Behind The Shadow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2015
  • Opdateret: 8 aug. 2015
  • Status: Færdig
Jody er en 17 årig pige som arbejder hårdt som detektiv. Hun får til opgave at finde en pige som har været forsvundet siden hun var fem, men den opgave er ikke nem og jo længere hun kommer på at finde ud af hvem pigen rigtig er, føre det hende lidt tilbage til hendes egen fortid. Daniel skal hjælpe Jody med at finde den forsvundne pige, men det bliver ikke nemt når man ikke vil snakke om sin fortid.

3Likes
18Kommentarer
1446Visninger
AA

11. Kapitel 9. "Er det virkelig Grace? "

 

I flere dage har jeg ikke kunne tænke på andet end at Zack har slået op med mig, jeg kan slet ikke fatte at han gjorde det. Jeg er så knust inden i at jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv, hvis ikke det var for Grace ved jeg virkelig ikke hvordan jeg kan komme igennem en dag uden hende. Hun sender mig et trøstende smil men jeg føler mig ikke trøstet, jeg føler at jeg er gået i stykker inden i og det er Daniel's skyld. Havde han ikke gjort det her mod mig, var det ikke endt så galt som det er. 


"Kan vi ikke gå en tur, så du kan tænke på noget andet? "  spørg hun om. 


"Jeg vil ikke ud, for tænk hvis jeg ser Zack, jeg kan slet ikke klare at se ham mere. " siger jeg trist.


"Nu er det nok. Du kommer med mig over til detektiverne også viser vi dem at du har fundet mig, så tror jeg du bliver i bedre humør. " siger hun bestemt. 


Hun får mig op af sofaen uden at jeg brokker mig, men da jeg skal have sko på hjælper hun mig da jeg begynder at have svært ved at nå mine egne fødder, da min mave er begyndt at blive større. Kan slet ikke fatte at jeg er gravid det er stadig ikke rigtig gået op for mig, for hvorfor skulle Daniel en tidligere kæreste gøre sådan noget mod mig. 
Hun trækker mig ud af døren før jeg gider at gå selv, men jeg går meget langsomt fordi jeg så tænker at vi aldrig når ud af hotellet's hoveddør, men det gør vi og pludselig er vi på vej ned af gaden.

 

Ser rundt som om byen er blevet fremmed for mig, men alt føltes så anderledes nu når jeg har mistet Zack. Jeg bliver helt ked af det inden i ved tanken, men jeg er os ulykkelig over at jeg ikke bare kan komme af med det barn så hurtigt som muligt, for jeg tænker at hvis jeg ikke har det barn så kan det være han vil tage mig tilbage igen. 


Vi drejer ned af en anden gade hvor vi begynder at kunne se der hvor jeg engang arbejde. Men alt blev taget fra mig fordi Daniel var så træls at han fik mig fyret, nu er jeg helt parat til at vise dem Grace, for jeg glæder mig sådan til at se deres ansigter, når vi kommer ind af hoveddøren. Grace åbner døren for mig så jeg ikke skal tænke på at gøre det, men da vi begge træder inden for kan jeg tydeligt se at hende der sidder ved bordet, ser meget overrasket på os. 


"Er det virkelig Grace? " spørg en anden medarbejder om. 


Sender dem alle et venligt smil, fordi jeg er så glad for at de ser så overraskede ud. En dør smækker i længere fremme men da jeg ser det er Daniel går alt bare i stå. Jeg havde ikke forventet at se ham her i dag, jeg havde os håbet at jeg aldrig skulle se ham igen. Han sender mig et koldt blik da han kommer hen mod mig og Grace, kan tydeligt mærke at de andre medarbejder her trækker sig lidt tilbage.


"Hvor har du fundet Grace? " spørg han koldt om. 


"Hun har ikke fundet mig, jeg fandt hende fordi hun havde brug for hjælp. " siger Grace koldt, inden jeg kan nå at sige noget. 


Han sender hende et koldt blik før han ser tilfreds på mig. Kan mærke jeg virkelig har lyst til at gå amok på ham, men det ville være dumt lige her hvor alle kan se os. 


"Kan jeg tale med dig allene Jody? " spørg han lidt mere venligt om. 


Ser tilbage på Grace som bare trækker på skuldrene før hun ser den anden vej. Går med Daniel ind på hans kontor. Men da han lukker døren bliver jeg nervøs for jeg ved aldrig hvad han kan finde på, for sidst jeg var allene med ham gjorde han mig gravid og det var ikke lige frem sjovt. 


"Jeg kan se du er blevet gravid. " siger han roligt. 


"Ja jeg er og det er din skyld. Det er os din skyld at Zack ikke gider mig mere! " råber jeg vredt. 


Han griner kort før han sætter sig i hans stol, som engang var min. Kan slet ikke lig at være på mit gamle kontor, for det får bare minder til at komme frem. Han sender mig et køligt blik som slet ikke skjuler at han er ligeglad med mig.
"Han blev nok træt af dig, som jeg havde troet han ville. Hvis jeg var sammen med dig ville jeg aldrig gøre dig ondt eller såre dig. " siger han roligt. 


Går helt hen til hans skrivebord fordi jeg ikke vil stå henne ved døren. Kan mærke jeg er rasende på ham og han skal have hævn for det han har gjort mod mig. 


"Du lyver helle tiden, for hvis jeg var sammen med dig vil du såre mig mere end jeg kan klare. " siger jeg koldt. 
Han rejser sig for at gå tættere på mig, så vores ansigter næsten røre hinandens. 


"Jeg vil ikke gøre dig fortræd, det kunne jeg aldrig finde på hvis jeg var din kæreste. Men det var jeg jo engang og dengang troede jeg at vi elskede hinanden, men du kan jo slet ikke huske noget som helst! " råber han. 


Kan mærke jeg ikke har lyst til at skændes med ham, det er det sidste jeg har brug for. Hvis han bare vidste hvor meget jeg kan huske fra min fortid, så vil han blive overrasket. Jeg har bare ikke lyst til at tænke tilbage på min fortid, da jeg ikke kan lig det jeg gjorde i min fortid. Men han har ret jeg kan ikke huske alt, da jeg kørte galt og det kan jeg stadig ikke. 


"Det er rigtigt jeg kan ikke huske alt, men det er ikke min skyld. " siger jeg vredt. 


"Jeg troede aldrig at du ville kunne huske alt det vi oplevede. Jeg elskede dig virkelig meget, men da du kom ud for den ulykke var jeg bange for at miste dig og det gjorde jeg os. " siger han.


Ser væk fra ham for jeg har ikke lyst til at se hans blik, da jeg ved at han ikke ser glad eller venlig ud. Kan mærke at jeg ikke vil være her inde mere, men da jeg vender mig om for at gå skynder han sig helt hen til mig. Han tar fat i min arm for at vende mig om, men da jeg står der direkte foran ham, ved jeg at jeg aldrig nogen sinde vil kunne elske ham igen. 


"Hvordan kunne jeg elske dig. " siger jeg lidt for mig selv.


Skynder mig at gå baglæns hen mod døren så han ikke kan nå at gøre noget. Skynder mig ud af døren uden at se tilbage på ham, for jeg vil bare have alt det her overstået. Ser mig omkring efter Grace, men heldigvis er hun her stadig. Tar fat i hendes arm for at hun skal følge med mig, men hun siger slet ikke noget da vi skynder os uden for. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...