Tillas digtsamling.

Bare en masse random digte jeg laver. ^^

2Likes
7Kommentarer
453Visninger
AA

1. Den hårde sport

Hver gang jeg kommer op fra en armbøjning, føler jeg at mine arme snart siger stop.

Alle mine muskler protestere vil have jeg stopper.

Men min hjerne bliver ved med at sige: "Klø på! Klø på! Klø på!"

Samtidig skriger mine muskler i smerte: "Stop! Stop! Stop vi kan ikke mere!"

Men jeg lytter til min hjerne.

Bliver ved og ved med at træne mens musklerne skriger af smerte.

"Tænk på den gode krop du får." Hvisker min hjerne og jeg lytter med lutter ører.

Selvom det vidst er klogest at lyttes til musklerne som vil være ømme i flere døgn og dunke i mine søvnløse nætter.

Jeg kan mærke min puls stige da jeg begynder at hoppe op på løbebåndet.

Min vejrtrækning er snart ikke en vejrtrækning mere.

Det er mere som et angst andfald.

Sveden pibler ned ad mig som om jeg er et vandfald.

Det bliver sværere og sværere at holde takten.

Mine muskler er ved at give op.

"Bliv ved!" Skriger min hjerne.

"Stoooooop!" Stønner mine opgivende muskler.

"Ikke lyt til hjerne! Det er ikke den der skal lide de næste dage!" Og der har mine muskler jo ret.

Nå jeg sidder og terper i skolen siger min hjerne bare stop!

Og så som straf for ikke at stoppe dunker den eller giver mig en voldsom smerte også kaldet hovedpine.

Jeg hopper ned fra løbebåndet.

Vi vidste jo alle hvem der ville vinde i sidste ende.

Hjernen er kongen og styrer alle.

Musklerne er undersåterne og gør hvad den siger.

Men selv undersåter laver oprør.

Det gjorde de her.

Det gør de nu.

Piner mig med smerte fordi jeg blev ved da de sagde stop.

Det var dumt nu når jeg vidste at de ville vinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...