Verden fra 4 hjul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ser verden egentlig ud fra en højde af 1,15 meter og med 4 hjul under sig? Det er et godt spørgsmål, og der findes i virkeligheden ikke et enkelt svar, for ingen er ens. Men velkommen til min verden, en 20-årig kvindes liv, frustrationer og glæder. 5. maj 2015 til 5. maj 2016.

26Likes
47Kommentarer
5140Visninger
AA

31. 4. og 5. juni 2015

Har bestået 2. år - tjek.

Har været til samtale med lægen i forbindelse med min nyresten - tjek.

I går var jeg til årsprøve på skolen, og det gik super godt. De kunne lide det jeg havde skrevet og jeg fik noget utrolig brugbart feedback, så det kan ikke blive bedre. Tænk at der kun er 1 år til hele romanen skal være færdig.

Har i dag været til udredning på Holstebro Sygehus i forbindelse med mine nyresten, og lægen sluttede af med at sige: "Du er en kvinde, der ved hvad du vil." For mit vedkommende er det fedt, men jeg er ret sikker på at han ikke synes at det er godt, for det betyder ekstra arbejde til ham. Men ja, så må de jo lære at gøre det ordentligt første gang.

Aftalen er nu at han finder ud af om de i Holstebro kan varetage den behandling Viborg har nægtet. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har jeg bedt ham sende mig til en anden region, som kan behandle mig, og jeg gjorde det tydeligt for ham, at jeg er villig til at køre langt for det. Han ville hellere have taget den nemme løsning og lægge mig i narkose, men jeg holder fast i at prøve alt andet først, for narkose er ikke ufarligt. Samtidig sagde jeg også til ham, at hvis behandlingen ikke virker, og en operation bliver nødvendig, så vil jeg sendes til Århus. Jeg tror han blev lidt fornærmet over at jeg ikke vil have ham til at gøre det, men det kan jeg ikke tage mig af. Siden jeg har fået respirator, har jeg ikke følt mig tryg på Holstebro, for hver gang jeg har været der, har ingen vidst hvordan de skulle håndterer respiratoren og tuben i min hals. Så jeg foretrækker til enhver tid Århus/Skejby, hvis jeg skal i narkose.

Men krydser fingre for at den anden behandling virker.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...