Værd At Leve


0Likes
0Kommentarer
277Visninger

1. Knuste Sten

Mørket falder langsomt på, mens han går ud over heden. Lyngen kradser mod hans bare lægge.

Nu synger den igen i det fjerne. Hvorfor synger den ikke for ham, mens han stadig har en chance for at vende om? Eller for hende, inden hun gik den samme skæbne i møde, som han om lidt skal? Foden af klitten er bar med få vrede vrede totter af marhalm, der stirrer olmt på ham. Nu kan han ikke holde det ud mere. Han river og flår i de skarpe strå, mens sandet under ham bliver mere og mere rødt, af blodet der flyder fra hans hænder. Dryp, dryp, dryp. Ligesom et ur drypper den røde farve ned på de knuste sten.

Han holder pludselig op med sin nyttesløse kamp mod det grædende marhalm. Da han når toppen af klitten, kaster han et blik tilbage på den glade tot, der bader i rød saft.

Den sidste tabte kamp inden enden. I vandkanten lytter han en sidste gang til den sørgelige fløjten, inden han går ud i havet. Det sidste sollys forsvinder, da bølgerne opsluger det liv som aldrig blev værd at leve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...