Behind The Shadow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2015
  • Opdateret: 8 aug. 2015
  • Status: Færdig
Jody er en 17 årig pige som arbejder hårdt som detektiv. Hun får til opgave at finde en pige som har været forsvundet siden hun var fem, men den opgave er ikke nem og jo længere hun kommer på at finde ud af hvem pigen rigtig er, føre det hende lidt tilbage til hendes egen fortid. Daniel skal hjælpe Jody med at finde den forsvundne pige, men det bliver ikke nemt når man ikke vil snakke om sin fortid.

3Likes
18Kommentarer
1445Visninger
AA

4. Kapitel 3. "Det her er kun begyndelsen. "

 

Åbner mine øjne lige så stille ved at jeg høre en bil komme tættere på, sætter mig hurtigt op og ser at jeg har sovet på bagsædet af min bil. Skynder mig at stige ud for at se hvem det er som larmer så meget, med den åndsvage bil. Får med det samme øje på en sort bil som er rimelig stor, ved ikke hvad mærke det er da jeg ikke er så god til bil mærker. Da fyren i bilen stiger ud kan jeg med det samme se at det er Kevin Coleman, han sender mig et lille falsk smil før han kommer over til mig. Ser hen mod min bil hvor der sidder mine nøgler i, for hvis det bliver nødvendigt vil jeg med det samme flygte hen til min bil. 


Kevin Coleman er en forbryder som mange af detektiverne har været efter meget længe, men efter han var i fængsel sidste gang sagde han at han aldrig nogen sinde ville stjæle noget igen og det har faktisk været sandt. Men han er slet ikke en som man skal stille sig op i mod, for han kan sagtens nedgøre en eller i værste tilfælde gøre en noget og han er som regel ligeglad med alle andre end ham selv. 


Han køre en hånd gennem sit brune hår før han ser selvsikkert på mig. Kan mærke jeg bliver nervøs for jeg har aldrig nogen sinde stået over for ham i virkeligheden, da jeg var rimelig ny som detektiv dengang de var efter ham. Prøver at smile til ham men det bliver mere til en grimase end et smil.


"Har du sovet her ude, du ligner i hvert fald en der lige er stået op. " siger han. Ser hen mod min bil for at sikre mig at den stadig er der. "Ja jeg..Jaa..Jeg har sovet her ude, men i min bil. " siger jeg nervøst. Han griner kort før han går tættere på mig, mit hjerte begynder at galopere afsted som jeg ved ikke hvad. Han stopper først med at gå tæt på, da han står lige over for mig. Kan tydeligt se at hans øjne er brune og han er faktisk ikke så grim som mange siger, han ser faktisk pæn ud. Jeg ved enlig heller ikke hvad  jeg havde troet hvordan han så ud, men jeg regnede nok ikke med at han så, så pæn ud. 


"Hvorfor sov du ikke der hjemme? ", trækker kort på skuldrene. "Jeg var træt af Daniel, ville ikke have at han skulle snakke om noget jeg ikke gider at snakke om. " siger jeg kort. "Så du blev uvenner med din lille kæreste, det var slet ikke godt. Men hvis du vil kan vi tage hen og få noget at spise, du må være meget sulten. " siger han roligt. "Først og fremmest er jeg ikke kærester med Daniel, nej tak. Og for det andet er det bedst at jeg tar hen på mit arbejde og finder mere ud af hvem den pige er. " siger jeg bestemt. 


Vender mig om for at gå, men Kevin tar fat i min arm så jeg ikke når at gå nogen steder. Jeg stivner helt for jeg er bange for at han vil gøre mig noget, men han mærker med det samme at jeg stivner helt så han skynder sig at give slip. Vender mig om for at se på ham, men jeg er så nervøs at jeg bare står og stier på ham. Han tar roligt min hånd for at føre mig over til hans bil. Ser over mod min egen bil for vil ikke efterlade den her ude, men jeg har ikke noget andet valg end at tage med ham.

 
Kevin køre som jeg ved ikke hvad uden for byen, han sætter først farten ned da vi er kommet ind i byen. Er faldet lidt mere til ro, men inderst inde kan jeg bare mærke at jeg aldrig nogen sinde, falder helt til ro før jeg er væk fra ham. Han holder ind på en lille bar som servere morgenmad, har vidst været på den bar da jeg lige var kommet til byen, fordi jeg ikke havde spist morgenmad hjemme fra.

 

Vi sætter os ved et bord til to som er lidt længere væk fra de andre borde og har en vindues plads. Beslutter mig hurtigt for at jeg vil have en omelet med ost og tomat sammen med et glas vand, kan rigtig mærke at jeg er sulten nu, men det skal nok gå selv om jeg sidder sammen med ham.
Tjeneren tar hurtigt imod vores bestillinger før han går igen. Kevin ser på mig som om jeg er udstillet i zoologisk have, men det er jeg ikke så jeg sender ham bare et hurtigt blik før jeg ser ud af vinduet. "Hvorfor er du bange for mig Jody? " spørg han vredt om.

