Behind The Shadow

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jun. 2015
  • Opdateret: 8 aug. 2015
  • Status: Færdig
Jody er en 17 årig pige som arbejder hårdt som detektiv. Hun får til opgave at finde en pige som har været forsvundet siden hun var fem, men den opgave er ikke nem og jo længere hun kommer på at finde ud af hvem pigen rigtig er, føre det hende lidt tilbage til hendes egen fortid. Daniel skal hjælpe Jody med at finde den forsvundne pige, men det bliver ikke nemt når man ikke vil snakke om sin fortid.

3Likes
18Kommentarer
1433Visninger
AA

3. Kapitel 2. " Jeg tænkte at du var sulten "

 

 

Den seneste uge er gået med at finde ud af hvor den forsvundne pige er, men jeg har ikke kunne koncentrere mig da jeg kan huske alt nu om hvem Daniel er. Kan slet ikke forstå at han skulle have så meget betydning i min fortid, men det har han. Den anden dag fandt jeg et foto album hvor jeg så nogen billedere af ham og mig. Smider mig på min seng med et suk, jeg ville på en måde ønske jeg aldrig nogen sinde var blevet detektiv som sytten årig, men jeg har bare vidst at det ville være mig og det er det os nogen gange. 


Bank...Bank..


Lyder der på min dør gider ikke at gå over at åbne for det er nok bare min far, men da døren åbner sig og Daniel kommer ind sætter jeg mig hurtigt op. Ser han har en kurv med men jeg ryster bare på hovedet af ham. 

"Hvad laver du her, hvis min far finder ud af du er her..", "Det gør han ikke. Men han er her heller ikke. " siger han roligt. "Nå ja han skulle til et møde, det havde jeg lige glemt. Men hvorfor er du her? " spørg jeg om. Han sætter kurven på min seng og åbner den, han finder noget pastasalat frem som han rækker til mig. 


"Jeg tænkte at du var sulten og jeg ville enlig høre dig om du havde fundet ud af noget mere. " siger han. Tar imod pastasalaten som jeg bare kigger lidt på før jeg åbner den, finder en gaffel i kurven og begynder at spise noget af salaten. Før jeg ser over på billederne som ligger ud over mit skrivebord. 


"Kan ikke koncentrere mig for tiden, så jeg holder lige en lille pause. " siger jeg sukkende. Han går over til mit skrivebord for at se på billederne, han kigger på alle sammen før han tar et helt op, han rækker mig det uden at sige noget. 


"Hvad skal jeg med det..?" spørg jeg om. Han smiler kort til mig før han peger på en bestemt person på billedet. "Kan du ikke kende dig selv på billedet?", ser forvirret på ham før jeg ser ned på billedet igen, men da jeg kigger rigtig godt efter kan jeg godt se det er mig, som har en sort hættetrøje på og nogen stramme bukser. Står lidt i baggrunden væk fra pigen som bliver taget billede af, for jeg ville ikke rigtig med til festen, men en af mine gamle veninder slæbte mig med. 


"Hvor vil du hen med det Daniel?", han sukker kort før han ryster på hovedet af mig. "Tænkt lidt over det, hvorfor var du til den fest hos hende pigen eller Grace som hun hedder, du var jo nok ikke veninder med hende så hvorfor være til hendes fest." siger han.

 
Stiller pastaen fra mig før jeg sider billedet væk fra mig, jeg kan bare slet ikke forstå at han ikke kan forstå noget som helst, jeg kan jo godt huske den aften jeg vil bare ikke tænke tilbage på en aften, som var den værste i mit liv. 
"Gå din vej, jeg har ikke brug for din hjælp!" siger jeg hårdt. Han rejser sig langsomt op imens han helle tiden ser på mig. Sender ham et koldt blik som siger at han ikke skal sige ret meget mere før jeg bliver rasende.

 

"Tænk dig om inden du fortryder det, for vi skal samarbejde om den her opgave, om du vil det eller ej. " 


Rejser mig meget hurtigt for jeg gider ham bare slet ikke lige nu, det var sødt nok at han kom med mad til mig, men jeg gider slet ikke en fucking træls fyr som bare tror han kan snakke om min fortid også tro at vi har fundet pigen, for det har vi jo slet ikke. 


"Jeg gider dig ikke Daniel kan du fatte det, jeg vil ikke snakke om min fortid og du skal slet ikke nævne den igen for så arbjeder jeg alene med den her opgave eller det gør jeg nok i forvejen. Du er den værste man nogen sinde kan samarbejde med og jeg vil aldrig nogen sinde set dit grimme ansigt for mig igen!" råber jeg. 


Han går lidt tøvende hen til mig som om han er bange for at jeg vil gøre noget, men det må han faktisk godt være for så kan det være at han vil lade mig være i fred. Går bare nogen skridt tilbage men han bliver ved med at komme tættere på, jeg sender ham et virkelig ondt blik, men det er han ligeglad med det ser i hvert fald sådan ud. Han stopper først da han står rigtig tæt på mig, kan mærke jeg bliver nervøs men det vil jeg ikke have at han ser, så jeg prøver bare at skubbe ham væk fra mig. Han tar fat i min hånd så hårdt at jeg skal gøre alt for ikke at skrige af ham, han er virkelig gået over min grænse og jeg vil slet ikke kunne styre mig igen hvis jeg først begyndte at råbe af ham.

 
"Slip mig dit svin!" råber jeg op i hovedet på ham. 


Han griner af mig imens han bare nyder at jeg ikke kan få mig selv til at gøre noget. Ser lidt rundt på mit værelse før jeg ser ham direkte i øjene, kan mærke at jeg virkelig gerne vil slå ham, men noget inde i mig siger at jeg ikke skal slå ham. Han ligger en hånd rundt om livet på mig, men der går min grænse så jeg skynder mig bare at give ham en lussing som han kan mærke. Skubber ham hårdt væk fra mig så jeg kan skynde mig væk, løber over mod døren fordi jeg bare vil væk. 


"Du kan ikke løbe din vej, du vil alligevel se mig igen. " siger han roligt som om han er ligeglad med at jeg lige gav ham en lussing. 


Kan mærke jeg inden i er rasende men jeg er os ked af at han prøver på at få mig til at se tilbage til min fortid, for jeg vil ikke snakke om den og jeg vil slet ikke have at han skal snakke om den. "Du kan rende af helvede til Daniel, jeg vil aldrig se dig igen. " siger jeg koldt.  


Styrter ud fra mit værelse ligeglad med om han er på mit værelse, jeg vil bare væk, skynder mig at tage mine sko på og min jakke tar jeg hurtigt fra knagerækken inden jeg løber ud af døren hen til min bil. Der er blevet rimelig mørkt uden for, men vinden er ikke så slem selv om den er lidt kold her om aftenen. Låser bilen op så jeg kan komme væk fra ham, det eneste jeg ikke ved er hvor jeg skal hen men det finder jeg nok ud af. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...