365 Days to Enjoy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 9 feb. 2016
  • Status: Igang
Nogle siger, jeg er tosset. Andre siger, jeg har en forskruet tankegang. I bund og grund er der mange ord der kan beskrive mig. Men hvis jeg selv skulle sætte ord på det, ville det nok lyde cirka sådan:
Jeg er en forskruet 15-årig pige. Mine tanker flyver rundt omkring mig, som små fluer, dagen lang. Nogle gange er jeg heldig at fange dem, andre gange flyver de bare forbi.
Dette her der din chance for at se forbi mine mange facader. Jeg er en pige med mange ansigter, og du får nu muligheden for at se bag dem. Så må du jo vælge det ord, som du synes, beskriver mig bedst. Tosset, forskruet eller bare mærkelig...?
Bigdrag til Dagbogskonkurrencen

5Likes
7Kommentarer
9966Visninger
AA

46. 1. december 2015

Så kom den endelig. Måneden vi alle har ventet så længe på. December! Det er min helt personlige ynglings-måned. 

 

I uge 46 havde vi projekt uge i min klasse. Overemnet var "Det Dyrebare Liv" og min gruppe valgte så underemnet "Klimaforandringer og Forurening". Som et led i vores projekt, valgte vi at lave en skraldeindsamling for indskolingen.Vi tog derfor kontakt til kommunen, der glædeligt donerede poser og handsker til børnene. Hende vi snakkede med fra kommunen var meget interesseret i vores projekt, og fik endda journalister ud for at dække skraldedagen. Det var en mega vild oplevelse, men helt vildt fed. Skraldedagen blev en kæmpe succes. 

 

I går, efter næsten 3 uger, fik jeg en mail fra en anden fra kommunen. Hun spurgte om vi (mig og min gruppe) kunne tænke os at komme op på Rådhuset og fortælle om vores projekt foran borgmesteren og en masse pressefolk. Hele arrangementet er fordi borgmesteren skal underskrive en ny klimaaftale i morgen, og så tænkte de, at det ville være fedt, hvis vi havde mulighed for at komme. 

 

Det betyder så, at vi i morgen bytter matematik og fysik ud med en masse pressefolk og borgmesteren. Nu er jeg ikke en person, der bare kan stå oppe foran min klasse og snakke, så jeg er helt vildt nervøs! Jeg ryster bare ved tanken, så det skal nok blive meget spændende. Heldigvis har jeg de andre fra min gruppe med mig, så selvfølgelig skal det nok gå (HÅBER JEG!)  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...