Verden fra 4 hjul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ser verden egentlig ud fra en højde af 1,15 meter og med 4 hjul under sig? Det er et godt spørgsmål, og der findes i virkeligheden ikke et enkelt svar, for ingen er ens. Men velkommen til min verden, en 20-årig kvindes liv, frustrationer og glæder. 5. maj 2015 til 5. maj 2016.

26Likes
47Kommentarer
5099Visninger
AA

22. 25. maj 2015

Mail sendt til sygehuset og anke sendt til kommunen - tjek.

Har fået orden i mine papirer - tjek.

Har sommerfugle i maven - tjek.

Nu kan jeg endelig sige at jeg er færdig med at tænke på det offentlige - i hvert fald for en stund. I morges sendte jeg både en lang e-mail til sygehuset, så der forhåbentligt snart kan ske noget. Bare et eller andet. Jeg har også sendt en anke til kommunen, så mine hjælpere måske snart kan få den løn, de har krav på.

Jeg plejer egentlig at rimeligt godt styr på hvor mine ting er, men i morges gik det pludselig op for mig, at der lå papirer og flød over alt. Gad vide hvordan det er gået til? Men i hvert fald fik det mig til at rydde op, så nu er der faktisk helt nydeligt igen.

Mine tanker har det meste af dagen kredset om i morgen. Det er første gang jeg skal holde et foredrag, for nogen jeg ikke kender. Men det bliver spændende, og jeg er sikker på at det nok skal blive godt. Måske jeg får blod på tanden efter at prøve igen?
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...