365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9959Visninger
AA

4. 8. maj 2015

Tanker, tanker og flere tanker. Nogen gange savner jeg virkelig at være lille igen. Dengang hvor alt man bekymrede sig om, var hvilken dukke man skulle lege med den dag. Eller hvordan man skulle få ens mor til at købe ekstra meget slik til en. Dengang var alting bare så enkelt. Så let. Og så ukompliceret. Nu kan jeg jo knapt nok tage et skridt, uden at state en lavine af tanker. Hvad nu hvis... dit, dat, dut? Jeg er langsomt ved at blive sindsyg. Mit liv bliver mere og mere kompliceret dag for dag, og jeg ved ikke hvad jeg gør forkert. Nogle gange tænker jeg på, hvad der ville ske, hvis jeg bare hoppede på det første fly væk herfra. Uden planlægning, uden bagage og uden nogen ledsager. Bare flyve til et andet land og starte forfra. Bygge et nyt liv. En ny identitet. Jeg ved selvfølgelig godt at det ikke er så nemt, og at det bare er en tosset drøm. Men på rigtige regnvejrsdage, er det nu dejligt at kunne sidde og tænke: Hvad nu hvis..? Det er tre meget farlige ord, fordi de kan bære en masse ting med sig. Men det er også tre meget spændende ord, netop af samme grund. Og hvis man bruger dem rigtig kan de være tre meget betydningsfulde ord. 

 

Desværre, der hvor jeg er i livet lige nu, er de ikke ret betydningsfulde. Her er de bare tre ord, der beskriver mine drømme. Men det er også rart at drømme en gang i mellem. Drømme er en måde at slippe væk fra virkelighedens grufulde verden. For i drømmen kan du skabe din helt egen verden. Om det er en verden, hvor du lever i en gigantisk villa med Justin Bieber, eller bare er startet forfra et helt andet stede, er det din drøm. Din verden. Jeg kan ikke tælle, hvor mange "verdener" jeg har haft igennem tiden. Men det gør heller ikke noget, for jeg har været glad i hver eneste af dem. 

 

Jeg ved godt at det her lyder meget dybt og troende, og det var faktisk slet ikke meningen. Det er bare nu engang sådan min hjerne er bygget samme. Jeg tænker over de mærkeligste ting en gang i mellem. Måske er det også derfor min hjerne sommetider er ved at eksplodere. Jeg tænker simpelthen alt for meget. Problemet er bare; jeg ved ikke hvordan jeg skal lade vær med at tænke? 

 

Men helt ærligt, vi har alle prøvet at ville væk herfra. Ikke sådan helt væk, men når hverdagen og virkeligheden bare blev lidt for meget, og man bare gerne ville have ro i hovedet. Jeg tror vi alle på et eller andet tidspunkt har prøvet at drømme os væk til et andet sted. For mig at se, er det den perfekte flugtplan. 

 

Tag for eksempel en dag som i dag: Jeg har været pisse sur siden jeg stod op. Det har regnet og været trist hele dagen. Sådan en dag, midt inde i en død kedelig samfundsfagstime,  er det svært ikke at kigge ud af vinduet og ønske at man var på Kreta. Bare sidde nede ved polen, omringet af lækre solbrune drenge med six-pack, og drikke en kold drink. Helt ærligt, hvem ville ikke lige det? 

 

Selv de mindste ting, kan redde en hel dag. Og det ville være en underdrivelse at sige, at jeg drømmer mig væk en gang i mellem. Jeg gør det faktisk overraskende tit. Men hvis det hjælper mig til ikke at gå ned med stress, eller det der er værre  gør jeg det hellere end gerne. For det er jo i virkeligheden en lille ting at gøre. Det tager ikke 10 min bare at tænke sig væk til Kreta, eller Italien, eller hvad du nu ser som "Paradis". For det er jo dig der bestemmer hvor du helst vil være. 

 

 

// Jeg undskylder det blev ret dybt og "hippie-agtig", men som sagt, der er nu engang sådan jeg tænker en gang imellem ;) Beklager det bliver lagt ind så sent, men har haft en lidt travl dag... 

 

XoXo Misérable

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...