Tillas digtsamling.

Bare en masse random digte jeg laver. ^^

2Likes
7Kommentarer
452Visninger
AA

4. Forkert

Jeg kigger sørgeligt på dem.

Nej nej de vil aldrig forstå det at være anderledes.

At se anderledes ud, at være anderledes eller at interessere sig for anderledes ting end det normale.

For de er jo normale.

De vil have mig normal.

De vil kvæle mine anderledes meninger som i deres verden er forkert!

Og intet må være forkert i denne her i og så 'perfekte' verden.

"Definer ordet perfekt?" Siger jeg med kolde ord.

Alle har fejl.

Men jeg har for mange fordi jeg er anderledes.

Jeg skal udstilles, trædes på som en eller anden ting.

Men jeg er vel bare en ting fordi jeg er anderledes?

En ting uden følelser.

Uden følelser som kan trædes på og rives i stykker af de her grådige normale mennesker.

Jeg får en sær følelser inden i når jeg tænker på det her...

Er jeg dog forkert?

Er jeg bare født forkert eller skabt til at være forkert så perfekte normale mennesker kan håne mig?

Er det meningen med mit liv?

Jeg mærker mine kinder bliver våde og mine øjne begynder langsomt at blive til et vandfald.

Ja jeg er forkert.

Perfekte mennesker græder ikke.

Kun dem der er født forkert anderledes.

Men der er jo nogen der skal være den forkerte...

Jeg vil bare aldrig forstå hvorfor det skulle være mig.

Mig der skal udskille sig.

Mig der skal kæmpe for folk skal kunne lide den unormale mig.

Mig der skal gå rundt og være forkert...

De kritisere de meninger de gerne vil hører fra mig.

De kritisere mit udseende.

De kritisere alt ved mig.

Men jeg er jo ikke deres dukke de kan rende rundt og forme som de vil vel?

En dukke er et legetøj man giver personlighed og tøj som det passer en.

Jeg er et forkert menneske som man bare kritisere fordi jeg er anderledes...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...