Unknown Love (Harry Styles)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2015
  • Opdateret: 8 jul. 2015
  • Status: Igang
Harry Edward Styles er kendt. Kendt for at være god til at synge, kendt for at knuse mange pigehjerter og kendt for at være ham. Længe har han søgt den eneste ene, sin soulmate. Ægte kærlighed.
Her kommer den 19-årige Katelin Dustine Chardon ind i billedet. Hendes karriere fylder hele hendes liv. Tid og kræfter ligger hun i det. Arbejdet som model er hårdt, hun er tit hjemmefra og aldrig har følelsen for ægte kærlighed ramt hende. Hvordan reagerer hun, når den specifikke følelse rammer hende? Vil den modsige hende? Rive op i hendes hårde fortid og ødelægge hende? Ødelægge ham? Deres karrierer? ----------------- Kan virke meget langtrukken i starten! Men hav tålmodighed! :)
Fortæl mig endelig hvad i synes! :)

28Likes
5Kommentarer
11894Visninger
AA

6. An akward silence

Harrys synsvinkel..

 

 

Det er i dag 5 uger eller noget, siden jeg "slog op" med Cara. Jeg aner faktisk ikke om vi var såkaldt kærester. Jeg havde ikke spurgt hende og hun havde heller ikke spurgt mig, men hvis man spørger medierne, så tror jeg vidst godt at vi alle kender svaret.
Op til flere gange er Cara dukket op på min skærm, et underligt sus i min mave har fuldt med hver gang, men ikke noget jeg har tænkt yderligere over. Der er faktisk ingenting jeg yderligere har tænkt over fra den tid, hvilket vil sige fra 5 uger siden.. eller.. jo, men kun én ting. Én person. Hende.

Katelin.

Når først tankerne om hende har meldt sin akavede ankomst hos mig, så har de aldrig rigtig forladt mig igen. Billedet af hende storme ud af deres lejlighed, bliver ved med at vise sig for mig. Jeg ved ikke hvordan hun har det, jeg ved ikke hvor hun er, jeg ved ikke hvorfor hun gjorde som hun gjorde, hvorfor hun altid låste sig inde på sit værelse når jeg kom. Jeg ved ikke noget om hende, overhovedet. Kun hendes navn og sørgemodige udtryk.

En eller anden underlig trang til at opsøge hende, ringe til hende eller for den sagsskyld bare snakke med hende, rammer mig med et hårdt sus i maven.

 

Dagen i dag er sat af til ren afslapning, hele dagen i går øvede og øvede og øvede vi, da der kun er lidt over 2 måneder til vores tour starter. On The Road Again. Det snart så ikke nye album mere, sidder næsten på rygraden og er klar til at blive skrålet til, til flere 100 aftener. Følelsen af de skrigende fans og stemningen der rammer en når man træder ud på den store scene, er slet ikke til at forklare. Den er ubeskrivelig. Aldrig har jeg troet, at jeg ville finde noget man kunne elske så højt. 

Den ubehagelig scene fra i går, dukker op i mit hovede. Louis og Zayn plejer ellers aldrig at være uvenner. De plejer altid at have de samme meninger og have det skide sjovt sammen, specielt når vi øver. Men dagen igår var underlig og andersledes, dagen sluttede akavet og ingen vidste rigtig hvad de skulle sige eller gøre. Heller ikke jeg. Engang var det ham og jeg. Larry. Et navn vores fans var kommet på, for lang tid siden. Alt imellem os begyndte bare pludselig at føles underligt. Vi voksede vel bare fra hinanden, ligesom alle andre.

Endnu en gang zapper jeg igennem de dødsyge kanaler. Zap. Zap. Zap. Og. Zap.

Tynde, høje og kolde blikke er hvad der fanger min opmærksomhed. Catwalken er lang. Kvinder og mænd i dyre jakkesæt og kjoler sidder ned langs den. Musikken er klassisk, men stadig poppet, dog passer takten fra de høje modeller slet ikke. Deres tøj er tykt, tyndt, langt, kort, sort og hvidt. En lyshåret model når enden af den lange hvide catwalk, inden hun let vender sig om og fortsætter samme vej tilbage som hun kom fra. Modellernes kolde og tomme blikke, leder endnu en gang mine tanker hen på Katelin. 
En model dukker op fra det skarpe lys. Hun er høj, men ikke for høj. Hendes lange elegante ben fører hende taktfast ned af catwalken, mens hendes mørke hår har fået lov at kærtegne hendes kind. Hun er køn. Selvom hun har alt for meget makeup på, til hendes naturlige ansigt, så er hun køn. 
Katelin.

 


Katelins synsvinkel..

Jeg mærker kort en smerte i min ben, da jeg endelig kommer ned at sidde efter 3 times hårdt arbejde. Den flinke dame fra før, begynder at tage min alt for kraftige makeup af, mens jeg får fisket min mobil op af jakkelommen. Facebook. Instagram. Instagram. Besked. Twitter. Facebook. Snapchat. Instagram. Twitter. Facebook. 
Åh gud.

Mobilen ser ud som den altid gør. Altid bliver den bombarderet af notifikationer fra alle de mediefremkaldende apps. Skrækkeligt. Opmærksomhed. Opmærksomhed. Opmærksomhed. Det eneste den her medieverden handler om.

