Do I wanna know? - (Alex Turner fan fiction)

Alex Turner er den rå alternative rockmusiker, som tager på turné, scorer beskidte damer og tager lange baner af stoffer for at kunne holde presset af sine skuldre. April Montez er en sød landpige, som går på den lokale landbrugsskole i Texas. Hun har mødt mange svigt fra mænd i hele sit liv og har utrolig svært ved at stole på nogle. På Aprils 21 års fødselsdag tager alle hendes venner inklusiv hende selv til NY og fejrer hende, hvor hun venter store overraskelser. Læs med og find ud af hvad der sker, når to forskellige verdener smelter sammen og bliver til ét. Hvilke konsekvenser får det?

0Likes
0Kommentarer
174Visninger
AA

1. Den uskyldige landpige - eller?

Jeg, April Montez, er en indelukket bogorm, som aldrig snakker med nogle, med mindre de spørger mig om noget. Jeg bor med min mor og min lillebror på en lille men velfungerende gård, hvor vi har få dyr. Min far efterlod pludseligt og uden et ord familien for at være sammen med hans elskerinde på 22 år. Dengang var jeg kun 5 år og min lillebror var stadig i min mors mave. Han undskyldning var, jeg trængte til opmærksomhed, undskyld. Undskyld? Ha, jeg har ikke brug for flere undskyldninger fra ham. Sidste gang han var på besøg var til juleaften, hvor han kom med sin bimbo og ladede som om, at vi var én stor glad familie.

Udenpå er jeg en glad lille landpige, som altid tænker på alle andre end sig selv - hvilket jeg egentlig også gør. Men mennesker er som en bog. Folk bedømmer en bog på forsiden og bagteksten, men de glemmer, hvad der er aller vigtigst; det der er indeni. Dog er jeg uskyldig at se på og jeg har ikke gjort nogen fortræd endnu, men inden i, dybt inden i min hjerne bor djævlen, som sender mørke tanker ud i mit hoved. Jeg har ikke været udsat for hård vold, misbrug eller nogen anden form for mistrivsel. Jeg har bare fucket mig selv om. Kender du det? Det har jeg gjort over årene. 

Jeg fylder 21 år imorgen og min veninde Vanessa har planlagt en oplevelse jeg sent vil glemme - eller det er i hvert fald det hun fortæller mig. Ja, jeg har venner, jeg har faktisk rigtig mange venner. Men de fleste af disse "venner" fik jeg tildelt sammen med titlen "Bastians kæreste", da jeg afsluttede high school. Det er alligevel nogle år siden. Bastian, ja åh Bastian, han var guddommelig smuk, rigtig smart i tøjet og havde en titel på football teamet, som alle unge mænd ønskede i high school. Men drenge er drenge, jo. Hvad vil drenge? De vil gerne gøre en beskidt og syndende. Tro mig, jeg er ikke kristen, men jeg er heller ikke afhængig af en eller anden douche, som ikke kan tage et nej. Nu har du jo nok gættet, at Bastian var en douche og det var godt gættet. Så forstår man godt mit forhold til mænd ikke er godt. 

Jeg forestiller mig min fremtid i en lejlighed i byen med en lille mops ved siden af mig - ingen mænd selvfølgelig. Bare min lille buddie - som er hans kommende navn og mig, der daser på sofaen og spiser pizza og ser dr. Phil. Jobbet er jeg ligeglad med, bare jeg har min lille mops med mig. En lovende fremtid siger du? Jeg er helt enig. Hvis man kan finde én ting, som elsker en uanset hvad, så er det da en lille vuf. Dr. Phil er så også den eneste mand, jeg stoler på - og det er også et stort skridt, haha. 

