The bad guy or? - JB

Hvordan er det at have en bedsteven, som pludselig forsvinder? Og så lige når der er opstået følelser? At man kun troede det bedste, men begynder at tro det værste?Og hvordan skal man så lige have det med, at ens bedsteven har dræbt en? Det kender Lilly O'Connor alt til! Men hvordan bliver det, når han pludselig vender tilbage? Lige da hun troede han var væk for altid som han lovede? En ting er sikkert. Hendes liv bliver ikke det samme. Men er det begrund af ham? Eller er det noget helt tredje person?

21Likes
18Kommentarer
8668Visninger
AA

8. †Kapitel 7


Jeg vågnede og havde den meste frygtligste hovedepine. Jeg fik hurtigt rejst mig op, men fortrød da mit hovede bare dunkede endnu mere. Jeg kiggede rundt i rummet, og blev hurtigt enig med mig selv om, at det ihvertfald ikke var mit værelse. Jeg kiggede til den anden side af sengen, men der var tomt. Jeg sukkede kort og svang mine ben ud over sengen. Jeg fik rejst mig, og gik ud af værelset.

Jeg gik ud i køkkenet for at finde nogle panodiler, som forhåbenligt kunne tage det værste af hovedepinen. Jeg åbnede lågen til det skab, hvor jeg plejede at have dem. Jeg greb fat i bøtten, og tog dem ned. Jeg begyndte at skrue løget af, og tog straks 2piller. Jeg satte bøtten på plads, og slugte pillerne. Så tænker i sikkert: “Skal hun ikke have noget af drikke, til pillerne hun lige tog?”. Men nej. Jeg har aldrig haft problemer med bare at sluge pillerne, uden nogen former for væske. Spørger mig ikke hvorfor.

Jeg satte derefter kursen mod stuen, og satte mig ligeså hurtigt ned i sofaen. danm jeg måtte have haft drukket meget igår, siden jeg har så ondt i hovedet! Jeg kunne heller ikke huske særlig meget fra igår. Det undrede mig også lidt, hvad jeg lavede på Justin’s værelse. Bare jeg nu ikke havde dummet mig! apropo Justin, hvor var han mon? Jeg kiggede op på mit ur jeg havde hængende på væggen, og så at klokken var lidt over 13. Jeg rystede kort på hovedet, og greb fat i fjernbetjeningen.

Jeg sad og zappede lidt rundt, men der var ikke rigtigt noget spændende. Jeg hørte kort nogle hjulspin ude foran huset. Idiot der kørte sådan, på en vej hvor der går rigtig mange mennesker! Kort tid efter blev døren åbnet hårdt, og smækket kort tid efter. Jeg spurtede op, og løb ud i gangen. Jeg så at det var Justin der var kommet ind, og var igang med at fumle med låsen. “Hvad sker der?” Spurgte jeg, og krydsede mine arme. Jeg fik ikke noget svar. Han rettede sig hurtigt op, og styrede ind i stuen. Han begyndte at trække alle gardiner for, og fik også hurtigt slukkede fjernsynet. “Hvad sker der Justin?!” Spurgte jeg hårdt. Igen intet svar. Nu havde han kurs mod køkkenet, men jeg nåede at gribe fat i ham, så han stod med fronten mod mig. “Nu svare du mig! Hvad fanden sker der?!” Råbte jeg. “Lad mig lige blive færdig, så skal jeg nok forklar dig det! Gå ned i kælderen!” Svarede han, og gik ud i køkkenet. Kælderen? Hvad fanden skulle jeg der?

 Jeg gik med ud i køkkenet, og så han fortsatte med at trække gardinerne for. Han vendte sig om, og kiggede på mig. “Nu Lilly!” Råbte han. Jeg satte hurtigt kurs mod kælderen. Jeg gik ned af trapperne, og tændte lyset så jeg kunne se hvor jeg gik. Jeg satte mig i sofaen der stod. Ja dengang mine forældre boede her, blev kælderen brugt som hygge rum til mig og mine veninder.

Kort tid efter hørte jeg døren til kælderen blive åbnet, og kort tid efter lukket og låst. Justin kom hurtig til syne, og satte sig i modsatte sofa. “Vil du være sød af forklare mig hvad der sker?” Spurgte jeg. Han kiggede ned i gulvet, og sukkede kort. “Du må virkelig love du ikke vil hade mig efter det her” Startede han. “Jeg lover ikke noget” Svarede jeg hårdt. Endnu engang sukkede han. “Jeg har de sidste par år arbejdet hos CSI som undercover betjent. Jeg var det også dengang vi to var på date, hvor du så mig slå den gut der ihjel”. Sagde han. “Hvordan kan man være undercover betjent som kun 16årig?” Spurgte jeg uforstående. “Min onkel arbejder der, og der forgik en masse lort på skolen. Derfor. Da jeg blev 18 kom jeg så bare på nogle større opgaver. Grunden til jeg flyttede dengang var fordi jeg fik en ny opgave, og kom på en ny skole”. “Jamen? Du slog jo Logan ihjel dengang som hævn? Jeg forstår virkelig intet” Sagde jeg igen forvirret. “Med god grund. Det var også bare hævn, men lige med det eksempel var bare så du vidste hvor længe jeg havde været undercover. Men nu ved du hvad jeg har lavet de sidste 4år, og grunden til jeg er tilbage nu er fordi jeg har fået en mission der indgår din matematiklære.” Sagde han. “Men hvad er grunden så til at vi sidder hernede?”. “Han er lejemorder, og han ved hvem jeg er. Vi har bare ikke noget konkret bevis på det, udover billeder i hans hus med personer som er blevet fundet dræbt.” Sukkede han. “Det gav mig intet svar på, hvorfor vi sidder her?” Sagde jeg. “Har har billeder af os to. Både sammen og hver for sig. Så i nat pakker vi vores ting, og så er vi dem der er taget afsted” Sagde han. “Evan kan sgu da ikke være lejemorder? Har du slået hovedet?” Sagde jeg, og kiggede på ham. “Han ser måske ikke ud som en, men du kunne jeg heller ikke se på mig, at jeg ville slå en ihjel vel?” Svarede han hårdt, og kiggede koldt på mig.
Han havde en pointe. Men jeg ville bare ikke tro på at min søde matematiklære var lejemorder. Men på den anden side, så havde han kigget så mærkeligt på mig, siden Justin er kommet tilbage. Men vidste Evan det godt? Det kunne jo også bare være at han havde en dårlig dag? Og hvorfor skulle han også lige have billeder af mig og Justin? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...