Savnet


0Likes
0Kommentarer
107Visninger

1. Savnet

 

> SAVNET <

 

SVIMMEL OG FORVIRRET

men mest af alt bare træt og forslået

“giv slip på den du elsker”

det har jeg forstået

 

JEG LOD DIG GÅ

så mange lange, ensomme og søvnløse nætter

men nu er du endelig min igen, efter så mange passerede dage

nu er kun dig og mig tilbage

 

OH, min elskede, du var savnet!

Uden dig var jeg blot en silhuet!

 

Du flyver mig hele vejen op til solen

 

Blot for bagefter

at smide mig ned i mørket på bunden af havet igen

 

DER LIGGER DU

stilheden stikker mig stille i siden, den larmer

jeg kigger begærligt på dig

kun du kan bryde tavsheden i mit hoved, kun du kan redde mig

 

JEG TA’R DIG I HÅNDEN

du kysser mig blidt, men jeg rammes med ét

læner mig tilbage og nyder øjeblikket

alt lyser pludseligt op som var det jul på strøget

 

OH, min elskede, du var savnet!

Uden dig var jeg blot en silhuet!

 

Du flyver mig hele vejen op til solen

 

Blot for bagefter

at smide mig ned i mørket på bunden af havet igen

 

JEG FADER UD!

jeg prøver at holde hovedet over vandet og fødderne nede i skoene

men nedturen rammer mig som et projektil

det pludselige lys forsvinder igen som var det en forbipasserende bil

 

NU ER DU VÆK IGEN

ensomheden igen, trætheden igen, søvnløsheden igen

solen er for længst gået ned, tilbage er månen, der kigger på mig bedrøvet

jeg er svimmel og forvirret, men mest af alt træt og forslået-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...