365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9959Visninger
AA

23. 4. juli 2015

Når man har sommerferie, kommer man automatisk ind i nogle andre rutiner. Man er længere vågen. Man sover længere. Man er måske også mere doven, eller nyder bare varmen.

I mit tilfælde er det, det hele. Jeg bruger nætterne til at se Netflix, formiddagene på at sove, og eftermiddagene på at nyde solen. Så bliver det vist ikke mere afslappet.

Men, men, men. Min "sygdom", som jeg har nævnt før, gør det svært for mig, at opholde mig i solen i længere tid. Mine ben og arme bliver røde og hævet, (ikke bare solskoldet) og kløen kommer derefter. Så lad mig bare sige; jeg nyder solen på afstand, eftersom den eneste måde jeg rigtig kan komme udenfor, er ved at tage langbukser på.

I aften skal jeg passe en lille dreng på knapt to. Hans forældre skal giftes, og skal derfor være væk til i morgen. Eftersom jeg elsker børn, og har passet en del, fik jeg jobbet. De bor i et af de nye huse i byen. Det vil sige super moderne og sofistikeret. Med andre ord; gulv-til-loft-vinduer. Jeg ved godt det lyder så åndssvagt, men jeg kan virkelig ikke lide gulv-til-loft-vinduer. Jeg er næsten direkte bange for dem, og så specielt om aftenen. Så jeg har lokket min veninde til at hjælpe mig. Hun kommer med ned og passer drengen, (selvom hun aldrig har passet børn før) og så sover hun dernede sammen med mig.

Hun grinede en del, da jeg fortalte hende, hvorfor jeg ikke ville sove der selv. Det er også en helt vildt latterlig fobi, I know, men om jeg vil det eller ej, så er den der altså. Jeg ved ikke helt, hvor den kommer fra. Der er ikke mange ting, der skræmmer mig, men det her er altså en af dem.

"Hvad er det, der er så uhyggeligt ved dem?" Eftersom jeg er meget paranoid, kan jeg bilde mig selv ind, at der står en og kigger på mig, når jeg kigger ud af den slags vinduer. Selvom jeg godt ved, at det bare er min egen fantasi, er det stadig ubehageligt.

Derfor er jeg meget taknemlig for, at min veninde gider tage med mig derned. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers ville have gjort.

// Jeg ved godt, at kapitlerne er meget korte. Bær over med mig. Men eftersom jeg ikke laver meget i min sommerferie (endnu), er det lidt svært at skrive meget om det.

XoXo Misérable

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...