod godt hvilket dilemma jeg befandt mig i, og hun pressede ikke på, for at få mig til at vælge hende frem for den første film frem for hende og Dylan. Jeg havde allerede dagen efter, jeg havde fortalt Helene om rollerne sendt en mail, til Focus, at jeg ikke ønskede rollen. Det var bare ikke noget for mig. 

 

Jeg sad i køkkenet med Helenes Macbook, og tjekkede Facebook og mailboksen. Hun var taget hen til Jessica, Dylan havde en legeaftale med David fra børnehaven og Helga var taget hjem for i dag. Husets stilhed var tiltrængt. Nu havde jeg næsten alt den tid jeg havde brug for, for at tage en beslutning. 

 

Jeg viste at Emma havde takket ja til rollen og jeg viste at Allen Coulter havde takket ja til jobbet som instruktør. Jeg viste faktisk, at jeg var den eneste der manglede at melde tilbage på om jeg ville have rollen eller ej. Jeg havde læst den igennem et par gange og jo mere jeg fik den fordøjet, jo mere fik jeg lyst til at være med i den. Jeg havde ikke ønsket faktisk ikke at få tilbudt jobbet, men jeg havde fået den tilbudt fordi, Warner Bros. ønskede mig i den rolle. Så de havde kontaktet min agent, som så havde sendt manusskriftet til mig. 

 

Jeg greb min telefon og ringede op til min mor. Hun viste altid hvad jeg skulle gøre, og jeg håbede hun kunne hjælpe mig med det her. Den ringede 3 gange inden den blev taget.

 

“Hello.”
“Hej mor. Det er mig.”
“Åh Chris. Hvordan går det?”
“Det går okay. Jeg har brug for hjælp, mor.”
“Brug for hjælp. Hvad har du nu lavet?”
“Mor!”
“Okay. Hallo det er familien Evans alarmcentral, hvad kan jeg hjælpe med?”
“Hvor er du sjov mor. Men nu du spørg, så har jeg brug for at I kommer til middag. Så hverken Helene eller Dylan er hjemme, og jeg har brug for et par gode råd fra jer.”
“Okay. Hvor og hvornår vil du gerne at vi kommer?”
“Hjemme hos os, hurtigst muligt.”
“Vi er allerede kørt, min dreng. Vi køber lidt lækkert til aften på vejen.”
“Det lyder godt mor. Vi ses.”
“Vi ses min dreng.”

 

Jeg lagde på, og tjekkede mailen igen. Intet. Jeg tog telefonen igen. Kiggede bare på billedet af Helene og Dylan. Jeg kom endnu engang i tvivl om det var det værd. Dylan havde måske også bare brug for at der kom lidt ro på, også nu hvor Helene var gravid igen. Telefonen begyndte at brumme i min hånd og min agents navn fyldte skærmen. Kyle Hinningson 

 

“Hvad så Kyle.” sagde jeg.
“Hvorfor fanden har du ikke svaret Warner Bros. endnu? Det er et mega godt tilbud du har fået der. Du kan ikke være bekendt at lade dem vente så lang tid.” skældte han.
“Hay klap lige hesten Kyle. Du må sku lige give mig lidt plads her. Du må jo forstå at jeg ikke havde ønsket at få den filmrolle, og da du så sendte den til mig, satte du mig en pisse dårlig situration overfor Helene.”
“Hvad? Det her er dit levebrød makker. Hun må da forstå at I skal have noget at leve af.”
“Du har ret. Men jeg er væk mens hun skal føde.”
“Hvad? Er hun gravid igen?”
“Hvor fanden har du været det? I en grotte uden forbindelse til resten af verden? Ja hun er gravid igen, og hun er sat til slut december.”
“Det var jeg sku ikke klar over. Men tillykke med titlen, mand. Men helt ærligt tænk lige på hvad den rolle kan gøre for din karrirer.”
“Hvor meget mere kan den gøre? Jeg tror ikke den kan gøre mere end Captain America gjorde.”
“Jo, jo. Jeg aftaler med dem, at du kommer derind på mandag, og snakke om tingene. Jeg er sikker på de er forstående overfor den lille detalje.”
“Er du sikker på det?”
“Klart mand. Det var dem der kontaktede mig. Så de må være ret ivrige efter at få dig. Så ringer jeg til dem med det samme, og du hører fra mig senere i dag, om hvornår du skal være der. Vi snakkes Chris.”

 

Han lagde på uden jeg nåede at svare. Jeg smed let mobilen på bordet. Hovedet lagde jeg i hænderne og lod frustrationerne rande ud. Jeg var ikke glad for, at Kyle pressede sådan på med den film. Det føltes forkert. Jeg tog telefonen og ringede til Helene. Hun ville nok blive sur over, at jeg ringede til hende, men jeg havde bare brug for at høre hendes stemme.

 

“Hej skat.” sagde hun roligt.
“Hej.” svarede jeg, unden at vide hvad jeg ellers skulle sige.
“Er der noget galt Chris?” spurgte hun forsigtigt.
“Nej ikke rigtig. Øh, jeg har lige snakket med Kyle.”
“Nå, okay. Hvad ville han?”
“Han ville vide hvorfor jeg ikke havde svaret på den filmrolle. Han ville lave en aftale for mig til på mandag. Han mente, at jeg ville have gode chancer for at kunne holde fri i den periode, hvor du er sat til.”
“Okay. Hvis det er det du vil, så er det vel det du vil.” svarede hun.

 

Hun prøvede at holden en hulken tilbage. Men hendes vejrtrækning blev uregelmæssig.

