Blå blink

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 maj 2015
  • Opdateret: 4 maj 2015
  • Status: Igang
Aubrey skal hente sin fucking irreterende lillesøster...

0Likes
0Kommentarer
268Visninger
AA

1. Historie tid :D

Længere nede af vejen ser Aubrey de blå blink fra en ambulance drøne forbi, og et smil stivner på hendes sammenbidte læber.

”Aubrey skat husk at hente Simon i børnehaven” råber Aubreys mor ude fra badeværelset. ”Mor helt ærligt Viola og jeg skal altså noget efter skole, hvorfor kan du ikke bare hente ham selv” svarer Aubrey mukkende tilbage. De har haft den diskussion mange gange, og det ender altid med det samme. ”Skat han er 4, og du bliver altså nød til at hente ham” svarer hendes mor i et tonefald, hvor man ved, man ikke skal fortsætte. Aubrey laver himmelvendte øjne af sin mor, da hun går ud af døren.

Aubrey sætter i spurt hen af gaden på sin mountainbike, håret danser omkring hendes ansigt, men hun racer af sted ned af Paradisæblevej.

”BLING BING” klokken ringer ud, og alle de små styrter ud af klasselokalet og ud på gangen, hvor de bliver mødt af den store forsamling af udskolingselever, på vej hjem eller til næste time.

Aubrey står med hovedet halvt inde i skabet, da Viola kommer over til hende. Viola smiler det smil, Aubrey kender alt for godt. ”Hej Aubrey” siger hun selvsikkert, ”jeg tænkte på, om du måske ville med på café, nu her, jeg betaler”. Aubrey sukker ”Viola, kan vi ikke for en gang skyld lave noget andet, og det ender jo alligevel med, at jeg betaler”. Så hun ryster på hovedet og siger ”og desuden skal jeg hente min lillebror i børnehaven”.

Viola tøver, men lyser så op i et smil. ”Jeg betaler, jeg har husket kontanter”. Hun trækker et bundt sedler op af lommen, Aubrey ser overrasket ud og nikker så.

”Farvel” Viola sætter sig til rette på cyklen og smiler igen, og så sætter hun af og er væk. Aubrey kigger efter hende, mens hun cykler ned af torvet. Da hun er ude af syne, ånder Aubrey lettet op.

Det endte selvfølgelig alligevel med, at det blev Aubrey, der skulle betale. Da Viola fortalte, at hun ”uheldigvis” havde glemt pengene på skolen. Men da vi gik udenfor, så Aubrey bundet med sedler stikke op af hendes taske.

Aubrey trasker hen til cyklen og sætter sig til rette i sadlen. Så kigger hun på sit ur. ”FUCK” det er to timer, siden hun skulle have hentet Simon. Hun cykler så hurtigt hun kan af sted mod børnehaven.

5 minutter senere står hun ved indgangen til børnehaven. Hun stiller cyklen og sætter cykelhjelmen på sadlen. Så går hun inden for. Børnehaven er næsten tom, da Aubrey træder inden for. To små drenge sidder og stirre ud af vinduet, mens en lille pige sidder og sover op af en pædagog. Aubrey går hen til den nærmeste pædagog og spørg ”hvor er Simon henne? Jeg blev lidt forsinket”. Aubrey hiver efter vejret, hun er stadig forpustet. ”Simon er lige gået her for et kvarter siden” pædagogen ser alvorlig ud i ansigtet. Aubrey ser ud, som om hun har fået en knytnæve i maven, men så smiler hun et nervøst smil. ”Det er godt. Jeg havde aftalt, at jeg kiggede ind og så, om han var gået” og så spæner hun ud af børnehaven.

 Hun vidste godt, det var forkert at lyve, men hun ville ikke gøre dem nervøse. Hun ser sig om, men springer så op på cyklen og drøner af sted.

Længere nede af vejen ser Aubrey de blå blink fra en ambulance drøne forbi, og et smil stivner på hendes sammenbidte læber. Hun kan mærke tårer springe frem i øjenkrogene, som små diamanter triller de ned af kinderne. Hendes blik bliver sløret, men hun fortsætter. Hun er fuldstændig blændet af tårer, da hun når indkørslen. Cyklen smider hun på fliserne.

Hun kan stadig mærke de varme tårer, der løber ned ad kinderne og videre ned over hagen. Hun fumler i blinde efter nøglen.

Så ser hun ham sidde op af døren til huset sovende med sit lille hoved hvilende på skulderen og med et lille smil på læben. Hun smiler ud gennem tårerne, og løfter ham forsigtigt op.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...