365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9978Visninger
AA

64. 23. januar 2016

Jeg har aldrig rigtig ført dagbog før. Jeg har prøvet et par gange, men det ender altid med, at jeg glemmer det. Det er faktisk ikke så let som det lyder... Ikke for mig åbenbart. Alle de ting som jeg tænker skal med i dagbogen, kommer aldrig med. Når disse ting sker, har jeg for travlt med at fortælle dem til nogen, tænke over dem, nyde det eller græde over det. Jeg tænker aldrig over at skrive dem ned. Og det er nok dér fejlen ligger. Da jeg startede i Dagbogs-konkurrencen tænkte jeg med det samme: "Hvor svært kan det være?" Jeg har så indset nu, at det er ret svært. Enten er min dag for kedelig til, at jeg kan skrive om det, eller også er den så spændende, at jeg glemmer at skrive om dem. 

 

Nu har jeg igen ikke skrevet noget herinde i mange dage. Det er ikke fordi mit liv er så kedeligt, at der ikke sker nok i det - for det gør der skam - det er simpelthen bare fordi jeg glemmer det. I løbet af ugen har jeg blandt andet fået karakter på alle mine terminsprøver. Jeg er normalt ikke en, der går og taler højt om mine karakter - ikke fordi jeg ikke er stolt af dem, men fordi jeg ikke gider at træde andre over tæerne. Jeg har været rigtig nervøs op til terminsprøverne og efterfølgende, og da jeg så endelig fik mine karakterer, blev en stor byrde fjernet fra mine skyldre. 10 i både engelsk, tysk, matematik og dansk læseprøve og 12 i dansk skriftlig og diktat. Det er nu dansk skriftlig, jeg er mest stolt over. Skrivning betyder rigtig meget for mig, og at få bekræftet at det man skriver også er godt, er simpelthen den bedste følelse. Jeg havde skrevet et essay om krig, og eftersom jeg ikke havde den helt store erfaring med at skrive essays, var det lidt et sats. 

 

Jeg lover, at jeg vil være mere aktiv herinde, og opdatere oftere, men med en håndfuld lærere der konstant minder en om, at eksamenerne snart er over os, er der en masse pres på os for tiden. Jeg har derfor været tvunget til at putte min skrivning lidt til siden. Der går dog ikke længe før jeg atter er "Fit For Fight" med skriverierne igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...