Lost - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2015
  • Opdateret: 25 maj 2015
  • Status: Igang
Liv Steele kører gokart som eneste pige der kører seriøst i hendes klub. Hun drømmer om at leve af at køre, men hun har mange forhindringer på vejen mod de professionelles baner, fordi hun er en pige. Det irriterer hende at hun ikke kan deltage i de store løb for "mænd".

En aften Liv er ude og feste med sin bedste ven Matthew, da hun møder den verdens berømte Harry Style, men han er ikke ligefrem så fantastisk som alle siger. Han er bare en playboy på jagt efter et offer, som tilfældigvis er Liv.

Liv gennemskuer ham dog, men så let lader Harry hende ikke slippe.

*på pause*

22Likes
15Kommentarer
7999Visninger
AA

9. Sister

Næste morgen vågnede jeg ved at min mobil ringede. Jeg slog øjnene op og blev blændet af solen, der skinnede ind ad mit vindue.

Jeg fumlede efter min mobil, som lå på sengebordet. Der stod et nummer jeg ikke genkendte på skærmen, men jeg besluttede mig for bare at tage den.

"Hej det er Liv," sagde jeg søvnigt, og så mig omkring i værelset. Matt lå ikke ved siden af mig længere.

"Hej Liv, det er Ali," sagde en stemme jeg kendte alt for godt. Jeg satte mig brat op i sengen.

"Ali? Efter alle de år?" Jeg bed mig i læben. Hvad ville hun? Hun kunne da ikke bare ringe nu!

"Jeg har et problem..." Sagde Ali, og jeg lagde mærke til at hun lød helt grødkvalt.

"Du kan ikke bare ringe og regne med at jeg løser alle dine problemer ligesom i gamle dage," sagde jeg koldt til hende.

"Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her..." Alis stemme knækkede, og hun begyndte at hulke. Jeg bed mig i læben. Jeg vidste helt ærligt ikke hvad jeg skulle gøre.

Jeg havde mest bare lyst til at lægge på, men hun var trods alt min søster, selvom jeg ikke har set hende i 3 år. Vi har ikke ligefrem haft det bedste forhold siden hun blev berømt.

Efter en lang pause, hvor Ali græd, fortsatte hun endelig: "mor er død."

Jeg kan ikke huske hvor længe jeg sad helt stille på sengen med mobilen mod mit øre. Det føltes som timer, men det kunne lige så godt være få minutter.

Alle følelser flød ud af mig, og efterlod mig som en tom skal. Jeg følte ingen sorg. Jeg sad bare og stirrede tomt ud i luften, mens jeg ventede på at Ali ville fortsætte.

"Hun døde i en bilulykke," græd Ali, mens jeg fortsat bare stirrede. "Vil du ikke nok komme til hendes begravelse?" Bad Ali.

Jeg nikkede sagte, men kom i tanke om at hun ikke kunne se mig. Jeg rømmede mig og sagde: "Det lover jeg," sagde jeg stille, og lagde på. Jeg orkede ikke høre mere. Jeg havde bare brug for ro. Jeg kiggede på uret på min mobil: 11:03 stod der.

Jeg skulle havde været på arbejde nu. Jeg skulle være på arbejde nu. Jeg ringede til min chef, og fortalte hende nyheden om min mor. Hun sagde at det ikke gjorde noget, og at jeg bare kunne tage et par dage fri.

Miss Marylin var en utrolig sød lille dame. Jeg er glad for at have hende til chef, især stunder som denne her.

Matt sad i sofaen og så et eller andet reality program. Han skulle først på arbejde klokken 14, så der var et par timer til.

Jeg satte mig ved siden af ham, uden at trække en mine. Jeg følte stadigvæk ingenting. Jeg kiggede bare tomt på skærmen hvor et par blondiner stod og diskuterede et eller andet.

"Har du sovet godt?" Spurgte Matt med en bekymret undertone.

"Jeg har det fint. Jeg tror jeg tar ned på banen."

Han betragtede mig og gav mig et kram. "Pas på dig selv," sagde han ned i mit hår, og jeg nikkede, og rejste mig op for at gå.

Lugten af olie fik tankerne jaget på afstand. Jeg vandrede ned til gokart 1 og tog min hjelm over hovedet. Jeg satte mig ind og plantede mine hænder 10 i 2, og trådte så på speederen.

Jeg tog den ene runde efter den anden. Jeg stoppede ikke før jeg var helt rundtosset inden i hjelmen.

Et lille smil bredte sig over mine læber. Selv efter alt hvad der var sket, hjalp det at køre mig i bedre humør.

Det her var mit liv, og i det her perfekte liv var der hverken plads til Harry, eller noget af alt det andet lort der var sket de sidste par dag.

Da jeg var på vej ud af bilen, så jeg Sky vinke til mig. Hun løb næsten hele vejen hen til mig, og hun lignede en der var ved at hyperventilere.

"Hvad så?" Spurgte jeg hende neutralt.

"Jeg har fået min egen lejlighed sammen med Tristan," sagde hun og smilede overdrevent meget. Det var lige før hendes ansigt ville revne. Tristan var hende kæreste som også kørte i klubben. Flink fyr.

"Det er jo fantastisk," sagde jeg en smule humørforladt, og hendes smil stivnede.

"Hey, hvad er der galt?" Spurgte hun, og en bekymret rynke gravede sig ned mellem hendes bryn.

"Lang historie," sukkede jeg.

"Jeg har hele dagen," smilede Sky og tog min hånd. Vi gik over til tilskuerpladserne. Jeg fortalte hende alt hvad der var sket. Gud hvor jeg dog elskede den pige. Hun var der altid når man havde brug for andre en Matt.

Ikke et ondt ord om Matt, men nogle gange var piger bare bedre at snakke med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...