365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9956Visninger
AA

16. 7. juni 2015

Akavede øjeblikke. Årh hvor kunne jeg godt undvære dem. Men desværre er de alle steder. Uanset hvor meget man prøver, kan man ikke undgå dem. Og specielt ikke når man bliver placeret med sin familie i 24 timer. Så er der bare dømt akavet til alle pengene.

 

Mine bedsteforældre holdte i går til i dag sommerfest for hele familien og alle deres venner. Fest inkluderede aftenfest, overnatning og morgenmad. Tænk engang; så mange chancer til at ydmyge mig selv.

 

Men ihvertfald så kom vi ned og fik hilst på alle sammen. Misforstå mig nu ikke. Jeg elsker min familie, men eftersom jeg er den næstyngste (og en smule generet) trækker jeg mig hurtigt tilbage, og finder min plads i baggrunden.

 

Nu hænger min familie sådan sammen, at min bedstefar har to døtre fra et tidligere ægteskab. Dem og deres børn har vi ikke rigtig nogen kontakt til. Den ene af dem har en søn på min alder. Jeg har aldrig rigtig snakket med ham, og har kun set ham et par gange. Min veninde derimod er rigtig gode venner med ham. Hendes mor kender hans mor og derfor er de tit sammen. (Jeg ved det er en smule forvirrende)

 

Optimistisk som min bedstemor nu er, tænker hun; "De to er på samme alder. Selvfølgelig skal de nok falde i snak." Så vi blev placeret overfor hinanden ved bordet. Akavet. På min højreside sad min fætter (der er to år ældre). Som aldrig smiler eller snakker overhovedet. Dobbelt akavet. På min venstreside sad så resten af børnebørnene fra min bedstefars "side". Alle over tyve og fuldstændig ligeglade med lille mig. Hvor meget mere akavet kunne det lige blive?

 

Nå jeg bliver utilpas, lukker jeg ned. Jeg siger ingenting overhovedet. Det er noget jeg kæmper meget med. Jeg er også blevet bedre til at styre det, men når jeg bliver "omringet" på den måde, med folk jeg aldrig snakker med, lukker jeg altså ned.

 

5 timer brugte vi på at spise. 5 timer sad jeg bare der. Og i 5 timer sagde jeg ikke et ord. Jeg stirrede bare ned på min til tider tomme tallerken. Det var virkelig de længste 5 timer i mit liv.

 

For at det ikke skulle være akavet nok, bliver jeg også udstyret med et kamera og beskeden: "Tag billeder til højre og venstre." Det burde ikke være så svært, right? Det kan jeg så fortælle, at det er det. Specielt når det kun er sure gamle mennesker der vrisser af en. Og unge (fulde) mennesker der råber og skriger af en. Generte mig syntes overhovedet ikke det var sjovt. Så jeg satte mig tilbage på plads, gemte kammerater og gjorde mig så lille jeg kunne.

 

Jeg blev dog senere sendt tilbage pø banen som fotograf. Jeg rette bestemt kun øjnene mod skærmen på kameraet og klikkede ellers bage løs. Alligevel kunne jeg mærke de mange øjne mod min ryg.

 

Jeg flygtede ud på badeværelset med undskyldningen, at jeg skulle tisse. Det skulle jeg så også, så det var ikke så meget en undskyldning. Da jeg havde tisset, fortsatte jeg med at fotografere. Hvad jeg ikke havde opdaget, var at bagenden af min kjole havde sat sig fast i mine strømpebukser. Så alle kiggede mærkeligt på mig, da jeg kom ind igen. Min søster skyndte sig op og hev kjolen ud, men de fleste havde allerede set det.

 

Det var så pinligt, at jeg bare satte mig over i et hjørne med min mobil. Det sad jeg så resten af aftenen.

 

Nogen gange tror jeg virkelig bare, det er mig, der er noget galt med, siden det altid er mig det går ud over. Det er aldrig min søster. Altid mig.

 

Derfor konstatere jeg bare: Jeg er bare generelt akavet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...