Verden fra 4 hjul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2015
  • Opdateret: 13 jun. 2015
  • Status: Igang
Hvordan ser verden egentlig ud fra en højde af 1,15 meter og med 4 hjul under sig? Det er et godt spørgsmål, og der findes i virkeligheden ikke et enkelt svar, for ingen er ens. Men velkommen til min verden, en 20-årig kvindes liv, frustrationer og glæder. 5. maj 2015 til 5. maj 2016.

26Likes
47Kommentarer
5101Visninger
AA

13. 16. maj 2015

Har meldt mig til oplæsning - tjek.

Sygehusvæsnet er upålidelig - tjek.

Det lyder måske hårdt, men ikke desto mindre er det virkeligheden. I dag lærte jeg at finde mine journaler fra sygehuset online, fordi jeg skulle finde noget i forbindelse med mine nyresten. Det fandt jeg ikke, men til gengæld fandt jeg noget andet interessant. I samtlige notater står der at jeg har kongenit muskeldystrofi, hvilket godt nok også er muskelsvind, men min type hedder altså stadig spinal muskelatrofi type 2. Og for at det ikke skal være løgn, så stod der også at jeg havde tetraplegi. Jeg tror, at jeg ville have opdaget, hvis jeg var lam. Det er efterhånden ikke nogen overraskelse at man hører om fejlbehandlinger på sygehusene. Hvis de ikke engang kan de rigtige betegnelser, så ser det godt nok sort ud. Fair nok at man ikke kan alle navne, men tjek for pokker inden det kommer i journalen. Det kan være ret så afgørende i en behandling, hvilken sygdom man har.

Det må jeg få rettet op på i næste uge, når jeg lige har et hul. Og så må jeg til at nævne og understrege den rigtige betegnelse for dem hver eneste gang. Det er lige før at man skulle uddanne sig til læge, så man kan diagnosticere sig selv. Så slipper man da for den slags fejl.

Typisk at jeg ikke kan holde fri. Jeg kan ikke være her for mine egne tanker. De vil ud, de vil videre, og jeg kan ikke gøre andet end at vente på den rigtige tid til de forskellige ting. Det er så frustrerende!

I morgen vil jeg altså holde fri, og virkelig give mig selv lov til at mærke at det er weekend. Og samtidig vil jeg glæde mig over, at jeg har samlet mod nok til at deltage i en oplæsning i anlægget i Holstebro om ikke så længe. Jeg skal læse et uddrag af min novelle fra årets antologi på FGK. Det skal nok blive godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...