365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9949Visninger
AA

24. 13. juli 2015

Det var en stor succes at passe den lille dreng sidste lørdag. Han var dejlig nem og ikke mindst en rigtig charmetrold. Hverken mig eller min veninde kunne stå for ham, med hans runde æblekinder og skinnende blå øjne.

Selvom dagene er længere, betyder det ikke de er lysere. Tunge skyer lurer konstant i horisonten, og solens stråler skinner aldrig hundrede procent igennem. En næsten efterårs-agtig stemning har sunket sig, ikke blot over landskabet, men også over mig. De fleste dage bliver tilbragt indenfor, på sofaen, med en film eller bog. Ikke nok med vejret tære på mine kræfter - min "sygdom" giver også et spark med på vejen. Et spark i form af kronisk træthed.

Under "ordre" fra min mor, ligger jeg i min seng senest kl. 22 hver aften. Og det er uden iPad og computer. Jeg er selvfølgelig meget imod det, da jeg hellere ville ligge vågen det meste af natten og se Netflix. Men selvom jeg hader at indrømme det, sover jeg næsten med det samme, når jeg rammer hovedpuden.

Den største "begivenhed" der har fundet sted denne uge, er nok min fødselsdag.

De fleste familier har visse traditioner, når der er en der har fødselsdag. For eksempel bliver vi, i min familie, vækket med fødselsdagssang om morgen, åbnet gaver ved morgenbordet, og til sidst får fødselaren lov til at vælge hvilken restaurant vi skal på. Udover det har jeg selv traditioner med at lave lagkage, invitere mine to bedste veninder over og ellers bare hygge stille og roligt.

Tja lad mig sige: min fødselsdag var noget anderledes det her år. Eftersom min mor skulle møde på arbejde allerede 6:30 på min fødselsdag, var mig og min søsters ferie ved vores bedsteforældre planlagt sådan, at jeg kunne fejre morgenen nede ved dem. Det var også fint nok, for jeg elsker mine bedsteforældre. Men det var alligevel ikke det samme. Morgensangen blev erstatte med et banken på døren og et højlydt båt-horn fra Lidl, og gaverne på bordet var et lille kort med 200 kr. Jeg skal ikke klage, for det var da også lidt hyggeligt.

Allerede kl. 12 blev mig og min søster smidt på en bus, og kunne påbegynde den to-en-halv time lange tur hjem. En trang bus, ingen aircondition og en køresyg søster = en rigtig lang tur hjem.

Da vi så endelig kom hjem, fik jeg gaver fra mine forældre og min søster. Det var dog heller ikke det samme, eftersom min far ikke var der, da jeg åbnede dem. Senere kom, traditionen tro, mine to bedste veninder. Jeg havde ikke set dem i noget der føltes som en evighed, så det var jeg rigtig glad for.

Til aften havde jeg valgt en lille restaurant, vi aldrig havde prøvet før. Det var nærmest et lille pizzaria. Allerede før vi havde trådt ind af døren, blev vi bare mødt af en fantastisk duft af tomatsauce, ost og alt det det høre et pizzaria til. Indenfor var der italiensk stil for alle pengene. Rød, hvid og grøn dominerede det hele. Man fik virkelig en fornemmelse af at man virkelig var i Italien. Og maden hjalp kun til den oplevelse. Kun to ord kan beskrive deres pizzaer: helt fantastiske.

Lørdag d. 11 holdt jeg så familie-fødselsdag, og som jeg nok har nævnt før, er jeg ikke vildsomt socialt anlagt, når det kommer til min familie. Misforstå mig ikke, jeg elsker min familie, men det er min søster der får opmærksomheden, ikke mig. De fleste i min familie er over 25, så der falder både mig og min søster lidt ud af kategori. Vi har altid været vant til at holde sammen på det område. Heldigvis kom min fætter med hans to små piger på 7 og 4, og de elsker os bare. Mig og min søster plejer altid at lege med dem, og det elsker de bare. De to små piger kan bringe et smil frem ved alle, tro mig.

Hvis jeg skal til at slutte det her af, vil jeg slutte med en rigtig "solstråle-historie". Jeg har nemlig i dag været ude ved min veninde der blev indlagt helt tilbage i slutningen af maj. Vi begyndte at skrive sammen her i weekenden, og hun fortalte, at ingen fra klassen havde besøgt hende derude. Jeg fik så ondt af hende, at jeg skyndte mig at spørge, om jeg måtte komme en tur forbi. Hun blev så glad og svarede ja med det samme. Og det var virkelig dejlig at være ude ved hende, og se at hun har det godt. Måske bliver vi aldrig bedste venner, men det skal ikke afholde mig fra at besøge hende, når hun har brug for det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...