The bad guy or? - JB

Hvordan er det at have en bedsteven, som pludselig forsvinder? Og så lige når der er opstået følelser? At man kun troede det bedste, men begynder at tro det værste?Og hvordan skal man så lige have det med, at ens bedsteven har dræbt en? Det kender Lilly O'Connor alt til! Men hvordan bliver det, når han pludselig vender tilbage? Lige da hun troede han var væk for altid som han lovede? En ting er sikkert. Hendes liv bliver ikke det samme. Men er det begrund af ham? Eller er det noget helt tredje person?

21Likes
18Kommentarer
8663Visninger
AA

9. †Kapitel 8

“Er du sikker?”mumlede jeg. “På at vi bliver de næste? Rimelig sikker” Sukkede han. “Hvordan kan du være sikker?” Spurgte jeg, og lagde mit hovede i mine hænder. “Logan var Evan’s niece” Svarede han. Jeg kiggede hurtigt op på ham. “Hvorfor er jeg så indblandet?” spurgte jeg hårdt. “Fordi vi er blevet set sammen” svarede han, og kiggede væk. Jeg rystede på hovedet, og tog mig til hovedet. Jeg kunne mærke jeg blev mere og mere træt, og lagde mig ned på sofaen.

Jeg følte kun jeg havde sovet i 10minutter, da Justin begyndte at stå og ruske i mig. “Vi skal afsted”Sagde han. Jeg rejste mig hurtigt op, og begyndte at gå efter ham. “Du har 10minutter til at pakke de mest vigtigste ting du har ned, samt en masse tøj” Sagde han, og efterlod mig.

Jeg gik op på mit værelse, eller retter sagt løb. Jeg fik hurtigt hevet 2sporttasker frem, plus min håndtaske. Jeg skyndte mig at pakke alle vigtige ting ned, og en masse forskelligt tøj ned. Jeg havde ikke helt styr på hvad for noget tøj, men fuck nu også det. Da jeg var færdigt med tøjet smed jeg det ned af trappen, og gik ind og forsatte med at pakke. Jeg tømte også mit pengeskab, bare for at være på den sikre sidde.

Da jeg var færdig tog jeg taskerne og løb nedenunder, og så at Justin allerede havde båret alle tingene ud. “Har du pakket det hele?” spurgte han, og tog de tasker jeg havde med ned. “Mere eller mindre” svarede jeg. “Godt. Gå ud og pak noget mad ned” Sagde han, og løb ud af døren. Jeg gik ud i køkkenet, og tømte køleskabet for mad. Jeg gik ud i gangen, og tog mine sko på. Justin kom kort tid efter ind. “Når du er færdig kommer du bare ud i bilen” Sagde han, og kyssede mig i panden. Hvorfor han gjorde det, ved jeg virkelig ikke. Jeg fik hurtigt taget min jakke på, og tog mine nøgler og min pung fra kommoden. Jeg lukkede døren, og fik den hurtigt låst.

Jeg løb ned til bilen, og åbnede bildøren. I det jeg åbnede døren lød der et ordenligt brag bag mig, og jeg blev trykket op mod bilen. Da jeg vendte mig om faldt jeg hurtigt ned på jorden. Jeg tog mig selv til hovedet, og kunne mærke hvordan tårnede rendte ned af kinderne. Mit hus var sprunget i luften! “Lilly er du okay?!” råbte Justin, og løb hen til mig. “Mit hus! Jeg kunne have været død!”Råbte jeg. “Vi må afsted nu” Svarede Justin, og løftede mig. “Gi slip! Det her er fucking din skyld! Jeg kunne have været død!” Råbte jeg, og skubbede så hårdt jeg kunne til ham. “Ja og hvis du bliver her så dør du også! Sæt dig ind i bilen nu!” Råbte han tilbage, og løb om på den anden side. Jeg tog mig endnu engang til hovedet, og skænkede huset et sidste blik. Eller det der nu var tilbage, og flammerne der var.

Jeg fik sat mig ind i bilen, og tog hurtigt selen på. “Hvor tager vi så hen nu?” snøftede jeg, uden så meget som at kigge på Justin. “Jeg ved det ikke” svarede han og startede bilen. “Så du har ikke engang en plan?!” Spurgte jeg frustreret. “Jeg tænkte lidt vi kørte på et motel, og så må jeg tænke over hvad vi gør nu” Sagde han. Han kørte ud af indkørslen, og begyndte at køre ind mod byen. “Så trække mig ind i det her lort kan du sagtnes, men at have en plan klar har du ikke?Hvorfor blev du dog ikke bare væk!” vrissede jeg, og lagde mit hovede op af vinduet. “Det skal nok gå” var det eneste han sagde.

Vi kørte i lang tid, uden at sige et eneste ord. Jeg vidste sgu heller ikke helt, hvad jeg skulle sige til ham lige nu. Jeg kunne begynde at se et skilt hvor jeg vidste motellet lå. Jeg kiggede kort over på uret som var i bilen, og så at klokken var lidt over 5 om morgnen. Er der noget at sige til, at jeg er lidt træt? Vi kørte lidt over 1, så vi havde kørt i godt og vel 4timer. Så vi var sten sikkert ikke i Canada mere. Han havde heller ikke holdt igen med speederen, så vi har kørt ca 130km hele vejen. Utroligt politiet ikke har haft stoppet os.

Justin drejede ind på motellet, og parkerede bilen. Han steg hurtigt ud af bilen, og gik ind hvor man reservere værelser. Jeg fik hurtigt fisket min sportstaske med tøj fra bagsædet, og gik ud af bilen. Jeg begyndte at gå op mod hvor Justin gik ind, og besluttede mig for at vente udenfor.
Han kom hurtigt ud, og begyndte at gå. Han stoppede op foran en døren, og satte nøglen i og åbnede døren. Jeg stod bare og kiggede uforstående på ham. “Går du ind, eller vil du stå her ude hele natten?” spurgte han. “Ehm. Skal vi dele værelse?” spurgte jeg. “Tror du selv jeg lader dig være ude af syne?” spurgte han hårdt. “Så sover du på gulvet” Sagde jeg, og gik ind med mine ting. “Du havde ellers ikke noget imod at dele seng med mig igår” Svarede han flabet. “Jeg var fuld” var min eneste kommentar til hans svar. Han grinte bare, og tog sin mobil frem.
Jeg lagde mig ned i sengen, og kunne mærke hvor træt jeg egenlig var. “Hvor lang tid kan jeg sove?”Spurgte jeg, og lagde mig godt til rette. Ikke fordi det er de bedste senge de har, men det bedre end ingenting. “Du kan bare sove, jeg skal nok vække dig når vi skal køre” Svarede han. Jeg nikkede selvom jeg ikke var helt sikker, om han kunne kunne se det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...