- Trouble One Direction -

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 28 jul. 2015
  • Status: Igang
Hope Horan lillesøster til den verdens kendte Niall Horan fra one direction.
hvad sker der når det hele begynder at gå galt, selvtilliden falder mere og mere. Hun forelsker sig den charmerende Harry Styles, men troen på at han nogle sinde vil forelske sig i hende er der ikke.
hvad sker der når de finder ud af at Hope har alvorlige Problemer, kan hun stadig reddes eller er det for sent.

42Likes
24Kommentarer
3976Visninger
AA

1. Bekymret

         Troubles       

 

Jeg har aldrig brudt mig om at være sammen med mange mennesker på en gang, men jeg måtte give det et chance for Niall.

Han havde været bekymret for mig på det sidste, da jeg ikke har været sammen med nogle de sidste par uger. Han havde endelig ret jeg har ikke været sammen med nogle det sidste stykke tid, men jeg havde heller ikke lyst til det.

vi har altid været meget tætte men har taget afstand fra ham her på det sidste ligesom jeg har gjort med alle andre.

Jeg gik stille ned af skolens gange helt opslugt af mine egne tanker, da jeg høre en velkendt stemme kalde.

”Hope, vent!” skreg Monika næsten fra den anden ende af gangen, Monika var min bedste veninde før jeg stoppede med at snakke skrive og være sammen med hende.

Jeg stoppede op og kiggede dødt tilbage på hende, imens jeg så hende løbe op til mig.

”Hvad er der galt?” spurgte hun bekymret. Hvad var der endelig galt, det vidste jeg ikke engang. Det føltes ikke som om der var noget galt, men det måtte der være hvis jeg blev spurgt hver dag hvad der var galt.

Jeg trak let på skulderne ”Ikke noget” svarede jeg og sukkede, hun kiggede først mistroisk på mig men smilede så.

”Skal vi så ikke være sammen i dag? vi har ikke været sammen i over en måned” hun sendte mig et svagt smil, i håb om jeg ville sige ja.

jeg ville endelig helst være alene men jeg var nød til at huske på hvad jeg har lovet Niall.

”Det kan vi da godt, du kommer bare hjem til mig når du har fri..” jeg prøvede virkelig at lyde glad men det gik ikke særlig godt...

 

 

 

 

Jeg fik endelig fri og var på vej hjem. Bare tanken om at om en time kom Monika hjem til mig gjorde mig træt. Det lyder virkelig dumt fordi jeg elsker hende og elsker at være sammen med hende, men jeg har bare ikke lyst til at være sammen med hende nu.

jeg kiggede ned af mig selv og skar en grimasse jeg havde mindst taget 5 kilo på i den her uge.

Jeg har prøvet det sidste stykke tid at tabe mig men det har ikke hjulet, jeg har kun taget på af det. Jeg rystede på hoved af mig selv og kiggede så op igen.

Jeg var begyndt at kunne se mit og Nialls hus. Jeg flyttede ind hos ham da jeg fyldte 19 fordi jeg ikke orkede at bo hos vores forældre mere. Heldigvis tilbød Niall som den fantasiske storebror han er at jeg kunne bo hos ham.

Vores hus er pænt stort da drengene (Louis Liam Zayn Harry) kommer og sover der tit. Det har jeg det helt fint med,     i starten var det lidt underligt men har vænnet mig til det. Så har jeg jo os en chance for at værre lidt sammen med dem.

 

Jeg nåede endelig hen til døren, jeg fik hurtigt fisket mine nøgler op af min lomme og fik åbnet døren.

Jeg kunne høre drengene var der, de snakkede om et eller andet. Jeg lukkede døren stille så de ikke hørte mig og fik taget mit overtøj af. Jeg ved ikke hvor god jeg var til at være stille, jeg skulle nok ikke overveje en karriere som ninja.

 

Jeg stillede mig helt op af væggen ind til stuen hvor de sad så jeg bedre kunne høre.

 

”jeg forstår det bare ikke hun lukker mig ude, hver gang jeg prøver at snakke med hende prøver hun hele tiden at stoppe samtalen” kom det fra Niall jeg kunne høre hans stemme var bedrøvet, hvilket fik mig til at få det dårligt da jeg vidste han snakkede om mig.

”måske har hun bare brug for at være lidt alene” kom det fra Liam.

”Men det har været sådan her i over en måned, hun gider ikke engang spise når der mad” sagde han endnu mere bedrøvet. Den eneste grund til jeg ikke gad at spise var fordi så ville jeg spise for meget så ville jeg tage endnu mere på.

”Har du prøvet at snakke med hende om det?” spurte Harry. fuck.. Nu ville de sikkert begynde at tænke at jeg var underlig og tænke over min opførsel.

”Ja, jeg har spurgt hende mange gange er virkelig bange for hun har det dårligt” man kunne tydeligt høre Niall's stemme var ved at knække.

 

Efter jeg havde stået og kigget ud i luften og tænkt over det de sagde, besluttede jeg mig for at gå ind til dem inden de opdagede mig.

Med tunge skridt gik jeg ind til drengene som stadig sad og snakkede. Alles blikke blev rettet mod mig, jeg smilede svagt.

”hej” sagde jeg med en hæs stemme som jeg hurtigt prøvede at rette.

Alle drengene stod bare og kiggede på mig med store øjne hvilket skræmte mig lidt.

”Hvad er der?” kom det fra mig uden jeg rigtig nåede at tænke over det.

Drengene sad stadig og kiggede på mig som om de lige havde set et monster, hvilket skræmte mig lidt igen.

”hvorfor kigger i sådan på mig” sagde jeg med en lidt mere bekymret stemme.

”øhm... hvor lang tid har du været hjemme?” kom det fra Niall der sendte mig et svagt smil, jeg kunne godt regne ud det var fordi de havde snakket om mig de kiggede sådan på mig.

”Er lige kommet hjem” løj jeg og prøvede at lave et lille smil men det mislykkes og blev mere til en grimasse.

Alle drengene pustede lettet ud hvilket fik mig til at smile svagt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...