Kære, ja, du er jo sådan set ikke en dagbog

Kære, ja, du er jo sådan set ikke en dagbog. Måske kommer der ti, måske trehundredeogfemogtres dagbogsdigte.

17Likes
9Kommentarer
27317Visninger

Author's note

Julimåneds vinder af dagbogskonkurrencen, 2015.
AA

173. 26-10-2015: Der fylder

 

Kære, ja, du er jo sådan set ikke en dagbog

Det er alt det, jeg ikke kan,
men gerne vil,
jeg lægger mærke til.
Og det er alt det, der er svært
og ikke lykkes,
der lægges mærke til og huskes.
Det er alt det, jeg ikke har lært
eller er blevet lyst i band,
der fylder.

At jeg ikke kan gå i skole, som jeg gerne vil,
og i min egen klasse,
får mig næsten til at begynde at græde.
At jeg ikke længere kan tage bussen fra og til,
og at jeg ikke kan være sammen med en masse
mennesker selv i en kort periode,
gør mig altid lidt trist til mode.
Det er det, der fylder.

Det er alt det, der mangler -
såsom et socialt liv -
der bliver ved med at hjemsøge mig.
Det er alt det, der mangler
og føles som en kniv,
der vender og drejer sig
i såret, der fylder.

Der er så mange ting, der burde fylde,
men som ikke fylder.
Der er så mange ting, der burde fylde
såsom smil og røde sko,
men der er ting såsom uro,
der fylder.

Det er skole og lektier og stil,
der ikke burde genere,
men alligevel fjerner mit smil.
Det er det og meget mere,
der fylder.

At det er svært at komme ud
af døren og sige fra,
det ælder min hud,
og det fylder.

Det er slemme, mørke ting,
der bliver ved med at køre i ring,
der fylder.

Det jeg ikke kan, vejer på min skulder.
Det fylder.

Det fylder.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...