Kære, ja, du er jo sådan set ikke en dagbog

Kære, ja, du er jo sådan set ikke en dagbog. Måske kommer der ti, måske trehundredeogfemogtres dagbogsdigte.

17Likes
9Kommentarer
27504Visninger

Author's note

Julimåneds vinder af dagbogskonkurrencen, 2015.
AA

138. 21-9-2015: Ankeromviklede

 

Kære, ja, du er jo sådan set ikke en dagbog
 

Mine arme er ankeromviklede
Dets kæder dækker min krop
Mine hårstrå er våde og snørklede
For strømmen hvirvler dem op

Mine ben er dækket af alger
Og muslinger dækker min hud
Små fisk og iler de svælger
I blodet der står af porerne ud

Mine lunger de fyldes af vand
Mit hjerte banker bølgernes slag
Mine ører fyldes af grus og af sand
Imens overvandsstøvet vaskes af

Mine øjne ser vandet alene
Både ferskvand og saltvand
Kinderne bliver slikket rene
Af havgrus og tyktvundet sand

Mine arme er ankeromviklede
Dets kæder dækker min krop
Mine hjerteslag er våde og snørklede
Jeg kommer aldrig mere op




 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...