Modsætningen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 maj 2015
  • Opdateret: 10 maj 2015
  • Status: Igang
Angelina er datter af en ærkeengel. Hun er udsendt af himlen for at prøve at rette op på de skader Guds vrede engang foresagede. Gud blev så vred at han sendte en flok djævle ned på jorden. Nu er menneskene søvngængere, de bestemmer ikke selv over deres handlinger, tanker og krop. også er de besatte af Lucifers djævle. Men imens Gud prøver at rette op på sine fejltagelser, prøver Lucifer af al magt at forføre englene der bliver sendt ned på jorden, ved at finde deres modsætning som er deres ægte kærlighed, så englene stopper deres kamp imod djævlene. Angelina skal nu prøve at få rettet op på kaoset på jorden og prøve at undgå at finde den djævel der er tiltænkt hende som hendes modsætning.....

1Likes
4Kommentarer
457Visninger
AA

3. 980 år

Angela synsvinkel:

Dagen idag er en stor dag fordi det er min 980års dåbs dag idag vil jeg få mine vinger og min opgave, som jeg kan vælge at tage imod eller bare fortsætte den kedsomme hverdag i himlen. Med et bestemt arbejde som gartner, kok eller noget andet. Opgaverne bliver tilpasset efter hvilken personlighed man er. Min mor Lucia fik fx til opgave at lave sin helt egen tradition. I kender den helt sikkert, hver 13. December går børn i optog med lys i håret eller i hænderne, forrest går Lucia bruden med en krans af lys i håret.

Døren til mit værelse går pludselig op og min mor træder ind. Hendes gyldne lokker falder perfekt ned omkring hendes skuldre og i håret har hun en blomsterkrone flettet af hvide liljer. Hendes røde læber er den perfekte modsætning til hendes lyse hud og hendes hvide tunika sidder helt perfekt på hendes krop. I hænderne har hun en bladkrans i det pureste guld. Hun smiler og viser mig de hvideste tænder i et perfekt smil.

"Angel dog du er jo slet ikke klar. "Hun ryster op hovedet. "Man kan altså ikke komme for sent til et møde med selveste vor Herre. Skynd dig at få din tunika på." Hun sukker dybt, men går så over og hiver gardinerne fra. Jeg gaber og finder så en kridhvid tunika frem. Den er enkelt syet men havde et enkelt bånd af guld rundt om livet. min mor sætter sig på sengen og ser på mig. "Nu da du er fyldt 980år har jeg en gave til dig." Hun rakker mig bladkransen. Jeg sidder lidt med den i hånden, men ligger den så fra mig bordet, for at jeg kan redde mit hår. På mange måder ligner jeg min mor. Jeg har den samme næse, de samme krystal blå øjne, de røde læber og de samme ansigtstræk, men dog har jeg fra min far mit krøllede kastanje brune hår. Jeg sætter bladkransen i håret og lægger mascara, så kigger jeg på mig selv i spejlet. aldringsprocessen i himlen går meget langsomt, men man kan godt se en forandring for mig. Jeg har et andet blik i mine øjne det er mere voksent og mine ansigtstræk er også blevet tydligere.

Min mor siger "hvor er du blevet smuk". Hun retter på bladkransen og smiler. Pludselig udbryder jeg "Åh nej jeg kommer for sent". Jeg giver min mor et kys på kinden og fare så ud af døren.

 

Tak for de i læste med. Husk at smide en kommentar og et like.

Knus Venea :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...