Jeg ruller videre ned af skærmen. Twitter. Twitter. Snapchat. Ubesvaret opkald. 

Ubesvaret opkald fanger min opmærksomhed, og får mig til at låse mobilen op. 23 45 87 01. Hmmm. Jeg tænker mig kort om, inden konklusionen rammer mig. Jeg kender ikke det nummer?
Videre når jeg ikke tænke over det, inden Cara er det næste til at fange min opmærksomhed.
,,Hellooooo!" Hendes stemme lyder udmattet idet hun sætter sig tungt ned i stolen ved siden af, inden endnu en flink dame kommer herhen, og stille begynder at fjerne Caras makeup. 
,,Halløj," Et smil former sig roligt på mine læber, idet jeg kigger over på hende.
,,Sker der noget interessant?" Siger hun og hentyder tydeligvis til mobilen i min hånd.
,,Ehm, næh. Der er bare en eller anden der har haft ringet til mig.." Mit blik lander kort på den nu sorte skærm, inden det atter igen ligger sig på hende.
,,Det er din stalker, Kate!" 
,,Du sjov,"
,,I knoooow!"

 

Efter en time er vi endelig nået hjem igen, denne gang er vi så bare helt udmattede. Jeg smider den tunge taske på gulvet, idet jeg træder ind på mit værelse. Her ser faktisk rodet ud, altså i forhold til at det er mit room. Jeg fik hverken redet seng, lagt tøj på plads eller pakket min oplader væk i morges. Det var bare op og af sted.
Morgener som i morges, er dog ikke just min favorit, men er snart ved at være. Tanken om at dagen er lang og fyldig, kan jeg godt lide. Just a fact.

,,Skal vi bestille mad?" Caras ord for min mave til at knurre for en kort stund, selvom at jeg slet ikke føler mig sulten..
,,Jeg tænkte på en kyllingesalat nede fra Opies?" Pludselig stikker Cara sit hovede ind af døren, inden jeg overhovedet har fået en chance for at svare hende.
,,Det lyder lækkert.." Et smil former sig fra os begge to, inden vi igen går hver til sit.
,,Jeg ringer!"

 

Aftenen føltes dejlig afslappende og rolig. Tanken om at have været godt igang hele dagen og tjent nogle gode slatter penge, er god. Jeg føler egentlig at min catwalk var fin nok, og at jeg fremviste tøjet ordentligt. Catwalks hvor temaet er sort og hvidt, er en af mine favoritter. Just another fact.

Det ubesvarede opkald fra før i dag, melder pludselig sin ankomst i mine tanker ved at gribe ud efter min mobil. Da jeg har gloet lidt på mit baggrundsbillede af Cara, Kendall, Alice og jeg, hiver det ubesvarede opkald igen efter mig.
23 45 87 01.

23 45 87 01. Nej, der ringer altså ikke nogen klokke.. 
Jeg mærker en eller anden trang, til bare at klikke på nummeret, tage mobilen op til øret, for derefter at vente på stemmen i den anden ende. Nysgerrigheden stiger og kæmper virkelig en brav kamp.
,,Jeg skal lige ringe til en.." Ordene forlader min mund, inden jeg overhovedet selv har opfattet hvad jeg har gang i. Mine lange ben fører mig ind på værelset, før at jeg lukker døren bag mig. Jeg sætter mig let ned på sengen, inden mit blik igen lander ned på nummeret. 23 45 87 01.
Pludselig trykker min finger på skærmen af ren nysgerrighed og inden jeg ved af det, er mobilen ved at ringe op.
Duuuut. Duuuut. Duuuut. Duuuut.

,,Heeey, du har ringet til Harry. Jeg er desværre ikke ved telefonen lige nu, men lig en besked og jeg ringer tilbage. Hey!" 

,,Øhm?" Jeg fjerner hurtigt mobilen fra mit øre og ligger på, inden jeg stivner. Harry? Harry hvem? Harry Styles? What? Nej.. Det kan ikke passe. Hvorfor skulle han ringe til mig?

Hans ansigt viser sig for mine øjne, hvilket får alle mine hår til at rejse sig, inden jeg kører en hånd igennem mit hår. Jeg ryster kort på hovedet idet jeg rejser mig op, mens mobilen lander i den store seng. 

Efter nogle minutters akavet stilhed, vælger jeg igen at gå ud i stuen, inden jeg igen igen sidder ned i sofaen. Roen som før lå over mig, har ikke valgt at komme tilbage, men en anelse usikkerhed har.

,,Var det din stalker?" Caras rolige ord giver mig et kort chok og hiver mig tilbage til virkelighed.
,,Ehm..."
,,Jeg vidste det!"
,,Altså.."
,,Ej seriøst, hvem var det?" Hendes nysgerrighed er ikke til at undgå, og tankerne fra hvor hårdt såret hun blev af ham, begynder at poppe op i mit hovede. Tanken om hvordan hun vil reagerer, hvis jeg siger hvem det var, er der også. Det er en tanke jeg ikke har lyst til at opleve. En tanke jeg ikke har lyst til, der bliver til virkelighed.

,,Forkert nummer.."

 

_____________________________________________________________________________

Undskyld ventetiden guys.. Men fik pludselig så travlt :/
 

Hvorfor tror i, at Harry bliver ved med at tænke på Katelin?

Fortæl mig endelig hvad i synes om dette kapitel! :)

- Love .x.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...