Verden fra 4 hjul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ser verden egentlig ud fra en højde af 1,15 meter og med 4 hjul under sig? Det er et godt spørgsmål, og der findes i virkeligheden ikke et enkelt svar, for ingen er ens. Men velkommen til min verden, en 20-årig kvindes liv, frustrationer og glæder. 5. maj 2015 til 5. maj 2016.

26Likes
47Kommentarer
5150Visninger
AA

21. 24. maj 2015

Er færdig med diverse klager - tjek.

Skriver på en ny novelle - tjek.

Hader mit hoved for at tænke - tjek.

Så fik jeg skrevet en lang mail til sygehuset, som jeg sender i morgen, når jeg har læst den igennem en sidste gang. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man skal kæmpe så længe, for noget så simpelt. Det ender sgu med at jeg får stress - nej vent, det har jeg allerede. Det er ekstremt hårdt både at skulle holde styr på diverse sager med kommunen og samtidig sørge for at sygehuset overholder vores aftaler. Det offentlige driver mig til vanvid.

Er her til aften begyndt på en ny novelle, som formentlig skal deltage i en konkurrence. Men det kommer an på om jeg føler nok for den, ellers kan jeg ikke skrive den.

Jeg ville ønske, at jeg kunne blive i min lille trygge forfatterhule alle mine vågne timer. Så ville jeg ikke være nødt til at tænke så meget på den virkelige verden. Den verden hvor forventningerne er alt for høje, og hvor der ikke er plads til at drømme. Igen har tanken om enkeltfag før højskole strejfet mig. For så kan jeg få merit, hvis jeg vælger at søge ind på en ungdomsuddannelse igen. Ikke fordi jeg kan bruge en uddannelse til noget i sidste ende, for kan ikke arbejde, men der er alligevel en hvis status i at have en hue og alt det der. Forbandede hjerne.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...