Det eneste der forhindrer mig i at flytte hjemmefra er min kære lillebror, som har brug for mig. Han blev født med bygningsfejl i rigtig mange led i sin krop. Jeg vil ikke komme mere specifikt ind på, hvor han har problemer, men han har udfordringer i sit liv. Min mor kan ikke tage sig ordenligt af os, jeg tror nok det er min fars "kæreste", som har fucket hendes hjerne op - nok også hendes hjerte, I don't know. Men denne lille guldklump betyder ALT for mig. Trods hans besvær med at bevæge sig ordenligt, så har han et mere glædesfyldt liv med venner, der elsker ham og en masse dyr på gården. 

Jeg fortalte vist, at jeg gik på landbrugsskole. Det er rigtigt nok, men jeg er dog den ældste i klassen. Jeg ved ikke, hvad jeg laver her, det var vist bare en social arv, I guess. Min mor er landmand, min morfar var landmand, min oldefar var landmand, min familie er baseret på landbrug. Men ved du hvad? Jeg hader landet, jeg hader lugten af landet, jeg hader landdyr. Jeg havde en hest som lille, sparkle hed hun, men hun døde, da en traktor kørte brutalt ud på marken. Spritbillist. Mand selvfølgelig. Jeg har ikke haft nogle dyr herude siden, de er alle sammen min brors. 

 

***

 

"VÅGN OP!" skriger min mor og hamrer løs på min dør. Morgen, 21, nej bare læg dig ned igen April. "Hvis du ikke vågner, så sender jeg Hamsi derind," truer min mor uden bare en smule sjov i tonen. Hamsi er min brors død irriterende kælegris, som tisser overalt i huset. "Okay, fint, kommer ..." svarer jeg og sætter mig halvt op i sengen. Ugh, gider ikke, gider virkelig ikke. Om lidt kommer Vanessa med blomster fra Bastian, hvor der står undskyld og at han vil invitere mig ud og spise. Dette har stået på i snart 2 år nu. Jeg har selvfølgelig altid sagt nej, no boys allowed. 

Ganske rigtigt står Vanessa nede i entréen med en buket roser i hænderne. "Bastian?" spørger jeg opgivende og tager mælken ud af køleskabet. Hun nikker hånende og smider dem på en ødelagt taburet i entréen. "Han burde virkelig snart opgive håbet," griner hun og vader ind i køkkenet med hendes store sorte emo-støvler fyldt med mudder fra vores indkørsel. "Nogle douchebags vil give alt for lidt guf," siger jeg og sukker dybt, trist, men rigtigt. Vanessa står og vipper uroligt med stolen, indtil jeg spotter et kort, som hun holder hemmelighedsfuldt bag sin ryg. "Ness, come on, hvad er det?" griner jeg og skubber til hende. Hun smider kuverten med kortet i på køkkenbordet og smiler hemmelighedsfuldt. Drinks, party, mange pangfarver springer frem fra kortet og jeg læser;

Kære April

Tilykke med fødselsdagen. 
Jeg ved du havde forventet en tur i tivoli, som vi altid plejer. MEN I ÅR, i år har jeg opgraderet din gave - og jeg synes, at vi skal ud i verden og opleve noget, sammen, kun os to! - og så lige 10 andre, men ellers, kun os to! 
Vi flyver til New York og bliver der i 10 dage, hvor vi skal drikke os stive og få meningsløs sex med fremmede. Eller, det skal jeg i hvert fald.

Ønskes du af Emma, Caroline, Tess og Vanessa


Jeg stirrer lidt ned i kortet. "Vanessa," siger jeg opgivende og kigger alvorligt på hende, "jeg kan jo ikke efterlade min bror, slet ikke i 10 dage." Vanessa smiler kort og smider endnu et kort på bordet. Uden kuvert, blot et smiley face og Babysitter? skrevet på forsiden. "Hvem?" spørger jeg og kigger stadig lidt alvorligt på hende. "Min mor vil rigtig gerne tage sig af Louis, mens vi er væk," smiler hun og tager sin taske på ryggen. Jeg nikker og udbryder i et skrig, mens jeg krammer hende hårdt. "Tak," siger jeg og kysser hende på kinden, "lets get laid." Vanessa griner, da hun ved, jeg overhovedet ikke er med på sex-bølgen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...