 

“Vær sød at sige noget, Helene.” bad jeg.
“Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige Chris. Jeg ville ønske at du ikke tog imod det tilbud. Men jeg kan heller ikke bede dig om at lade være. Du elsker det lige så meget som du elsker mig.”
“Jeg har bedt mine forældre om at komme i aften, til aftensmad. Jeg regnede ikke med at du  eller Dylan kom hjem.”
“Jeg tror, jeg er hjemme ved 8-tiden eller sådan noget, og Dylan overnatter hos David.”
“Hvad har I lavet?”
“Jeg har hjulpet hende med nogle småting.”
“Okay.”
“Vil du gerne at jeg kommer hjem?”
“Nej, jeg har bare brug for at vide, at du har det godt.”
“Jeg har det fint Chris. Du skal bare tænke på din karriere, så klarer jeg resten.”
“Okay. Vi ses skat.”
“Ja. Elsker dig.
“Elsker dig mere. Hils Jess.”
“Skulle hilse igen.”
“Vi ses bare når du kommer hjem.”
“Ja, vi ses.”

 

Og så var hun væk. Og der var stadig noget tid inden mine forældre kom. Jeg tog telefonen igen og gik op i soveværelset. I walk-in- closet fandt jeg min gamle højtaler, som jeg tilsluttede til telefonen. Musikken lod jeg fylde rummene. Afslappet gik jeg rundt i soveværelset og endte henne ved de store vinduer. 

 

Hvis jeg ikke havde mødt hende, ville jeg ikke have havnet i denne situation. Hvis jeg havde tænkt mig om dengang, var hun ikke blevet gravid igen, og så stod jeg ikke i det skide dilemma. Hård slog jeg hånden mod ruden, og hovede ramte kort efter. Jeg var en dårlig mand for Helene. Lige hun hadede hun mig mere end noget andet. Hun fortrød sikkert at hun havde giftet sig med mig. Det meste af tiden svigtede jeg Dylan. Jeg var ikke den far han fortjente. Måske skulle jeg bare droppe det hele, og blive lærer igen. Undervise dem som går junior high school. Nej, det ville ikke være det samme. Hvilke muligheder har jeg, når jeg skal forsørge min familie? Hele mit liv handler om dem og min karriere.

 

Jeg havde fortvivlet fundet vejen ind i closet, lagt mig på gulvet. Musikken kørte stadig, mens tankerne skiftede i takt med numrene og fulgte bassen. Jeg hadede så inderligt den historie som havde ødelagt det for os. Og så oveni det, døde hendes mor, det har bare trukket os lidt længere fra hinanden. Det var måske lidt deri det hele lagde. Vi var måske bare kommet for langt fra hinanden.

 

Jeg havde ikke hørt dem komme. Jeg havde ikke regnet med at klokken var så mange. Men pludselig blev musikken slukket.

 

“Chris? Et du herinde?” lød mors bekymrende stemme.
“Jeg er herinde.” mumlede jeg.

 

De kom begge til syne i døråbningen, og kiggede underligt på mig.

 

“Jeg tror det står værre til ind vi troede Agusteen.” sagde far.
“Det tror jeg du kan have ret i Ted.”
“Hvad skal vi gøre?”
“Hjælp ham dog på benene, Ted. Han kan ikke ligge der, når Helene kommer hjem.”
“Nej du har ret. Hun vil tro, han har mistet even til at fungere, hvis hun ikke er i nærheden.”
“Hallo, jeg ligger altså her. Og jeg kan faktisk godt hører jer.” indvendte jeg.

 

Og så stod de henne ved mig, og fik min store krop stabiliserede på benene. På vej ned i stuen fortalte jeg dem det hele.

 

“Hvad skal jeg gøre?” spurgte jeg opgivende.
“Hvor er Helene?” spurgte mor.
“Hun er henne ved Jessica. Hun er hjemme kl. 20.”
“Jeg tror måske i har nogle ægteskabslige problemer, som i har brug for hjælp til at få ud af verden.”
“Men hvad så med den skide film mor? Det var jo derfor i skulle komme.”
“Jeg tror det løser sig, når I har fået det andet ud af verden, Chris.” indvendte far.
“Jeg tror måske I begge har nogle ting I skal have sat ord på. Hvis det bliver grebet rigtigt an, så vil I komme stærkerede ud på den anden side.”
“Hvordan ‘griber vi det rigtigt an’?”
“Ring til hende, og bed hende komme hjem. Gør det hyggeligt. Så guider far og jeg, jer igennem det.”
“Seriøst?”
“Chris. Et ægteskab får en gang i mellem hjælp fra nogle der har levet i det længere. Og eftersom din far og jeg, ved hvad I to sådan cirka går igennem lige nu, mener jeg, at vi er et godt bud. Og der koster jer kun aftensmaden.”
“Ring så til hende, Christopher.”

 

Da jeg endelig fik fat på hende, var hun næsten allerede hjemme. Hun fortalte at Jessica havde fået uventet besøg af hendes forældre. Jeg fortalte hende, hvad der ventede når hun kom hjem. Hun synes det lød som en okay god ide. 

 

Jeg fandt aldrig ud af hvor knuden blev bundet, men da vi gik i seng, den aften var der noget der havde ændrede sig. Vi var kommet tæt på hinanden igen. Men vi havde stadig ikke fundet en løsning på filmproblemet. Det var blevet langt over midnat, så mor og far blev og overnattede. Mens jeg gled over i søvnen ønskede jeg, at vi fandt en løsning i morgen. Men uanset hvad det blev, tror jeg, at vi vil blive tilfreds med det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...