365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9944Visninger
AA

41. 21. november 2015

Okay jeg indrømmer det; Jeg er ikke god til at opdatere her inde. Det beklager jeg rigtig meget. 

Sidste gang jeg skrev, var dagen før, jeg skulle i praktik. Jeg kan stadig tydeligt huske nervøsiteten, og hvor meget jeg rystede hele vejen derind. Jeg fandt dog ud af, at nervøsitet var ubegrundet. Alle derinde var rigtig søde og tog godt i mod mig.

Jeg fik lov til så mange forskellige ting. Blandt andet var jeg med under flere straffesager (sager om vold, spiritussejlads og trusler på livet) og med i fogedretten. Det var helt vildt spændende. 

Efter ugen har jeg lært, at jeg godt kan stå på egne ben. Jeg havde selv fundet stedet, taget kontakt til dem og var taget derind i en uge, uden at kende et øje. Alle mine andre veninder havde fundet praktiksted gennem deres forældre eller andre i deres omgangskreds. Så dét at jeg selv havde gjort det, var et stort win for mig. 

Angående det med mine lunger, er mine forældre (og jeg selv) ved at blive en smule desperate efter en afklaring. Til december er det præcis et år siden, at det startede. Det er lang tid, uden den mindste smule afklaring på, hvad det er. Min mor er begyndt at snakke om, om det måske er noget psykisk. Bare ordet psykisk sætter en masse associationer igang omkring sindssyge og psykiske sygdomme. Det er det (højstsandsynlig) ikke. Det kan tværtimod godt havde noget med stress at gøre, ifølge min mor. Derfor bliver næste skridt i processen nok en psykolog. Det bliver ikke noget, jeg kommer til at snakke højt om, eftersom der er blevet lagt en slags tabu over ordet psykolog. Efter min veninde var indlagt på psykiatrisk afdeling i foråret, blev hun nærmest stemplet som "sindssyg", da hun kom tilbage igen. Det resulterede så desværre i, at hun flyttede skole.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...