Min tankeverden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2015
  • Opdateret: 2 jul. 2015
  • Status: Igang
Mine tanker gennem dagene der går

3Likes
1Kommentarer
771Visninger
AA

5. 29. maj 2015

 

Kære dagbog

 

Er jeg en løgner? Ja.

Er jeg en dårlig ven? Ja.

Hader jeg mig selv? Ja.

 

Jeg har virkelig jogget i spinaten denne gang. Det var ikke min mening at lyve, men nogle gange kan man være så venlig, at man faktisk bliver det modsatte. En af mine kammerater, lad os kalde hende "Ellen", har det lidt svært med at passe ind i klassen. Hun føler ikke rigtig hun har nogen at stole på, hvilket jo gør mig ked af det. Her forleden spurgte hun så, om vi skulle sove på værelse sammen når vi nu skal til Berlin i næste uge. Som den klaptorsk jeg nu er, siger jeg "Selvfølgelig". Problemet er bare, at vi dagen efter får udleveret en seddel, hvor vi skal ønske tre værelseskammerater. Jeg ønsker tre temmelig hurtigt, og efter jeg har afleveret sedlen, spørger "Ellen" om jeg ønskede hende. Jeg siger ja, selvom jeg egentlig havde glemt alt om det. Jeg ville bare ikke gøre hende ked af det. Vi fik at vide hvem vi skulle sove sammen med, og "Ellen" er ikke en af dem. Hun har ikke sagt noget til det, og lader ikke til at tænke videre over det. Hun fik også nogen andre hun havde ønsket, så sådan må det være. Der er jo ikke sket noget med det, men indeni føler jeg at min hjerne og hjerte har en kæmpe diskussion. Hjertet fortæller at det var forkert af mig at lyve, og hjernen fortæller mig, at det var det rette at gøre, hvis jeg ville gøre alle glade. Kampen vinder hjertet. Jeg har det så skidt med mig selv, for det ligner ikke mig at lyve sådan over for folk. Jeg plejer at være meget loyal, og til at stole på. Nu ved jeg ikke engang om jeg kan stole på mig selv. Karma ramte mig også, da vi nu i dag har fået nye sovepladser. Jeg skal sove sammen med 4 fra parallelklassen, som jeg ikke kender så godt, hvoriblandt den ene af pigerne mobbede mig da vi var mindre. Men det har jeg fortjent. Ligesom jeg har fortjent de nye sovepladser vi nu også får med koret. Jeg er ikke god til at snakke med mennesker jeg ikke kender så godt. Især ikke folk jeg ved synes jeg er mærkelig. Men karma hader mig, og det kan jeg godt forstå. Jeg fortjener at karma æder mig op indvendigt, og derefter udenpå. Det synes jeg i hvert fald selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...