 

Ser forskrækket på ham for vil ikke have at han skal være sur eller vred på mig, for jeg vil ikke have at han skal gøre mig noget. "Jeg er ikk...ik...ikke bange for dig jeg har bare respekt for dig, er det ikke det du vil have at alle har? " spørg jeg lidt mere selvsikkert om. Han banker en knyttet næve ned i bordet før han sender mig et vredt blik. 

 


"Nej det er ikke det jeg vil have, jeg vil ikke have respekt. Hvordan tror du selv det må være at alle er bange for en, det er ikke rart og jeg har ikke gjort nogen fortræd i to år og hvis du vil vide det kommer jeg heller aldrig til at gøre nogen fortræd igen. " siger han vredt. 


Ser stadig lidt forskrækket på ham men jeg ryster bare på hovedet af ham. "Det tror jeg ikke på, politiet, detektiverne og alle har været efter dig så længe, så hvorfor stoppe nu med at gøre alle fortræd eller være den værste fyr i helle byen. " siger jeg koldt. Han knytter sin ene hånd før han retter sin fulde opmærksomhed på mig. "Jeg skal vise dig at jeg ikke er så slem som du tror, for jeg gider ikke at alle er bange for mig. " siger han lidt mere roligt. 


Tjeneren kommer med vores mad men jeg har ikke lyst til at spise det efter den samtale vi lige har haft. Vi sidder i tavshed imens vi spiser alt vores mad, som faktisk ikke var så meget som man skulle tro. Efter vi begge har spist helt færdigt, betaler Kevin for maden og vi går sammen ud fra baren af. 


"Nu skal jeg vise dig at jeg sagtens kan være sjov at være sammen med. " siger han. 


Han tar min hånd uden jeg er forberedt på det, men denne her gang giver han ikke slip selv om jeg prøver at trække min hånd til mig. Vi går sammen ned i byen imens vi faktisk stadig holder i hånd men det opdager jeg først da vi går forbi sko butikken. Trækker min hånd til mig for at jeg kan komme ind i sko butikken, men jeg når ikke ret langt ind i butikken før jeg får øje på de fedeste højhælede sko. Skynder mig over til dem for at prøve dem, men det ender hurtigt med at jeg prøver lidt flere sko end jeg ville. Går lidt frem og tilbage for at vise skoene frem for Kevin, men han smiler bare af mig før han giver mig et nyt par sko.


Der går rimelig langtid før jeg er færdig med at kigge på sko, men da jeg endelig er færdig går vi sammen ud af butikken og ind i en masse andre butikker. "Det er utroligt alle de sko du lige har prøvet, jeg tror der næsten var ti eller tolv par. " siger han sukkende. Skubber venligt til ham før jeg ser på noget tøj som jeg syndets ser fedt ud. Finder noget mere som jeg tar med ind i prøve rummet, men jeg er rimelig hurtig til at prøve det, så Kevin skal ikke vendte så længe. Går roligt ud af prøve rummet, men da jeg ser at Dana en detektiv som jeg os har arbejdet sammen med kommer gående mod prøve rummet, skynder jeg mig at tage fat i Kevin fordi jeg ikke vil have at Dana ser mig sammen med ham. Skubber ham meget hurtigt ind i et af prøve rummene, hvor jeg os selv går ind og lukker døren. 


"Hvorfor skulle vi her ind? " spørg han forvirret efter. 


Ligger min hånd på hans mund for at han skal tie stille, men han slikker på min hånd så jeg giver slip. "Hvorfor skulle du slikke på min hånd. " hvisker jeg surt. Han sender mig bare et smil før han går ud af prøve rummet igen. Følger hurtigt efter ham for hørte at Dana gik ind i et prøve rum ved siden af det som vi lige havde stået inde i. Sukker først lettet da vi er langt væk fra butikken, for jeg vil bare ikke have at Dana ser mig sammen med Kevin, for hvad vil hun ikke tænke, om at jeg går med Kevin. 


Da vi har gået et stykke stopper vi uden for en bar, som jeg aldrig rigtig har lagt mærke til. Han sender mig et venligt smil før han tar min hånd og føre mig inden for. Går med ham ind uden at sige noget som helst, men jeg har på fornemmelsen at det her ikke ender ud i noget jeg vil bryde mig om. 


"Skal vi spille? " spørg han om da vi lige har rundet et hjørne af baren. Ser hen på det spille bord hvor der sidder to andre fyre og spiller kort. 


"Hvad skal vi så spille om? " spørg jeg en smule nervøst om. 


Han ligger en arm om mig og ser mig meget dybt ind i øjnene, prøver at se væk fra ham af, men han får drejet mit hoved så jeg ser på ham igen. Kan mærke jeg bliver lidt utryg ved at stå ved siden af ham, for jeg ved ikke om han kan finde på at gøre mig noget. 


