Verden fra 4 hjul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ser verden egentlig ud fra en højde af 1,15 meter og med 4 hjul under sig? Det er et godt spørgsmål, og der findes i virkeligheden ikke et enkelt svar, for ingen er ens. Men velkommen til min verden, en 20-årig kvindes liv, frustrationer og glæder. 5. maj 2015 til 5. maj 2016.

26Likes
47Kommentarer
5116Visninger
AA

15. 18. maj 2015

Har taget et valg - tjek.

Sommetider kan det være umenneskeligt svært at tage et valg, og andre gange kan man næsten gøre det i søvne. Jeg indrømmer gerne at jeg har virkelig svært ved at tage valg, for hvad nu hvis jeg valgte forkert, og hvad mener andre? Jeg har altid så forbandet travlt med at tænke på hvad andre mener, at jeg ofte glemmer mig selv på vejen. Det er frygteligt. Bare da jeg i marts tog valget om ikke at vende tilbage til HHX til august, vidste jeg at det ikke ville blive positivt modtaget, og det var faktisk derfor at jeg først tog valget der og ikke tidligere.

Men i dag tog jeg altså valget om at tage på en højskole i 8 måneder, når jeg til næste år bliver færdig på FGK. Og jeg ved præcis hvilken det bliver. Nu mangler jeg sådan set bare at kommunen siger ja. Men i det mindste har jeg da fundet den paragraf, der skal hjælpe mig. Jeg er klar til kamp, og de kan lige vove på at sige nej!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...