Et år af et liv

"Jeg ved ikke hvem jeg er om et år. Men når jeg er færdig med denne her dagbog ved jeg det. Meget kan ændre sig, alt kan ske! Velkommen til mit liv!

4Likes
5Kommentarer
1469Visninger
AA

4. Fredag d. 8/5 - Søndag d. 10/5 - guldbryllup og skovtur

Kære dagbog.

Jeg er kommet et par dage bagud med dig, så det må jeg hellere indhente nu!

Jeg var til min farmor og farfars guldbryllup i fredags. Det var meget hyggeligt, selvom der var fyldt med skøre sjællændere :-P Det meste af tiden sad jeg med min telefon, for der var ikke særlig mange andre på min alder. Kun min fætter, og han havde travlt med at snakke om cykler med han sad ved siden af.

På vej hjem læste jeg i Tempus Fugit, den bog som jeg skal bruge til eksamen. Den var forfærdelig og vildt god, og jeg vil helt klart anbefale den til alle (som ønsker at skrige og kaste med bogen når de er færdige med den)! 

Jeg brugte hele lørdagen på biblioteket, hvor jeg fik læst Tempus Fugit færdig og fik skrevet en del noter til den. Jeg føler faktisk allerede nu, at jeg næsten er klar til mundtlig dansk eksamen.

 

I dag var jeg på skovtur på Himmelpinden, som ligger i Vejle.

//AU: Alternative Universe. Alt jeg skriver her er løgn, men det kunne være sandheden, hvis der var en ting i mit liv der blev ændret. Jeg ved ikke helt om jeg kan skrive det i min dagbog, men jeg gør det alligevel, fordi jeg tænkte på det AU, da jeg var på skovtur\\

For næsten er år siden, sagde min kæreste, Hannah, at hun ville cykle op til Himmelpinden tidligt om morgenen. Jeg sagde at jeg gerne ville have været med, men hun sagde, at det måtte blive en anden gang.

I dag kom vi så endelig derop sammen. Vi holdte hinanden i hånden hele vejen derop. En gang imellem snublede den ene af os, og kom til at tage den anden med i faldet. Så lå vi på jorden og grinte i et lille stykke tid, før vi rejste os op igen og gik videre.

Da vi kom op på udsigtspunktet satte vi os på en bænk og nød udsigten. Vi kiggede ud over Vejle, den blå fjord, de gule rapsmarker og de lysegrønne bøgetræer. Og vi kiggede på hinanden og kyssede.

 

***

 

Og tilbage til virkeligheden. Det lyder som en forelsket teenagers dagdrøm, hvilket egentlig også passer meget godt, bortset fra at jeg ikke længere er forelsket i Hannah.

Jeg kom i hvert fald til at tænke på Hannah, da jeg så, at det var på Himmelpinden jeg skulle på skovtur med min familie og nogle af mine forældres venner. Og så gik jeg og tænke på hvordan det ville være, hvis jeg stadigvæk var kærester med Hannah og vi var taget derop sammen.

Men det var en rigtig hyggelig skovtur, selvom det var uden Hannah. Vi fandt en bålhytte, hvor vi lavede et bål, som vi ristede snobrød og pandekager over.

Jeg må hellere gå i seng nu, selvom jeg først skal i skole klokken 9:45 i morgen, fordi vi ikke skal have idræt (tak Anne, du har reddet mit liv!)

Raggedy diary, goodnight

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...