365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9946Visninger
AA

61. 4. januar 2016

Ferien er nu officielt ovre, og hverdagen er begyndt igen. Uanset hvor meget jeg prøver at flygte fra det, bliver jeg nød til at indse, at det ikke er muligt. 

 

Når nu jeg går i en ren pigeklasse, har jeg måtte indse for længst, at der somme tider opstår drama. Det kan nu engang ikke undgåes. Og så lige efter en lang juleferie er der nok at tage fat i. Den helt store nyhed var dog, at der går rygter om, at en af vores tidligere klassekammarater vender tilbage. Men ifølge rygtet starter hun ikke i vores klasse... Hun har altid været forfulgt af rygter, hvilket i bund og grund er synd for hende, så det burde ikke komme som nogen overraskelse, at sådanne rygter flyver rundt. Det er dog besynderligt at efter hendes sidste besøg, gav hun tydeligt udtryk for, at alt var helt fantastisk på hendes efterskole. Hun havde fået en masse dejlige venner, og alt var bare en dans på roser. Vi var selvfølgelig glad på hendes vegne, og så var der ellers ikke mere fokus på det emne. Hun blev aldrig en af mine bedste veninder, så det burde vel ikke berøre mig. Jeg synes måske bare, at det er en smule underligt, at der ikke er nogen der har snakket med hende, og at vi intet har hørt fra lærerne. 

 

Da vi havde fri, var alle disse rygter dog gamle nyheder. I stedet brugte vi hele busturen hjem, på at snakke om "Hvad er en typisk mig-replik". Det har været en del på Facebook de sidste par uger op til nytår, så det var der vi kom på det. en af de andre piger førte ordet, og så kørte vi ellers hele turen rundt. Efter vi havde grinet over alle de andre, blev det så min tur. Grinene fortager sig, og alle ser en smule opgivende ud. Jeg ved godt, at jeg ikke er den der siger mest i klassen, men jeg havde måske forventet, at min bedste veninde kunne komme med noget, men også hun kiggede fortabt på mig. Efter et par minutters stilhed gik turen videre, og de gav sig endnu en gang til at grine. Måske ramte det mig en smule hårdere end det skulle, men jeg blev en smule ked af det. Jeg har flere gange prøvet at føle mig usynlig, men hver gang har jeg formået at kaste tankerne væk. Denne gang blev de siddende. Er jeg virkelig usynlig?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...