"Hvis jeg vinder spillet uden snyd skal du bo hos mig i tre uger. " siger han roligt. Ryster på hovedet af ham, men tænker så at jeg nok godt kan overleve det hvis han vinder, men jeg vil under ingen omstændigheder have at han vinder. "Okay. Men hvis jeg vinder skal du aldrig snakke til mig igen. " siger jeg lige så roligt som ham. Han smiler kort til mig før han rækker sin hånd frem mod mig, jeg tar imod den og giver ham hånd på det. 


Vi sætter os hen til det bord hvor de to fyre sidder og spiller, men da Kevin fortæller dem at vi skal spille giver de os kortene uden at sige noget. Kevin får en af fyrene til at blande kortene for os før han lader Kevin delle kortene ud til os begge to. Ser så selvsikker ud som jeg overhovedet kan, men jeg er bare bange for at jeg taber til ham, for jeg har ikke lyst til at tilbringe mere tid med ham, for det vil os blive svært med mit arbejde og alt det der. 


Ligger kortene hårdt ned på bordet fordi, jeg kan ligge nogen kort til hans kort, som han har lagt ud. Han smiler bare da han ligger sine sidste kort ned og lukker helle spillet. Kan mærke jeg er spændt på hvem der vinder, for vi ligger så tæt i fem hundrede som er det spil som vi spiller. Han smiler bare meget da han lader mig delle kortene ud efter jeg har blandet dem. Men da jeg tar mine kort op på hånden har jeg bare mega dårlige kort, så jeg ved slet ikke om jeg overhovedet kan nå at få de sidste point inden han har vundet. 

 
Ved ikke hvor langtid vi har siddet før han ligger sine sidste kort ned og lukker igen. Ligger mine kort på bordet lidt hårdere end jeg ville, for jeg er faktisk rigtig træt af at jeg ikke vandt, men nu må jeg bare overleve de der uger så godt jeg kan. En af fyrene fra før kommer hurtigt forbi der hvor vi sidder, men jeg ser hurtigt at han har en pige ved hans side. Kan pludselig se på pigen at det er Grace, hende som er forsvundet, men når ikke at se mere af hende før de er ude af døren. Løber hen mod døren så hurtigt jeg kan uden at løbe ind i nogen, jeg vil bestemt ikke lade fyren føre hende væk, for nu har jeg endelig fundet hende. 


Lidt længere nede af gaden ser jeg at fyren står og snakker med en anden imens hun bare står ved siden af. Hendes blik ser skræmt ud, men mere tænker jeg ikke over det før jeg løber hurtigt ned mod dem. Grace får øje på mig men hun ser stadig ikke glad ud, skynder mig bare at sætte farten op fordi jeg ikke vil have at de skal slippe fra mig. Den ene fyr tar fat i hendes arm meget hårdt så hun begynder at råbe og skrige af ham. Tar lidt længere skridt så jeg kan komme så tæt på at de kan høre mig.


"Slip hende! " råber jeg så højt at jeg er sikker på at de vil kunne høre mig. 


Fyren der står med ryggen til mig vender sig om, han sender mig et virkelig koldt blik da han får øje på mig. Stopper med det samme da jeg ser det er Ethan som står lige der, men jeg kan bare ikke forstå hvis det er ham som har bortført Grace, for hvorfor skulle han gøre sådan noget. 


"Jeg slipper hende ikke og du kan ikke stoppe mig Jody, lige meget hvad du tror eller håber på så er det her kun begyndelsen. " siger han koldt. 


Den anden fyr trækker Grace med ind i en sort bil, ser hvordan hun kæmper imod men da han slår hende får jeg nok. Går hen mod Ethan med faste skridt og stopper først da jeg står rigtig tæt på ham. Giver ham en lussing før jeg løber hen mod den anden fyr. Han er hurtigere end mig så han når at sætte bilen igang før jeg er nået helt hen til den og væk er Grace igen. 


Bliver skubbet baglæns meget hårdt uden jeg kan gøre noget ved det, er så sur over at jeg ikke kunne få Grace med mig, men jeg ved os at det her kun er begyndelsen på at finde hende. Bliver trukket væk fra baren af uden jeg har noget at sige, men da vi er så langt væk at han slipper mig vender jeg mig om og ser Kevin direkte i øjenene. 
"Jeg havde hende næsten, hvorfor trak du mig væk? " siger jeg. 


"Du vil aldrig nogen sinde kunne nå efter den bil. " siger han hårdt. Himler med øjenene før jeg ser rundt, kan slet ikke forstå at jeg mistede en så vigtig person. Men fra nu af skal der arbejdes rigtig hårdt os selvom det nok bliver svære nu når jeg skal bo hjemme hos Kevin i tre uger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...